”Det er supergodt, at det bliver taget alvorligt, og at vi kommer i dybden med musikkens værdier”

”Det er supergodt, at det bliver taget alvorligt, og at vi kommer i dybden med musikkens værdier”

Jørgen Thorup er ikke bare glad for at optræde som del af ”Musikalske Besøgsvenner” – han er også særlig glad for, at der endelig bliver sat konkret fokus på de værdier musikken kan skabe.

– Jeg synes, det er et kæmpe plus. De gør det meget professionelt, og det gør det endnu vigtigere at være med i for mig – både som artist, men også i forhold til mit musikpolitiske arbejde. Det er VANVITTIGT interessant – og vigtigt. Derfor blev jeg bare glad, da jeg fik det at vide.

Jørgen Thorup taler om at være del i selve i forskningsdelen af ”Musikalske Besøgsvenner” – projektet, der afvikler små koncerter hjemme hos den enkelte borger, der ikke selv er i stand til at besøge musikkens ”normale” scener.

For ud over selve musikken og koncerterne, er forskning også en vigtig del af det nye initiativ: ROSA er gået sammen med Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet for at kortlægge ”hvordan musikkens ’sundheds- og trivselsfremmende potentiale’ kan gavne ensomme borgere” i et langvarigt forløb, der både inkluderer besøgsværterne og deres besøgsvenner, samt musikerne og arrangørerne – både før, under og efter koncerterne. Så da Jørgen Thorup forleden gav koncert hjemme hos Ester i Them, var Kenni Hede, visuel antropolog og Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, eksempelvis også til stede.

Thorup er bl.a. kendt for sit mangeårige medlemskab af Shu-bi-dua, Hardinger Band, medvirken melodi grand prix og meget andet. Men han er også musikpolitiker. Som formand for Dansk Kunstnerråd og (nyligt afgået) mangeårig næstformand hos DPA – Danske Populær Autorer har Jørgen Thorup selvfølgelig også arbejdet med begrebet musik og trivsel, bl.a. som skolekontakt og leder af workshops:

– Jeg kan jo se, hvor meget musikken betyder for mange mennesker – for mange børn og unge – når de får lov til at lave sådan noget. Når vi får lov til at være i musikken og der ikke er nogle lærere, der fortæller dem om det er Mozart eller om det er Seebach – eller om det skal være en hel eller en halv takt.

– Og så har jeg også arbejdet med musik og sundhed som formand i Dansk Kunstnerråd i de projekter vi arbejder med i. Så ja – det er klart noget, jeg gerne arbejder med, og som jeg mener er vigtigt.

Som musiker kan du vel også kun være interesseret i at få undersøgt effekten og værdien af det arbejde, man udfører som musiker?

– Ja, 100 procent. Man kan sige: ”Jamen, skal man nu undersøge det – virker det?” Jeg ved jo godt, når jeg har spillet, at musik virker. Det kan jeg jo se. Men det er jo ikke nok. Jeg ved også, at når jeg har været politiker i 20 år, så er det ikke nok at sige: ”Naaaj, hun blev SÅ glad hende Inga, da jeg spillede for hende”. Modargumentet hurtigt komme: ”Jamen, kunne du ikke bare sende et kassettebånd med Jodle Birge ud til hende…. Så var hun sikkert også blevet skideglad?”.

– Nej. Så det er supergodt, at det bliver taget alvorligt – og at vi kommer i dybden med musikkens værdier. Virkelig, siger Thorup, der på scenen blandt andet er kendt for sine mange år i Shu-bi-dua, Hardinger Band, Grand Prix – og en hel masse andet.

– Jeg glæder mig til de sidste seks af mine ti koncerter i projektet, siger han.

