

ROSA – en netværks- og rådgivningsorganisation
ROSA er en netværks- og rådgivnings-organisation, der samarbejder med alle dele af dansk musikliv.
ROSAs virke har rødder i pop, rock, elektronica samt en mangfoldighed af beslægtede genrer.
ROSA arbejder for at styrke vilkårene for samt udbrede kendskabet til musikken i Danmark og internationalt gennem fire opgaveområder:
- Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed
- Dokumentation og dataindsamling
- Projektvirksomhed
- Tilskudsforvaltning
ROSA har hjemme i Aarhus, men er en landsdækkende organisation. ROSAs tre søster-organisationer JazzDanmark, Tempi og SNYK bor i København og arbejder med hver deres genreområder og musikalske udtryk.
ROSA er finansieret gennem fire-årige rammeaftaler med Statens Kunstfond. Desuden støttes specifikke projekter af foreninger, fonde og andre bidragsydere.