Ny podcast-serie: ”Musik Uden Vejviser”

 

Musikkens verden er fyldt med interessante skæbner og gode, inspirerende fortællinger. Både på scenen og i kulissen.  De fortællinger åbner en ny podcast-serie op for. Den hedder ”Musik Uden Vejviser”, hvor musikjournalisten Carsten Holm – bl.a. kendt fra DR og Aarhus Echo – får en række personligheder fra den danske musikverden til at åbne op og fortælle om deres vidt forskellige indgang til og karriere i musikkens verden.

Deres liv ér musik, og de lever mere eller mindre af den.  Ingen af dem har uddannet sig inden for musikkens verden, for den erfaring de har, kan man ikke læse sig til. De har gået deres helt egne veje. De har på egen krop lært, at ikke alle veje er farbare og at nogle ender som blindgyder – og at der ikke er nogen drejebog at lære fra. Men de er drevet af en skabende kraft og en kunstnerisk ånd, der vil inspirere os andre.

Vi hører dem om, hvorfor de er havnet i en verden med kunst og musik, frem for et mere sikkert karrierevalg. Du kan høre om direktøren for et mediehus, manageren, musikeren og hende der jagter projekter, hvor man kan være med til at forme, kreere og skabe, og meget mere.

Det er ROSA – Dansk Rock Samråd og SPOT, der står bag serien i samarbejde med Magasin.

 

ROSAs og SPOTs leder Gunnar Madsen siger:
– ”Musik Uden Vejviser” er historier fra mennesker, der tager hånd om og ansvar for deres egne udviklingsmuligheder i musikkens verden.

ROSA og SPOT sætter, med støtte fra Magasin, fokus på entreprenørship, drømme og ambitioner, der går deres egne veje.

Med serien ”Musik Uden Vejviser” ønsker vi at bakke op om de mange kunstneriske talenter,  Danmark råder over i musikkens verden.

Kunstnere og mennesker, der er med til at forme fremtidens musik. Serien har et særligt fokus på kvindelige kunstnere, idet vi oplever en fornyende kunstnerisk opblomstring af kvindelige sangskrivere og tonekunstnere.

 


AFSNIT 1: Jens Uhre Karlsson

Dette er historien om Jens, der egentlig bare skulle opdatere et facebook-opslag for sin lillebror i et band. I dag er han manager, for bandet – der er af landets travleste indenfor den tunge heavy metal genre. Bandet hedder Baest og transformationen fra at blive spurgt om råd til bandets sociale medier til at forhandle pladekontrakter med et af verdens største pladeselskaber, er sket på ganske få år – næsten få måneder.

Kodeordet er aftaler. Aftaler der skal laves indbyrdes. Aftaler der skal overholdes. Aftaler hvor man kan kigge hinanden i øjnene. At være manager for sin lillebror og fire andre gode kammerater, er en udfordring som er spændende og faretruende. Derfor skal man holde tunge lige i munden, når man sidder seks mænd, lukket inde i en varevogn igennem Østeuropa i ni dage og vælger at lægge sit bryllup dagen efter udgivelsen af bandets første album.

 

AFSNIT 2: Le Gammeltoft.

Le Gammeltoft arbejder bedst med modstand og med udsigten til at kunne vende og dreje en situation. Hun keder sig ofte efter 30 sekunder, men virker også til at være havnet på en rigtig hylde, som CEO for Heartbeats – et kulturmedie der via radio, podcasts og artikler vender flere forskelige aspekter af kulturen, musikken og livsstilen som en kreativ kraft.

Hendes vej er gået fra at være journalist på bilmagasin, over vært på musik-tv, radiopromoter på pladeselskab og ikke mindst DJ, til at have opbygget et mediehus, hvor der bliver nærmest bliver produceret i døgndrift. På hendes vej hertil gik hun dundrende ned med stress, er blevet god til at holde weekend med familie og vennerne – og i en alder af 41 år, har hun lært at drikke vand!

 

AFSNIT 3: Signe Tobiasen.

I de sidste par år har Signe Tobiasen spillet Danmark og store dele af Europa tyndt som bassist i Nelson Can. Trioen har haft nydt godt af en succes, der bunder i mangeårigt dedikeret arbejde for at opnå den – og de første spæde skridt blev trådt på Odder-egnen da Signe var 13 år.

I dag arbejder den 28-årige musiker ud fra København, hvor hun studerer og er dybt engageret i frivilligt arbejde hos Universitetsradioen. Den store udfordring er, at skabe en dynamisk hverdag eller en rytme i et arbejdsliv, der giver plads til håndtering af atypiske arbejdstider – noget der er for lidt fokus på hos arbejdsgivere og politikere.

 

AFSNIT 4: Maria Malmø.

