Som bekendt er SPOT festival 2020 og dermed også den store branchekonference, SPOT+, desværre aflyst. Derfor tilbyder vi nu en lille masterclass-serie med en række danske branchefolk hvor du kan få mere viden om deres arbejdsfelt og sikkert også svar på dine spørgsmål.

Mød bookingagenten Viktoria Skovhus/smash!bang!pow!, manageren Jens Karlsson/Heartbeat Mangement og publisheren Kristoffer Winkler/The Bank.

Tjek datoer og tider for nye sessions nedenfor. Tilmelding: først-til-mølle – dog senest 20. april.

22. april: 16:00 – 17:00: Q&A-session: Viktoria Skovhus, bookingagent/smash!bang!pow!
28. april: 16:00 – 17:00: Q&A-session: Jens Karlsson/Heartbeat Management
30. april: 16:00 – 17:00: Q&A-session: Kristoffer Winkler/The Bank

Vi har plads til max. 15 deltagere, så det er ”først-til-mølle”. Hver session varer en time og kører via ZOOM.

Du ansøger ved at sende en mail til jesper@promus.dk med en kort beskrivelse af dit arbejdsområde og din baggrund.

Målgruppen er publishers, komponister, producere, artister/bands, nye managers, labels og bookere. Det er sessions hvor du kan stille spørgsmål og komme i dialog, men det er ikke deciderede pitch-sessions.

Der er deadline for ansøgninger mandag d. 20. april – og det er gratis at deltage.

Læs mere om Viktoria, Jens & Kristoffer i nedenstående:

Viktoria Skovhus er en del af det danske bookingteam for promoter- og booking-agenturet smash!bang!pow!. Siden etableringen i 2009 har agenturet haft succes med at spotte nationale såvel som internationale artister og udvikle dem til stærke og populære koncertnavne. Hos smash!bang!pow! arbejder bookingagenter og promotere tæt sammen om hele rosteren, for i fællesskab at kunne skabe den bedste livestrategi for deres artister. Rosteren tæller både upcoming og etablerede danske artister, og genremæssigt favner den bredt over artister så forskellige som Iceage, Liss, Mikael Simpson, Bremer/McCoy, Coco O., Lowly, First Hate, Bette, Gents, Marshall Cecil, Den Sorte Skole, Erika de Casier, Selma Judith og Smerz. Af nyere tilføjelser på rosteren kan bl.a. nævnes Ydegirl, Awinbeh, Yune, Josephin Bovién og Dirt Bike.

Jens Karlsson har siden 2015 arbejdet som artist manager og booker for en række bands. Siden begyndelsen har Jens været med til at skabe et veletableret fundament for bands som BAEST og Rikke Thomsen og med sit daglige virke hos Heartbeat Management er han med til at udvikle og lede morgendagens stærkeste artister. Foruden mangement driver Jens også sit eget bookingselskab Backbeat Music – et selvstændigt bookingbureau, der håndterer en bred vifte af artister, som arrangerer koncerter på tværs af grænser og genrer. Jens har med en stærk baggrund indenfor sociale medier og informationsvidenskab et særligt fokus på brugen af sociale medier i skabelsen og brandingen af en artist.

Kristoffer Winkler er A&R på The Bank og arbejder for at skabe internationale hits. Han arbejder med række succesfulde danske sangskrivere og producere sammen med resten af The Bank’s A&R-hold. Her kan bla. nævnes Andreas Krüger, som med sangen ”Wish You Well” er gået Platin i UK, Lukas Benjamin Leth, der havde to #1 Billboards i slutningen af 2019 med Tory Lanez og YoungBoy NBA og Frederik Thrane, der har produceret og co-writet urban hittet ‘I Love’ fra Joyner Lycas, der nærmer sig en kvart milliard afspilninger og lige er gået guld i USA og Bad Bunny tracket ‘P FKN R’ fra albummet YHLQMDLG, der for 6. uge i streg ligger #1 på Billboards Latin Albums. Derudover arbejder han også med Emil Falk, der har haft to sange med Hugo Helmig som #3 på tysk airplay og Alphabeats ”Shadows” i rotation på BBC Radio 2, og Lasse Qvist, der har co-writet og co-produceret sangen “Shots” på Russ’ nye plade, der gik #1 på Top Album Sales på Billboard og #4 på Top 200 ligeledes på Billboard.

Presented by Promus & SPOT+ – in association with SPOT Festival & ROSA

– – –
Foto af Viktoria Skovhus: Jakob Skjerning.