Kunne du tænke dig at lave din helt egen elektroniske musik? Så kan du lære det på bare en enkelt weekend, når Pop-Pilot ELEKTRO kommer til Børnekulturhus Ama’r 20. – 22 januar eller Godset i Kolding 27. – 29. januar.
Her vil Rikke og Stine – begge proffe elektroniske musikere – give piger, transpersoner og ikke-binære i alderen 14-19 år redskaberne til at skrive og producere deres helt egne numre.


Du kommer til at lære og optage med mikrofon, designe lyde på keyboard og sætte det hele sammen til dit helt eget nummer i musikprogrammet Ableton. Der vil også blive hygget med mad og snacks. Den sidste dag inviteres familie og venner til et arrangement, hvor deltagerne viser, hvad de har arbejdet med. Alt dette sker i trygge og kreative rammer med jævnaldrende musikinteresserede.
Du behøver ikke kunne spille instrumenter eller vide en masse om musik i forvejen. Bare du har lyst og er nysgerrig på at lære noget nyt og bare elsker musik, kan du deltage. Så vil Rikke og Stine coache dig igennem forløbet.
Tilmelding er først til mølle. Prisen er blot 150 kr. Pop-Pilot ELEKTRO inkluderer ikke overnatning eller transport, men mad og snacks er inkluderet i prisen. Tilmed dig her.