Fire kvindelige musikere har – parvis – været på turné på danske efterskoler og højskoler for at fortælle om livet som kreativ musiker, om de fordomme de er blevet mødt med og den måde de har skabt deres egen personlige vej på.

Over 800 efterskole- og højskoleelever har i november-december haft besøg af ”Pop-Pilot Music Talks”, hvor fire kvindelige musikere – parvis – har kørt rundt i landet og fortalt om deres vej ind i musikkens verden, og hvordan de har skabt sig en karriere uanset usikkerhed omkring egen formåen parret med andres forudindtagede holdninger og fordomme.

De to hold har gjort det fra hver deres vinkel – men i begge tilfælde rettet mod både drenge og piger:

Kirstine Stubbe Teglbjærg i gang med sin præsentation på Østhimmerlands Efterskole.

Kirstine Stubbe Teglbjærg (tidl. Blue Foundation, nu HunSolo og soloprojekter) og Marie Hageltorn Christiansen (korsanger/musiker hos Katinka) gav begge oplæg om deres karrierer, der på hver deres måde fastslog, at der bare ikke er nogen lige vej til en solskinsplads i musikland: Den udfordres hele tiden af egen forventning og indre tvivl, kemien i den bandsammenhæng man er i, omverdenens reaktion og meget, meget andet. Alt i alt en tilværelse, hvor man hele tiden udfordrer sig selv for at finde sit eget udtryk, men med tiden også får en erkendelse af, at det er helt naturligt at ramme ved siden af igen og igen indtil man – måske – rammer rigtigt.
,
Og så var der Emilie Espichicoque (multiinstrumentalist i ESPICHICOQUE og trommeslager i andre bands) samt Sara Mouritzen (solist, trommeslager i flere grupper, podcastproducent m.v.) som gennem hele deres seance konfronterede eleverne med de fordomme og fastlåste meninger, man kan møde. Ikke bare de forhindringer de to har selv mødt i karrieren på grund af deres rolle som kvindelige musikere: ”kan du virkelig spille trommer?” eller ”vi var lige ved at gå, da vi så, det kun var piger i bandet, men I gjorde det jo meget godt”. Men også fordomme i det hele taget: Rødhårede, fregner, store fødder, tøj, dialekter, jyder eller københavnersnuder m.v. Vi kommer alle til at sætte i bås, med mindre vi passer rigtigt godt på, var budskabet, som alle kunne forholde sig til.

Her efter foredragsturnéen er den generelle holdning hos de fire meget positiv, og de synes generelt at efter- og højskoleleverne har været interesserede og lydhøre. Selv om efterskoleelever er ellers årgange, hvor det kan være svært at opnå 100 procent koncentration hele tiden som oplægsholder.

DR’s Kulturen på P1 dækkede Music Talks på Østhimmerlands Efterskole – det samme gjorde TV Nord. Her svarer Marie Hageltorn Christiansen for sig.

Punkterede alt-går-godt-facaden
– Mit indtryk er, at det er gået godt, Eleverne har været positive og der er kommet god feed-back bagefter vores oplæg, siger Marie efter aftenen på Østhimmerlands Efterskole – den sidste Music Talk inden jul.

– Noget jeg har lagt vægt på, er at punktere den der facade-ting med, at alt går godt og er en succes når man er musiker. Det eneste man viser og ser udadtil på Facebook og andre steder, er når man har noget fedt at fortælle. Man får skabt en nederen-kultur, hvor man ikke må fejle. Man skal præstere hele tiden, og der mangler SÅ meget oplysning om processen, om hvordan man når dertil – og alt det man går igennem, siger Marie inden Kirstine supplerer:

– Ja, vi er undervejs i forløbet begyndt at tale mere om proces-tingen: Hvordan det egentlig er at starte med ingenting, og så udvikle derfra. Man møder og konfronteres jo hele tiden med sin egen begrænsning. Det gør jeg selv den dag i dag, selv om jeg har lavet musik i mange år.