“Musikken gør en forskel, og at arbejde som musiker er en helt særlig rolle. I alle samfund – og også her”
Fra Aarhus Universitet siger lederen af forskningsdelen, adjunkt Nanna Schneidermann om samarbejdet:

– Jeg har tidligere arbejdet med musikkens betydning og hvad det vil sige at arbejde som musiker. Det er stadig lidt for tidligt at komme med store konklusioner om “Musikalske Besøgsvenner”, men musikken gør en forskel, og at arbejde som musiker er en helt særlig rolle. I alle samfund – og også her. Det at undersøge hvad musik gør ved os – og hvad vi gør ved musikken – er utroligt spændende at arbejde med.

Ved at kunne samarbejde hele vejen rundt, får vi indblik i hvad projektet betyder for besøgsværter, besøgsvenner, musikere, for ROSA og for os forskere. Vi skaber sammen ny viden til at udvikle og forbedre dette projekt – og fremtidige. For os indbefatter det helt naturligt også hvad vi på universitetet kalder grundforskning. Antropologer er særligt gode til at arbejde og blive klogere på andre folks levede liv. Det gør vi her ved at spørge ind til livets store spørgsmål igennem interventioner “i den virkelige verden”. Og i sådan et samarbejde mellem forskning og praksis kan vi lave noget langt vigtigere end endnu en projekt-evaluering der ligger og samler støv i skuffen.

Læs mere om forskningsdelen af Musikalske Besøgsvenner: Nyt forskningsprojekt undersøger musikkens virksomme kræfter mod ensomhed

Foto øverst tv: Jørgen Thorup hjemme hos Ester (i midten) og besøgsvennen Aase i Silkeborg. Foto th:  Jørgen Thorup hos Inga (i midten) og besøgevennen Michael i Them. Det var også Inga der havde sat flag på døren for at byde Thorup velkommen). Fotos: Jørgen Thorup og Kenni Hede, visuel antropolog og Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Dopha til deltagerne i Pop-Pilot: – Spring ud i musikken  – tør at drømme uanset dit miljø eller dit køn

Dopha til deltagerne i Pop-Pilot: – Spring ud i musikken – tør at drømme uanset dit miljø eller dit køn

Lørdag samles 18 deltagere i Randers til årets Pop-Pilot Camp for piger i alderen 14-19 år – til en uge hvor fokus er på musik og samvær. Dopha ville hélt klart have deltaget på Pop-Pilot, hvis musiklejren havde eksisteret dengang, hun startede med musikken, fortæller hun.

– Spring ud i det – tør at drømme uanset dit miljø eller dit køn. Man skal virkelig gøre det, man har lyst til. Man ved jo ikke, hvad der vil ske, før man prøver det. Alle skal starte et sted – så det er aldrig for sent at starte med at spille et instrument, eller at producere eller skrive sange, lyder Dopha’s råd til de 18 piger som i morgen starter på årets Pop-Pilot Camp i Randers.

I dag fremstår hun som en af de seneste års store stjernskud på den danske musikhimmel, kendt for hits som ”Happy For Me” og ”The Game” – men at det skulle gå sådan, anede Sofie Daugaard Andersen (Dophas rigtige navn) selvfølgelig intet om, da hun allerede som barn startede med musikken:

– Jeg elskede bare at synge, og optræde derhjemme på værelset. Og det startede for alvor, efter jeg fik et karaoke-anlæg af mine forældre som otte-årig. Så kunne jeg stå oppe ved det anlæg og synge og lave mærkelige historier – som jeg stadig har på bånd, smiler Dopha, som efterfølgende begyndte at spille klaver og lære akkorder fra 10-årsalderen, begyndte at skrive sange for alvor som 13-årig og siden fik skærpet musikinteressen på Vestbirk Efterskole:

– Så da jeg kom i gymnasiet, startede jeg et band, hvor vi spillede mine sange, så gik jeg på MGK i en periode – inden jeg flyttede til København og skrev en pladekontrakt, opridser hun lynhurtigt sin vej ind i musikken

Piger i musikverdenen
Men der er noget med piger og musik – der er ikke så mange der gør det. Følte du selv, at du var i gang med noget særligt?

