ROSA startede i 1989 produktionen af ”Secrets”-udgivelserne (først på lp, senere cd) i en tid hvor de unge nye danske grupper og solister havde meget svært ved at trænge igennem til pladebranchen. Med indlemmelsen af bl.a. Fielfraz, Her Personal Pain og Michael Learns To Rock i de første to udgivelser fik ”Secrets”-serien hurtigt peget på ”uudnyttet” dansk højkvalitet.

Efter ”Secrets”-udgivelsernes ophør i midten af 90’erne lavede ROSA bl.a. compilations med dansk engelsksproget hiphop ”Phluids”, ”DK00” med dansk elektronisk musik for at pege på uudnyttede danske musikalske kvaliteter.