Tekst Henrik Friis, Foto: Janne Nesting

Man mærker det før koncerterne, hvor musikerne vandrer rundt bag scenen i en blanding af nervøsitet og rastløs skal-jeg-ikke-snart-på-udtryk – og på den forventningsfulde summen ude i salen.
Man mærker det under koncerterne, hvor solisterne bæres nænsomt af publikum, mens de bevæger sig derud på deres farefulde færd, hvor isen er aller-allertyndest – inden jubelen mellem sangene og især bagefter dulmer nerverne.
Og man mærker det i dén grad, når solisterne går ud fra scenen. En efter en. Til gensidige omfavnelser, jubel og med en lidt vantro I-did-italligevel-stemning. Mens de prøver at få hinanden til at forstå, at det lykkedes. At de klarede skærene – og overvandt sig selv…

Papa Erotic: Det er meget intimiderende, og man aner ikke, hvad man går ind til

Sådan var det også i fredags under SPOT, hvor ROSA præsenterede det 10. kapitel i NAKED-fortællingen. Bare læs kommentarerne fra de fire solister og Gustaf Ljunggren, som vi fangede efter de gik af scenen.

– Wau, det var meget intenst, sagde Mina Okabe. – Publikum er viiildt gode til at lytte, og Gustaf så god til at fortolke sangene. Og nej, man aner slet ikke hvad man går ind til – og man kan ikke forberede sig på det, man går ind til. Overhovedet. Men det var en super oplevelse.

Papa Erotic fra Fraads supplerede:

Det var fucking, fucking fedt og udfordrende. Det var helt vildt at stå der helt bar – at stå på scenen for mig selv, og skræddersy mit helt eget udtryk. Og så ved man bare, at Gustaf har ens ryg, hvis man fucker up. Det er meget intimiderende, og man aner ikke, hvad man går ind til. Men det var også specielt at mærke, at publikum har en helt anden respekt for en i denne sammenhæng end normalt.

NAKED er en musikalsk rejse, hvor sangeren og pianisten i den grad er afhængig af hinanden. Her Gustaf Ljunggren og Rebecca Lou.

Rebecca Lou: – Det har måske været det mest grænseoverskridende i hele mit liv. Men jeg nød, at jeg var der – det var fedt, at jeg turde. Jeg tog den på følelsen og intimiteten. Og så er man i gode hænder hos Gustaf. Jo, jeg vil nok gerne prøve det igen – men I skal ikke spørge…J

Intimiderende og skræmmende
– Det var virkelig intimiderende og skræmmende, sagde Jonas fra Blaue Blume:

Jonas fra Blaue Blume: – Det var en speciel udfordring. Og det har givet mig lyst til at prøve noget lignende igen

– Jeg er så benovet over, hvor lydhøre og respektfulde folk var. Alle ville en det bedste. Jeg var meget nervøs, inden jeg gik på, for jeg plejer at have mine bedste kammerater og et instrument med. Så det var en speciel udfordring.

– Og det har givet mig lyst til at prøve noget lignende igen – det var meget simpelt, men det var det ”nu” man jager deroppe på scenen under en koncert. Jeg har ledt efter mange metoder til at komme ”helt derind”- til kernen af sangen. Men her blev der virkelig skåret ind til benet. Sangene skal kunne bære sig selv i denne simple form – som Gustaf er rigtig god til at holde dem i. En kæmpe oplevelse.

Sjovere og sjovere
Selv Gustaf Ljunggren, der i sin tid på opfordring fra Roar Amundsen og ROSAs Conny Jørgensen, sagde ja til rollen som NAKED-arrangør, synes opgaven er anderledes og udfordrende. Også her på 10. år.

– Det handler om, at der er meget på spil, og om at vi skal på rejse ind i det ”ukendte”. Der opstår så meget energi – det er ret unikt – og det handler meget om at musikeren og jeg går ud på isen sammen. Hvor den er tyndest. Eller ind i en helt speciel zone. Vi skal have tillid til, at vi fanger hinandens energi, sagde Gustaf Ljunggren og fortsatte:

– Det er meget mere intimt end så meget andet, man prøver. Og jeg synes også, at det er sjovere nu end i starten. Jeg er glad for, at jeg ikke er ”rigtig” pianist – for så ville jeg nok påvirke musikken på anden måde og sætte et andet fingeraftryk. Her handler det udelukkende om mødet mellem to musikere – og det de kan skabe sammen.

NAKED har gennem årene præsenteret:

2019 – SPOT:
Mathias Bertelsen (The Entrepreneurs), Cisilia, Eivør, Christopher (fredag), Tomas Høffding (WhoMadeWho/lørdag).

2018 – Bremen:
Amnesty-markering af menneskerettighedernes 70 års dag
Kill J – Katinka –  Mads Damsgaard –  Silas Bjerregaard

2018 – SPOT:
Sarah Mariegaard (Soleima) – Simon Olsen (BAEST) – Kjartan Arngrim (Folkeklubben) – Jenny Rossander (Lydmor).

2017 – SPOT:
Katinka – Gulddreng – Sebastian Wolff (Kellermensch) –  Anya + Nick & Jay surprise.

2016 – SPOT:
Hans Phillip (Ukendt Kunstner) – Fine Glindvad (CHINAH) –  Christian Vium (Go Go Berlin) – Soffie Viemose & Nanna Schannony (Lowly).

2015 – SPOT:
Steen Jørgensen –  Kill J –  Aura Dione –   Lord Siva

2014 – SPOT:
Pernille Rosendahl – Frederik Vedersø (Eclectic Moniker) –  Mads Damsgaard Kristensen (Reptile Youth) –  Lucy Love

2013 – SPOT:
Barbara Moleko –  Stine Bramsen (Alphabeat) –  Christian Hjelm – Claus Hempler

2012 – SPOT:
Ane Trolle – Johan Olsen (Magtens Korridorer) – Silas Bjerregaard (Turboweekend)  – Clara Sofie.

2011 – SPOT:
Kim Munk (The Broken Beats) – Dorthe Gerlach (Hush) –  Steffen Westmark (The Blue Van) – Nabiha/Kira Skov. (Nabiha fredag / Kira Skov lørdag)