– Jeg kendte mange, der spillede klaver og mange der sang, men ikke ret mange, der skrev sange på den måde. Eller spillede andre instrumenter. Altså som var interesseret i selve håndværksdelen. Jeg tænkte nok bare, at det var sådan, det var. Det var først senere, at det gik op for mig, at det var wierd – for hvis jeg som 13-årig havde set op til nogen kvinder, der havde spillet andre instrumenter, så var jeg måske selv begyndt at spille bas, trommer eller noget helt andet…

Dopha har ALDRIG fortrudt at hun valgte musikken
– Jeg har ALDRIG fortrudt, at jeg gik ind i musikken, understreger Dopha: – Jeg har virkelig været glad for, at jeg turde at satse, og jeg tror, at det er godt – uanset hvad man laver – at satse, for så er der også en chance for, at man får rigtigt meget tilbage, siger Dopha inden hun afslutter:

– Hvis der havde været Pop-Pilot, dengang jeg var ung pige og startede med musikken, så havde jeg nok syntes, at det var det fedeste – jo tidligere du kan møde folk, der har samme passion som dig, jo tidligere bliver du også inspireret til at lave alle mulige forskellige ting. Det er min erfaring…

Årets camp i Turbinen og Randers Musikskole
Dopha er i øvrigt fra Romalt – lige uden for Randers, hvor årets Pop-Pilot Camp foregår på Randens Musikskole og Turbinen/Værket i efterårsferien – fra lørdag og syv dage frem.

Det er 9. sæson med camps, og de 18 tilmeldte piger er fra Jylland, Fyn og Sjælland – i alderen 14-19 år – kommer til spille musik, lære om musikkens verden og i øvrigt hygge sig med hjælp fra seks dygtige kvindelige professionelle musikere.

Stærkt instruktørteam
Instruktørerne, der vil lære fra sig og rådgive, er seks dygtige og professionelle kvindelige musikere. De har forskellig erfaring med sig fra livet som kvindelig musiker. Men fællesnævneren er at de alle ser vigtigheden i at dele deres erfaringer med de unge piger på campen. De seks instruktører er Gurli Octavia, Sarah Ziebe (Bbybites, China, Barbro), Luna Ersahin, Cecilie ’Cille’ Dyrberg (tidl. Dúné), Mia Nyløkke og Kamilia Amélie.

Pigerne vil vise hvad de har lært, når campen afrundes med en afslutningskoncert, hvor familie er velkommen.
– – –

Pop-Pilot Camp er for piger, transkønnede og ikke-binære i alderen 14 – 19 år.

Pop-Pilot er arrangeret af ROSA i samarbejde med Turbinen/Værket i Randers, Randers Musikskole og med støtte fra KODA Kultur, DMF og DAF.

Nyt forskningsprojekt undersøger musikkens virksomme kræfter mod ensomhed

Nyt forskningsprojekt undersøger musikkens virksomme kræfter mod ensomhed

Med afsæt i en række unikke intimkoncerter vil Aarhus Universitet i samarbejde med ROSA kortlægge, hvordan musikkens ’sundheds- og trivselsfremmende potentiale’ kan gavne ensomme borgere.

Af Jeppe Kiel Revsbech, Arts Kommunikation / Aarhus Universitet

’Musikalske besøgsvenner’.

Sådan lyder overskriften på et nyt forskningsprojekt, som Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet har søsat sammen med ROSA.

Omdrejningspunktet for projektet er en række særlige musikalske besøg, hvor borgere, som af den ene eller anden grund oplever ensomhed, får tilbudt en koncert i helt intime rammer derhjemme i selskab med en besøgsven.

Blandt de kunstnere, som har takket ja til at stå for musikken, er navne som Marcus Winther-John og Ester Brohus, og ambitionen med koncerterne er blandt andet at undersøge, hvilken ’værdiskabelse’ der sker for borgeren eller besøgsvenneparret i det anderledes musikalske møde.

”Projektet tager afsæt i ensomhed og den begrænsning, der kan være på ens kulturelle aktiviteter, når man oplever at sidde i ensomhed,” fortæller Conny Jørgensen, som er leder af ROSA.

