Kommunale eventstrategier:  Hvad vil vi med dem, hvorfor er de vigtige, og hvilke effekter de har?

Af: Sune Madsen

Under årets SPOT-festival satte SPOT+ fokus på de kommunale eventstrategier – dels via panel-debat, dels af repræsentanter fra kommunerne og dels af kulturforskere, som sammen med de opsøgende tilhørere fik lejlighed til at diskutere og blive klogere på de kommunale eventstrategier; hvad vil vi med dem, hvorfor er de vigtige, og hvilke effekter de har?

Er de kommunale eventstrategier kommet for at blive? Hvis man skal dømme ud fra den store interesse for fredagens paneldebat, hvor det store konferencelokale på Radisson Blu var fyldt til bristepunktet med interesserede mødedeltagere, er svaret ”ja”. Men hvordan sikrer vi, at strategierne er de mange investeringskroner fra stat og kommuner værd?

Lokalet summer af forventning og snakken går livligt, indtil moderator Ronnie Hansen, direktør for Sports Practice Nordic hos Burson Cohn & Wolfe, sætter gang i debatten med en række kritiske spørgsmål om, hvordan de kommunale eventstrategier kan give mening – hvad skal der til?

Der er gennemgående enighed blandt paneldeltagerne om, at der skal være helt klare mål med strategierne, hvis man skal have noget ud af dem. Eventstrategierne handler om at skabe mening på et højere niveau – såvel fra internationale konkurrenceperspektiver som fra lokale perspektiver, der handler om at få borgerne til at engagere og involvere sig i kultur, sport og underholdning. Det er alt sammen vigtige diskussioner, hvilket Claus Visbye, direktør for Horsens and friends, indleder dialogen med at understrege:

  • De kommunale baller er rødglødende af at man sidder og klør sig i håret, for at finde ud af, hvad man skal gøre. Vi skal komme med en version 2.0, for at finde ud af hvordan vi får folk engagerede i andet og mere end store koncerter med kæmpe kunstnere.

Den gode eventstrategi skaber værdi på flere parametre

Der var rullet de helt store skyts frem, da diskussionen gik på, hvorfor man blander vækst- og kunstargumentationer sammen, når der skal investeres i kulturevents. De store kulturbegivenheder har en selvstændig værdi, men svaret på hvad der motiverer de offentlige myndigheder til at investere er ikke ligetil. Det skyldes at både store festivaler, koncerter og sportsbegivenheder er andet og mere end ”bare” kultur.

Det blev hurtigt slået fast blandt paneldeltagerne, at eventstrategierne dels handler om branding og vækst, om at markere sig og vise, at man har noget at byde for at opnå en status som kulturby; og dels handler om, hvordan man får byen og miljøerne til at emme og leve i kulturen. Man kan altså ikke for så vidt, over en bred kam, sige at man enten investerer i vækst eller i kunst, som Thomas Bach, der idrætschef for Kultur- og Fritidsforvaltningen hos Københavns Kommune, understreger:

  • København er først for relativt nyligt kommet med på bølgen med eventstrategierne, og for os handler det om, at de her strategier, som vi sidder og udvikler, skal kunne noget på alle de forskellige parametre – både på det kunstneriske plan, men også i forhold til at skabe vækst og udvikling i kommunen. Det handler om at vælge til, men i høj grad også om at vælge fra.

Der er altså events, der kan have kæmpe væksteffekter og andre, der kan have kæmpe sociale effekter, så det handler om at gennemtænke koncepterne helt ned i detaljerne, for at finde frem til de rigtige løsninger om de beslutninger, der skal træffes. Rasmus Storm, analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, fortæller:

  • Der er jo eksempler på, at hvis man afholder kæmpe store sportsevents, så er der flere der engagerer og involverer sig i de pågældende idrætsgrene, men det er slet ikke sikkert, at man kan sige det samme om store koncerter og udviklingen af nye musikere. Så man kan altså ikke altid måle forskellige events ud fra de samme parametre – det er umuligt at lægge en enkelt skabelon ned over de mange forskellige kultur- og sportsevents der afholdes.

Koncepterne skal gennemtænkes ned i detaljerne

Temaerne på dagsordenen var mange, men et andet centralt emne i debatten omhandlede, hvordan man som kommune kan lykkes med de strategier man udvikler. Nogle byer er gode til at komme på landkortet og markere sig med stærke kulturelle profiler og tilbud, som mange danskere er bevidste om. Andre byer har imidlertid sværere ved at etablere et stærkt kulturelt by- og kommuneimage – så hvad skal der til?

For panelet handler det i høj grad om at man skal være målrettet og bevidst om det man laver, for det er ikke nok bare at hente en kæmpe stor artist til byen og så tro, at resten kommer af sig selv. Entusiasme er altså ikke nok på den lange bane. Ronnie Hansen påpeger det nærmest komiske i, at flere danske byer investerer massivt i kulturen og bruger millioner af kroner på at udvikle koncepter, men at den brede befolkning ikke altid er klar over det. Claus Visbye kommenterer:

  • Det kræver en langvarende indsats, hvis man vil have de bedste effekter – det er også ofte de områder man er stærke på i forvejen, hvor man får de største effekter. Man kan måske bedre lykkes, hvis man samler byen og er enige om hvad man skal satse på og så køre en masse arrangementer inden for det samme område over lange perioder – man skal holde fast og skabe et navn og fokusere på et område hvor man står stærkt og så holde fast i det, i stedet for at lave enkeltstående store arrangementer og så tro, at alt det andet bare følger med.

