Et svedigt svendestykke i publikumskommunikation

Onsdag aften sluttede Ravi Kumas E-Turs-fest. Efter gymnasie-koncert om eftermiddagen ved Randers blev der sat punktum for hiphop-duo’ens E-Tur om aftenen på Eriksminde Efterskole ved Odder – med en sveddryppende optræden og en medlevende modtagelse fra eleverne, der fik ruder og store spejle i gymnastik-salen til at dugge helt til. Som i HELT TIL.

Tekst og foto: Henrik Friis

En perfekt afslutning på en tur som har budt på både mange plusser men også minusser for duo’en – fordi der er enorm forskel på elevernes tilgang til musikken. ”Det har været nogle af de tough’este crowds vi har mødt, og der har været nogle af de bedste”

– Så vi har preppet folk undervejs. Bl.a. om at vi er lidt hårdtslående. Og om at hvis de vil have det nice, så skal de også være med til at gøre det nice. Lige som at det også er vigtigt, at de ved, hvordan man virker som publikum. På Grøn Koncert er man måske en brøkdel af en promille – men her på efterskolerne er den enkelte måske 2-3 procent af et publikum. Så det er væsentligt hvordan, man er… siger Sharon. (På billedet ses hun og Aske “forberede” eleverne under aftensmaden på Eriksminde…)

Hun og Aske har virkelig fået træning i, hvordan man ”mærker rummet” – man skal virkelig være til stede”, siger de. Og så har de især været glad for de efterskoler, hvor eleverne er blevet forberedt af deres lærere på duo’ens besøg. Begge kalder E-Turen for ”nogle gode kilometer at gå” sådan rent karriere-mæssigt.

Se billeder og højdepunkter fra Ravi Kumas E-Tur i galleriet herover.

 

Næste kapitel for de to er er jobs 7. og 9. november på henholdsvis Ideal Bar og A-Huset i Aarhus – det sidste er i øvrigt det første job som headliner. Det ser duo’en frem til. Tiden inden? – Der skal vi i studiet – nu skal vi lave noget ny musik, slår Aske fast.

Publikums-reaktioner:
Vi talte med nogle af elverne efter turen i Ravi Kuma’s sauna:

Teresa, Laura & Karoline:
Det var bare mega fedt. Det var fede beats at lave moshpit til. Vild energi – og de var gode til at styre de moshpits, så det ikke bare var moshpit hele tiden. Deres sange er også gode, fordi man hurtigt lærer dem at kende og kan synge med. Og så var de gode til at lære de mere tekniske ting fra sig – og styre det hele.

Gry & Silke: Det var for fedt. En helt vild energi. Hun (Sharon, red.) er vildt godt til at få publikum med, og til at styre og guide os. Og så virkede det som om, de selv var en del af publikum. Normalt kender man kun et par stykker i et moshpit – det fede her var, at man kender alle sammen…. Det var en ekstra oplevelse. 

Kalle, Tore & Malte: Det var viiiildt. Det var noget helt andet end på Spotify – der ser enormt godt ud på scenen. Det er fedt at hun (Sharon, red.) bare går ind blandt publikum. Alle kan synge med på deres sange – så snart man hører nummeret. Her kender hinanden alle sammen, og her er der ingen der ikke kan li moshpits. Det var vild god energi…