Er I et nyt act på vej ind på musikscenen? Og har I lyst til at spille koncerter for et helt ungt nysgerrigt publikum på landets efterskoler?
Så søg her for at komme med på ROSAs E-Tur i efteråret 2023/foråret 2024.


Ravi Kuma, Moses: “Andreas” og  Dopha er blandt de mange, der har testet deres live-setup overfor en helt ny og interessant fanbase. Samtidig giver det en idé om, hvad det vil sige at være på en decideret turné.

Fire pladser er ledige til denne sæsons Open Call – og følgende indgår i pakken til hvert af de udvalgte navne:

– Ni koncerter på danske efterskoler
– Optræden for samlet omkring 1000 tilskuere– Tarif-betaling for hver koncert
– Transport til og fra hver koncert med afgang fra ROSA HQ
– PA-anlæg og lydansvarlig
– Mulighed for “basic” overnatning på efterskolen
– Aftensmad på efterskolen
– PR i forbindelse med turneen og koncerterne.

Interesseret? Så klik på linket nedenfor og ansøg. Ansøgningsfrist er 19. februar 2023 kl 23.59.

Ansøg her

Der lægges vægt på flere kriterier, når vi udvælger bands/solister til E-Tur:

Den musikalske kvalitet skal selvsagt være i orden, men derudover er bandets aktualitet også en vigtig faktor. Vi prioriterer generelt nye navne, men der skal også sikres en musikalsk bredde og diversitet i det samlede line-up. Vi ønsker, at forskellige genrer er repræsenteret, og at de udvalgte bands er i øjenhøjde med det unge publikum, de skal ud at møde.

 

Fagudvalg: Ditte Troldtoft, Thamer Negash, Mads Thinnesen og Anders Ovesen

Det sagde de om E-Tur:
E-Tur er på den måde en utrolig ærlig måde at opleve publikum på, da det ikke er alle, der er helt klar på koncert, når man går op på scenen. Den ærlighed kan man lære af, og man kan bruge den til at udvikle sig.  [KALASET]

“I Tyskland skal du betale for sådan en tour – og i øvrigt er det nærmest umuligt at komme på den”. [Dillistone]

“Det er sundt at blive sat i en rolle, hvor man skal kæmpe for respekten. Man bliver mere sikker i sin optræden og i sine sange, fordi man får mulighed for at prøve det af i koncentreret form.” [Jærv].

– – –

FOTO I TOP: Ravi Kuma på E-Tur. (Foto: Anders Ovesen).