28-årige Maria Malmø er professionel musiker. Det vil sige, at hun lever af at lave musik – dels med projektet Malmø, som korsanger med Lars Lilholt Band og som musiker i en række andre konstellationer. Hun rejser en hel del med sin musik – rundt i Danmark og rundt i Europa – og hun har sig selv med på alle rejserne.

At have sig selv med, er det vigtigste for Maria Malmø. Hun fravalgte eksempelvis at forfølge drømmen om at være skuespiller, for dér skal man spille en anden.

Hendes liv består nærmest af lige dele musik, natur og familie og hævder, at det sværeste ved at være musiker, er at skulle få logistikken til at gå op i en højere enhed. Samtidig er det, i følge hende ‘Ret godt’ at skulle bringe og hente sine børn i daginstitutionen – det holder hende rodfæstet.

 

AFSNIT 5: Anna Brønsted.

For lidt mere end ti år siden, startede Anna Brønsted sit soloprojekt Our Broken Garden. På det tidspunkt, havde hun spillet rundt omkring i Europa med bandet Efterklang og havnene på kult-pladeselskabet Bella Union i England, som udsendte hendes første to plader med Our Broken Garden.

Anna er en stærk artist med et fast blik rettet mod kunsten. Det er ikke alle, der kan forstå, hvordan hun kan leve som musiker, men ligegyldig hvilket arbejde man kaster sig over, har det sin pris. Hendes pris er en umådelig glæde ved at kunne arbejde sammen med nogle personer, som hun har stor respekt for. Samtidig har hun også måtte tage sig nogle pauser og haft brug for at trække sig fra musikkens liv i korte øjeblikke.

 

AFSNIT 6: Marie Højlund

Marie bliver ofte mødt med en nærmest undrende sætning: ’Du har vel nok mange bolde i luften’. Selv ser hun ikke alle boldene som en udfordring – men som en naturlig del af hendes hverdag. I løbet af 2018 og 2019 har hun været dybt involveret i bandet Nephew, med alt hvad der hører til af indspilning af plade og efterfølgende turneer.

Samtidig er hun underviser, kaster sig ud i lydinstallationer og skriver sin egen musik i samme bevægelse som hun smører madpakker, afleverer børn og køber ind til aftensmad i stærkt samarbejde med hendes mand, der også arbejder med musik. I hele hendes liv i musikken, har hun haft ét klart valg – hun vælger musikken til i sin tilværelse, så den passer ind i den hverdag hun gerne selv vil have – og ikke den anden vej rundt.

 

AFSNIT 7: Sofie Nielsen (TONE)

Musikeren Tone ligger et sted i grøften ved landevejen, med en kniv i hjertet, og forbløder. Sofie Nielsen har sagt farvel til den artist, som hun lancerede sig selv som, efter at hun forlod efterskolen. Tone var et eventyr og en spændende rejse, der også til sidst sled Sofie op, så hun endte grå og gennemsigtig.

Efter en tænkepause, har hun valgt enkelte musikprojekter til – men ladet det store kulturelle entreprenørskab ligge stille. Hun kan se tilbage på, at hun og et særligt kollektiv af gode kræfter i Aalborg, fik sat skub i en musikalsk udvikling – også i selskab med det kommunale system i ’Nordens Paris’. I dag har hun kastet sig over, at investere – som selvlært aktiehandler!

 

AFSNIT 8: Lydmor

’Er det sådan dumme mennesker dør…?’ Ordene kommer fra Jenny Rossander, der optræder under navnet Lydmor, og stammer fra en fortælling om en rejse til Mexico, hvor hun pludselig fandt sig selv stå foran en slidt opgang i et mindre trygt kvarter i millionbyen. Rundt omkring var der pigtrådshegn og hun vidste ikke hvad der gemte sig bag den dør, hun ringede på.

Jenny Rossander er blandt vennerne, familie og fans blandt andet kendt for at være lidt til den ekstreme side. Hun optræder hudløst ærligt, ofte lige til grænsen og hun indgår i projekter med hud, hår og hele sin sjæl. Omkostningstungt måske – men i Jenny Rossanders verden, er det et spørgsmål om tillid, at lære og om at bruge alle de erfaringer, som hun har fået undervejs.

 

AFSNIT 9: Kathrine Stockholm

Musikeren Katrine Stochholm var en stor del af Aarhus-bandet Under Byen, indtil det lille musikalske kollektiv gik hvert til sit. Herefter prøvede hun kræfter med gartner-erhvervet for at stimulere en anden drift – havearbejdet. Men selvom de grønne fingre blev brugt til fulde, følte hun sig med tiden alene. Gartnersprog er ikke en musikers sprog. Katrine fortæller reflekterende om sin tur ind og ud af musikkens verden. Hvordan musik kan blive for meget, lysten til at prøve noget andet og om at komme ekstra ydmyg tilbage til sit udgangspunkt: at kreere musik og toner og sætte lyd til sine følelser.