Tre statuetter er på spil – 15 kandidater er udvalgt. Prismodtagerne afsløres 18. august når der er fest for bluesen og genrens skæve fætre og kusiner i Turbinen, Randers.

Hvem skal have årets DMA Blues-priser?

Ja, det afsløres ikke før ved prisfesten 18. august på Turbinen i Randers, men nu har vi med hjælp fra vores jury snævret feltet ind og har fundet frem til fem nominerede i hver af de tre kategorier, hvor der uddeles statuetter:

Årets Danske Bluesudgivelse:
Ole Frimer Band: ”Live In Eppingen” – Trainman Blues: ”Shadows & Shapes” – Fried Okra Band: ”Doing The Right” – Big Creek Slim: ”Migration Blues” – Thorbjørn Riisager & Emil Balsgaard: ”Taking The Good With The Bad”

Blues Liveprisen:
The Blues Overdrive – Fried Okra Band – Trainman Blues – Thorbjørn Risager & The Black Tornado – The Savage Rose

Og så er der den nye pris, hvor vi hylder det nye talent, de skæve nybrud og/eller et anderledes take på de blå toner.

Ud Af Det Blå:
Sahra da Silva – Oscar Mukherjee – Solvej – Nina Massara – Ba Balance

Ildsjæls-prisen som ”Årets Hoochie Coochie Man/Woman” skal også uddeles – men her beretter vi som sædvanligt ikke om mere før på selve festaftenen.

Det er en jury sammensat af DMA Blues’ samarbejdspartnere, der er baggrund for afstemningen omkring ”Årets Danske Bluesudgivelse” og ”Blues Liveprisen” – og som også har peget på emnerne til ”Ud Af Det Blå”-prisen.

Billetsalget er i gang
Billetsalget til prisfesten 18. august for DMA Blues på Turbinen i Randers er startet – altså til en helt ekstraordinær aften med blåt i alle nuancer: Katinka, Dawda Jobarteh, Rune Kjeldsen og Jarno Varsted er solister – backet op af Gustaf Ljunggren, Casper Simonsen og Anja Kulyova. Aftenens værter er Emilie Espichicoque og M.C. Hansen – de kan nok heller ikke lade være med at blande sig. Alt i alt en dejlig spraglet musikalsk buket.

Det er JazzDanmark, ROSA, Tempi og Turbinen, der arrangerer DMA Blues 2021 i samarbejde med BluesDanmark og med støtte fra Randers Festuge samt Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.