– I starten brugte jeg f.eks. lang tid på at finde mit eget udtryk og min egen stemme. Da jeg var helt ung troede jeg at man skulle synge som Whitney Houston, for at være en ‘rigtig’ sanger, men jeg har slet ikke det output. I stedet var det sangere som Stina Nordenstam og Beth Gibbons fra Portishead, der fik mig videre. Stemmer med langt mindre register, men som var meget personlige.

Sara Mouritzen i ivrig dialog med eleverne på Faaborgegnens Efterskole.

– Det samme gælder bands. Man skal være klar over, at man starter med ingenting, når man danner et band. Alt skal skabes og bygges op. Og man skal modig og lytte til sig selv i den proces. Det er helt fra bunden. Også med hver sang og hvert projekt. Men med tiden har jeg fået et billede af mig selv, hvor jeg starter i et hjørne – et sted hvor jeg kan bedre overskue tingene i stedet for at sidde midt i lokalet og skulle kunne overskue alt rundt omkring mig, siger Kirstine.

Hvornår er man musiker?
For Marie har turen også været god, fordi den har fået hende til at tænke over kronologien i hendes musikalske karriere, og fundere over de udviklinger hun er gået igennem som musiker:

– Og jeg har stadig den her tvivl – jeg synes stadig det er fucking svært at definere mig selv som musiker. Hvornår er man det? Det, vi siger til eleverne er, at det er man vel, når man tager ud og får penge for at optræde…

De to håber mest af alt, at deres indlæg giver de unge mod på at prøve sig selv af: – At det godt kan lade sig gøre at gå mod normen, som Kirstine siger. Og mens de selv ikke har haft en decideret kønspolitisk agenda med oplæggene, ”er det da et statement i sig selv, at vi er kvinder, og at vi findes i den her branche”.

Emilie og Sara viste med små effektfulde præsentationsvideoer, at piger også kan spille trommer, sax, synge, og meget, meget andet.

Stort pres på de unge
Emilie Espechicoque har indtrykket af, at Sara Mouritzen og hun selv har haft en god åben dialog med efterskoleeleverne:

– VI har gjort meget for at inddrage eleverne i vores oplæg. Spørge ind til deres personlige opfattelser lige fra problematikker om alle mulige fordomme til det at være musiker. Og på musikersiden tror jeg det har efterladt dem med en lidt dybere forståelse af, hvad dét liv vil sige.

– Samtidig har vi selv fået øjnene op for, at det vi to regner som selvfølgeligheder ikke nødvendigvis er det hos eleverne. Men her har der helt klart også været forskel på, om vi har været på efterskoler med musiklinje eller ikke, siger emilie og fortæller at de to aldrig har fået brugt alle deres spørgsmål til eleverne. Det har slet ikke været nødvendigt for at holde dialogen kørende.

På elevsiden var der også fin opbakning fra både drenge og piger – flere af Faaborgskolens drenge fortalte efterfølgende, at det var overraskende for dem at der er SÅ mange fordomme mod kvindelige musikere, mens der generelt var tilfredshed hos både piger og drenge med at få taget emnet fordomme op generelt set. Fordi vi alle har dem i større eller mindre grad.

 

Sara og Emilie selv fik også personligt udbytte af aftenen, og især et punkt var en overraskelse og en øjenåbner:

– Det, der har slået os mest, er nok det pres, de unge føler de er udsat for i dag. Især fra forældreside, som maser på for at få at vide, hvad de unge skal blive til. Uddannelsesmæssigt og jobmæssigt. Det var noget vi hørte alle steder, og at det er så udtalt, havde vi nok ikke ventet, siger Emilie.

For Marie Hageltorn Christiansen var det vigtigt at fortælle eleverne, at musikerlivet ikke altid er den perfekte, polerede facade man oftest ser. Her akkompagnerer hun Kirstine Stubbe Teglbjærg ved afslutningen af deres talk.

Efterskoler tilfredse
På efterskolerne har der også lydt positive kommentarer:

– Det har været enormt inspirerende for vores elever at høre om den kreative skabende proces. Og derfor var ikke kun eleverne fra musiklinjen men også de andre kreative fag, der stillede spørgsmål i aften, siger Jesper Brøsted, forstander for Østhimmerlands Efterskole.

