– Vi vil gerne fortælle, hvordan det forbedrer vores allesammens liv at vide, at vi ikke bliver afskåret fra kulturen, selv om vi bliver ældre. Hvordan skabes et liv, der er værd at leve – hvordan lever vi et liv, hvor der både gives og tages, og som har en mening sent i livet? Dette projekt (Musikalske Besøgsvenner, red.) går direkte ind i hjertet af det spørgsmål.
Ordene kom fra canadiske Susan Braedley, lektor, School of Social Work, ved Carleton University i Ottowa, da hun og to internationale forskerkolleger i sidste uge mødtes på VEGA med Nanna Schneidermann, lektor ved Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi. Baggrunden er den omtale Musikalske Besøgsvenner har skabt – projektet, hvor musikere spiller koncerter helt hjemme i stuen hos borgere, der ikke selv kan komme til kulturens scener.
Det intime koncertformat har vakt forskernes interesse, fordi de er i gang med et syv år langt forskningprojekt med titlen ”Imagining Age-Friendly Communities within Communities”. Her besøger den canadisk fundede forsker-gruppe byer i Canada, Australien, New Zealand, Taiwan, Norge og altså Danmark for at høre nærmere om aldersvenlige initiativer – i hensigten om at dele viden og idèer – og skabe forbindelser på tværs af landegrænser.
Og hvem bedre til at fortælle om Musikalske Besøgsvenner end antropologerne ved Aarhus Universitet, hvor Nanna Schneidermann og to af hendes kolleger har fulgt projektet helt fra start – og som i øvrigt i nærmeste fremtid udgiver en rapport om erfaringerne om projektets første del: Det gælder intimkoncerters effekt på såvel modtagere som udøvere, projektets mange nye samarbejdsrelationer og de perspektiver projektet giver.
– Meget forskning omkring det at blive ældre fokuserer udelukkende på helbred, skrøbelighed, uformåen, funktionsnedsættelse – og at sikre sig at folk bibeholder deres aktiviteter, sagde Susan Braedley efterfølgende: – Men vi fokuserer på det at blive ældre som, “A life worth living”. For nogle gange rammes vi af funktionsnedsættelse – det er uundgåeligt – det sker for os alle på et eller andet tidspunkt. Er vi så fiaskoer, når det sker? Nej, selvfølgelig ikke.
– Så det første, der interesserede mig, da jeg hørte om dette projekt, er overvejelserne omkring hvad der skabes samfundsmæssigt, når det gælder intime koncerter mellem ældre mennesker og musikere. Hvad det betyder for musikere, som måske får en udbygning af deres karriere og indtægtsmuligheder. Og hvordan det er for den ældre – som måske har handicap eller hvis muligheder er udfordret på anden måde – at være vært for en musiker, sagde Braedley.
– Jeg synes, det er virkelig brugbar information – og noget andet jeg synes er interessant og gerne vil høre mere om er partnerskaberne, der er involveret. Vi har spillesteder som VEGA, som vi besøger i dag. Vi har ROSA, vi har forskningen, vi har organiseringen med de frivillige osv. Det er en meget interessant sammensat gruppe, der gør dette muligt, og hvor stats- og regionsstøtte har hjulpet til med at lime denne samling meget forskellige partnere sammen. For mig virker det som en rigtig god måde at bruge offentlige midler på, og det bliver rigtigt spændende at se, hvilke udviklinger disse nye forbindelser vil føre med sig, sagde Braedley.
Hendes norske kollega, Hannah Rønhovde (PhD kandidat, Western Norway University of Applied Sciences, Bergen), supplerede:
– Jeg kommer til at tænke på, om projektets model ikke kunne overføres til Norge – og i de øvrige nordiske lande, som jo har mange lighedstræk, som hun konstaterede.
Wow – sikke muligheder!
Danske Stinne Glasdam, lektor ved Health Sciences Centre, Universitetet i Lund, Sverige, mener at Musikalske Besøgsvenner åbner op for nye muligheder:
– Jeg har ikke hørt om det her før. For mig er musik et hjertebarn, og jeg synes tit, at det er forsømt, når man taler ældre og sårbarhed. I Musikalske Besøgsvenner virker musik både som en socialisator, og som en aktivitet, der virkelig kan åbne nogle rum op og forene mennesker, som ellers aldrig nogensinde ville være blevet forenet. Det giver nye muligheder, og det synes jeg er enormt stærkt.
Er det noget I kan bruge videre i jeres arbejde i forskergruppen?
– Det tror jeg bestemt, det er. Jeg tænker, at det er en idé, man kan bringe videre med sig til andre lande og andre byer, og det med at tænke kulturelle aktiviteter – eller musik – ind i det at være menneske, det tænker jeg, at man kan sætte power på. Måske kunstnere, der arbejder sammen med besøgsværten – som kan kreere musik, skulpturer eller male sammen. Selvfølgelig på besøgsværtens premisser og med respekt for dennes grænser. Det kunne komme noget helt andet ud og frem af. Og jeg tænkte også på Elderlearn: eksempelvis kender vi selv til iranske flygtninge, som er enormt musikalske – her kunne man bruge det den anden vej rundt.
– Det er her, jeg tænker: Wow – sikke muligheder!
Input til videreudviklingsmuligheder
Det var da også en tilfreds Nanna Schneidermann, der rejste tilbage til Aarhus efter forskernes interview med hende omkring de foreløbige erfaringer med Musikalske Besøgsvenner – hvor Nanna Schneidermann som del af sin præsentation også viste videoklip optaget ved koncerterne hjemme i stuen hos de besøgsværter, der har taget imod.
– Jeg synes mødet gav et godt udbytte. De var meget interesserede i vores metoder og projektets opbygning og samarbejder. Samtidig gav deres kommentarer input til videreudviklingsmuligheder for Musikalske besøgsvenner – og gav idéer til, hvad der kan gøres fremadrettet, sagde Nanna Schneidermann.
Aarhus Universitet udgiver Afdeling for Antropologis rapport om Musikalske Besøgsvenners første del i nærmeste fremtid.
– – –
Musikalske Besøgsvenner arrangeres af ROSA med støtte fra/i samarbejde med Statens Kunstfond, Region Midt, VEGA, Kirsten & Gunnar Fonden, KoSA, KODA Kultur, Dansk Røde Kors, Ældre Sagen, Elderlearn, Dansk Blindesamfund, Ventilen, SIND, Radar, Platform K, Paletten, samt Aarhus Universitet – Afdeling for Antropologi.
Foto: Kenneth Thordal på musikalsk besøg hos Lis i Søborg. Foto: Susanne Franzen
Foto: Forskerne samlet på VEGA: Nanna Schneidermann (øverst t.v.) fra Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi ved siden af Hannah Rønhovde fra Universitetet i Bergen og nederst (t.v.) canadiske Susan Braedley fra Carleton University i Ottowa sammen med Stinne Glasdam, Health Sciences Centre, Universitetet i Lund, Sverige