Betragtninger fra tilhørere og paneldeltagere

Jeppe Greve, kulturkonsulent ved Københavns Kommune.

Hvad er din motivation for at deltage i seminaret?

  • Vi åbner et spillested i Vanløse, der hedder Stairway, så det er i den forbindelse, jeg er her. Vi er jo et honorarstøttet spillested, og kommunale, så hele debatten om hvordan og hvorledes man bruger kommunale midler til at understøtter musik, synes jeg er vildt spændende. Vi bliver i hvert fald bekræftet i, at man gør det meget forskelligt rundt om i landet. Der skal jo ikke som sådan være et facit, men det er en meget spændende debat sådan helt generelt.

Hvad har du fået ud af debatten?

  • Jeg synes, det er meget interessant, at vi er enige, men vi er også meget uenige og det er sjovt, at vi snakker mangfoldighed i musik, men så er vi kun folk fra Danmark herinde som tilhørere og i panelerne – der er ingen, der inviterer ghetto-beboerne ind. I virkeligheden handler det om at turde træffe nogle valg og tro på de koncepter, som man stiller op for sit eget spillested og være klar over hvordan man som kulturenhed eller kommune gerne vil lave kultur og præsentere et bredt og diverst kulturprogram. Vi sender de samme bands på den samme turné og det er lige meget om de spiller på det ene eller det andet spillested, for det er de samme bands og det synes jeg bare er uinteressant set fra et kunstnerisk synspunkt. Nu er jeg jo baseret i København, og der er vi nødt til at finde et sted, hvor der er et hul i markedet – det nytter ikke noget at vi bare laver det samme, som de laver alle mulige andre steder. Vi er nødt til at definere noget selv. Det skal rykke sig, og der er mangfoldighedsdiskussionen meget interessant og vedkommende.

Jeppe Vind, spillestedsleder, Kulisselageret i Horsens.

Hvad er din motivation for at deltage i seminaret?

  • Det fokus, der har været omdrejningspunkt i dag, handler jo om udvikling af hele musikmiljøet – både i forhold til talenter, men også rigtig meget hvordan vi som arrangører kan gå ud og spille en vigtig rolle som mellemled og måske også engagere og motivere. I bund og grund har vi fået bekræftet, at vi er på god kurs med det vi gør i forhold til hvordan tendenserne er lige nu. Man kan sige, at der er et paradigmeskifte i gang i øjeblikket – det er ikke bare nok at have en facilitet og nogle penge og så skubbe af sted, for der er en brugerdrevet kurs, der også skal tænkes med ind og i forhold til eksempelvis diversitet og kvinderne på scenen, der har vi jo også en forpligtende rolle.

Hvad har du fået ud af debatten?

  • Vi har fået bekræftet, at vi er på rette kurs, fordi på mandag skal jeg jo tilbage og møde mit kulturudvalg og fortælle, hvorfor det er godt det vi gør – så jeg har siddet med pennen fremme og sagt ”yes, det gør vi også godt og de her ting kunne vi måske blive lidt bedre til.” Så der er masser af inspiration at hente i de her debatter, hvor vi samler branchen.

Claus Visbye, direktør, Horsens and Friends/formand for ROSA- Dansk Rock Samråd & Louise Hansen, chef for vækst og entreprenørskab, Odense Kommune

Hvad har I fået ud af paneldebatten?

  • Louise Hansen: Jeg synes, at det har været en god debat og jeg synes, det har været spændende at høre de andres perspektiver på problemstillingerne og høre, hvordan de arbejder andre steder. Det har også været interessant at høre forskningens perspektiv. Men det mest værdifulde ved at deltage i et seminar som det her er næsten, at vi alle kommer til at møde hinanden og så taler sammen på kryds og tværs og får luftet og debatteret de her vigtige emner.

 

  • Claus Visbye: Det er jo altid interessant, når man har mulighed for at mødes og tale om de her ting, som man sidder og nørder med hjemme på sit kontor. Og fordelen her er jo, at der sidder rigtig mange kollegaer i salen, ikke bare publikummer, men rigtig mange mennesker som rent faktisk laver det samme. Man kunne måske have ønsket sig mere dialog, for det er en lidt stram tidsplan til et stort emne og vi sidder jo rigtig mange folk, men det har været en meget interessant debat og her er formatet jo godt til at få samlet en masse involverede folk.

Paneldeltagerne på foto øverst fra venstre: Moderator Ronnie Hansen, direktør Sports Practice Nordic hos Burson Cohn & Wolfe; Thomas Bach, idrætschef, Kultur- og Fritidsforvaltningen, København K; Claus Visbye, direktør, Horsens and Friends; Louise Hansen, chef for vækst og entreprenørskab, Odense Kommune; Rasmus Storm, Analyse- og forskningschef, Idrættens Analyseinstitut; Hans-Peter Degn, Centerleder, Center for Kulturevaluering, Aarhus Universitet. (Fotos: Allan Niss)