– Eleverne fik hørt, at det at være kreativ, ikke betyder, at man ikke også kan have blokeringer – og på den anden side hørte de ogs , at det rent faktisk er legitimt, at man også vil prøve at leve af det og virkelig står ved det – at det ikke kun er en hobby, man har ved siden af et ”normalt” arbejde.

– Måske ville oplægget passe lige så godt på en højskole, men jeg tror de fleste ”var med” – både drenge og piger – og det passer godt ind i vores ambition om at fortælle om de praktikaliteter, der er ved at arbejde med det kreative.

Anders Ægidius, lærer på Faaborgegnens Efterskole, mener også, at Emilie og Sara’s oplæg især var interessant for den mere ”modne” del af eleverne:

– Emilie og Sara var gode til at inddrage eleverne, og gode til at tale om forventninger – vores opgave ved kommende arrangementer vil så være at forberede eleverne anderledes på hvad de går ind til, for så tror jeg udbyttet vil blive endnu større. For begge parter.

Flot medie-interesse
Medierne har taget godt imod den første sæson Music Talks. Bl.a. har Morgenavisen Jyllands-Posten og Amtsavisen i Randers interviewet Emilie Espichipoque, og TV Nord samt DRs Kulturen på P1 besøgte Music Talks på Østhimmerlands Efterskole.

Se TV Nords reportage fra Music Talks på Østhimmerlands Efterskole her.
Hør Kulturen på P1’s reportage fra Music Talks på Østhimmerlands Efterskole her – det er cirka 34:50 inde i udsendelsen.
Læs Jyllands-Postens interview her:
Læs Amtsavisens interview her:

– – – –

Emilie (t.v.) fra Middelfart og Johanne fra Svendborg på Faaborgegnes Efterskole.
Emilie: – Det var godt. det gav et godt perspektiv på musikbranchen – men også et godt indblik i de fordomme vi alle har – uden at være bevidst om det. Hvad tænkte jeg f.eks. om folk her på efterskolen, da jeg startede? Vi gør det allesammen.
Johanne: – De gav et godt perspektiv – også uden for musikerlivet – og det er jo ikke kun inden for musiklivet at piger møder dens slags. Tøj, hvor man kommer fra osv. Det fik en til at tænke – og de var gode til at fortælle om sig selv.

Saxo (t.v) fra “det midtfynske” Midtfyn og Jeppe fra Odense – på Faaborgegnens Efterskole.
Saxo: – Det var virkelig fedt. De havde begge spændende historier at fortælle, og de inddrog os på en fed måde. Vi har talt om fordomme her før, men det er godt, at vi får snakket om det.
Jeppe: – Det var fedt, de havde videoer med – som viste det de kunne og arbejdede med. Og jeg var ikke klar over, at der er SÅ mange fordomme omkring piger i musikken. Det er jo nogle HELT tossede kommentarer de får, når de er ude, som: “Jeg troede ikke, du kunne spille så godt som pige” … eller “Jeg var lige ved at gå, da jeg så det var piger, men jeg blev – og det var faktisk godt”. Det virker helt latterligt at de skal høre den slags.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johanne (tv), Gustav og Aisha fra Østhimmerlands Efterskole.
Johanne: – Det jeg bed mærke i var, at det ikke altid lykkes, og hvor vigtigt det er at tro på sig selv og rejse sig igen. Det er overraskende, at der skal så mage forsøg til.
Gustav: – Jeg fik klart fornemmelsen af, at det kan betale sig at blive ved,selv om det kan være svært. Og spå var jeg overrasket over hvor mange fans og hvor langt de egentlig er nået med deres musik. det var meget spændende.
Aisha: – Det har været meget inspirerende at høre, hvordan de har faldet ned og har rejst sig selv alligevel. Ikke bare når det glæder musik, men uddannelse og fremtid i det hele taget. Man skal tro mere på sig selv – få mere selvtillid.