Det er musikere fra øverste hylde, der bliver dette års Pop-Pilot instruktører i Aarhus. Det er samtidig alsidige musikere, der repræsenterer forskelllige musikalske genrer og kunstneriske udtryk. Hver bringer deres helt egen energi og udstråling til campen. Og de glæder sig til at dele alle deres erfaringer og ikke mindst deres passion for musik med campens tilmeldte. Der stadig (få) ledige pladser, så hvis du kender én, der gerne vil med, skal de skynde at tilmelde sig. Læs mere her.

Naomi Lachmi
Naomi er selvlært sangerinde, bassist og sangskriver. Hun er medlem af rockbandet Velvet Volume, som hun skabte sammen med sine søstre Noa og Nataja Lachmi i 2013. De tre var forelsket i rockens energi og udstråling og drømte om at dele koncertscenen sammen, samt skabe og udvikle deres musik i fællesskab. De gør de den dag. Både herhjemme og i udlandet. Desuden spiller Naomi bas for Burhan G.

Kamilia Amélie

Kamilia Amélie er sangerinde og sangskriver og har udfoldet sangskrivningen gennem egne udgivelser og som featuring på andres projekter, bl.a. Faustix og Tumult. Hun har været på tour med Lukas Graham og Alphabeat som opvarmning og har lavet musik med og til artister som Wafande og Barbara Moleko. Hun bevæger sig inden for soul, urban, pop og house. 

Gurli Octavia
Indtil videre er det blevet til tre ep’er fra Gurli Octavia. Den første, “Philophobia” udkom i 2017, hvor særligt sangen “Winter Arrived” var med til at skabe en fanbase for Gurli Octavias akustiske, guitarbårede musikunivers. Siden kom ep’erne “Lunacy” og “Metanoia”, og i 2021 udkom hendes debutalbum “I Could Be Blossoming Instead”, der høstede flotte anmeldelser. Gurli Octavia spillede på Roskilde Festival i 2018.

Sarah Ziebe
Sarah har spillet trommer i mange år og i flere forskellige projekter. Hun har blandt andet optrådt på landets festivaler og i tv med forskellige artister, herunder Chinah, Bbybites og Barbro. Hun elsker at spille med forskellige bands, og arbejder primært som live-musiker til koncerter og på turnéer. Derudover er Sarah glad for at lave musik på computeren og at lege med andre instrumenter såsom guitar, bas og klaver.

Mia Nyløkke
Mia Nyløkke bevæger sig rundt i det aarhusianske upcoming musikmiljø. Hun har spillet keyboard i flere forskellige bands, og hun åbnede SmukFest i 2013 med bandet Bordeaux. Hun har gennem tiden arbejdet inden for mange forskellige musikalske genrer og spillet på mange instrumenter. (Foto: Jonatan Rønn)