”Med ’Musikalske Besøgsvenner’ adresserer vi en gruppe borgere, som ikke kommer til at få de her tilbud, og derfor er tanken med projektet at sige: ’Så kommer vi hjem til dig med musikken’.”

Ester Brohus hjemme hos Ellen og besøgvennen Iris i Tørring. (Foto: Amalie Bakkær Munk Andersen).

En tredje ven
Nanna Schneidermann er leder af forskningsdelen i projektet og udforsker sammen med sine to kolleger, visuelle antropologer Kenni Hede og Amalie Munk Andersen, det sundheds- og trivselsfremmende potentiale, musikken rummer ved sådan et møde. Det har ikke mindst krævet, at borgerne har følt sig trygge ved at lukke antropologerne ind i de hjemlige rammer.

”Selve koncerten er et meget intimt og sårbart øjeblik, og hvis der sidder alle mulige fremmede forskere, som lige skal tage noter under koncerten, så er der en del af pointen der går tabt. Vi vil gerne se på det kvalitative i, hvordan sådan et møde skaber værdi. Derfor er det vigtigt, at Amalie har kendt de her besøgsvenner godt i forvejen, så hun ligesom bliver en tredje ven, der kommer til koncerten frem for en forsker på feltarbejde. Pointen er at være sensitiv og etisk i forhold til, hvad vi gør som forskere,” forklarer Nanna Schneidermann.

Hvad er ensomhed?
Hendes kollega, Amalie Munk Andersen, har blandt andet haft mulighed for at filme og interviewe nogle af de besøgsvennepar, som oplevede de første intimkoncerter i foråret, og her er samtalerne netop faldet på, hvad det egentlig vil sige at være ensom.

”Parrene selv har diskuteret, hvad ensomhed egentlig er, og om man også selv har et ansvar for, at man føler sig ensom. De spørgsmål har vi så kunnet bringe videre til andre deltagere, og dermed er det faktisk besøgsparrene selv, som deltager i formuleringen af forskningsspørgsmålet for projektet,” siger Nanna Schneidermann.

Marcus Winther-John til koncert hos Annegrete i Bagsværd. (Foto: Henrik Friis).

Et eksistentielt fænomen
Hun håber, at næste skridt kan være, at Amalie Munk Andersen får lov at bo hos et par af deltagerne over en længere periode for at studere ensomhedsbegrebet på tættere hold.

”Her opstår selvfølgelig et forskningsmæssigt paradoks, for hvordan kan du studere ensomhed, hvis du er til stede hos dem, du studerer? Men det er vigtigt forstå konteksten, som er rammen for projektet. Ensomhed og sårbarhed er ikke en isoleret tilstand, men en rytme og en tilstand, som udspiller sig i hverdagen,” påpeger Nanna Schneidermann og uddyber:

”En af Amalies pointer med projektet er at vise, hvordan ensomhed og sårbarhed ikke kun er et sundhedsmæssigt problem, som handler om de afledte sygdomme som fx depression og angst, der kan opstå på grund af ensomhed. Ensomhed og sårbarhed er et fuldstændig normalt eksistentielt fænomen, alle oplever i løbet af deres liv og som en del af, hvad det vil sige at være menneske.”

Temaer på tværs
Både fra antropologerne og ROSAs side er det også et fokus på, hvad musikerne får ud af det intime musikalske møde. Er det et koncertformat, som vil kunne bruges i andre sammenhænge fremover?

”Coronakrisen har tvunget musikerne til at tænke i nye rammer og formater, og vil gerne bidrage til at åbne nogle nye muligheder for dem,” siger Conny Jørgensen.

”Samtidig er der kommet et øget fokus på musikernes mentale sundhed, hvor det at være skabende kunstner jo ofte også er med forbundet med ensomhed og lidelse, og på den måde er nogle temaer ved det projekt, som går på tværs af hinanden og kan gavne både musikerne og borgerne,” fortæller ROSA-lederen.

Flere samarbejder
Hun så generelt gerne, at flere forskningssamarbejder som eksempelvis ’Musikalske besøgsvenner’ blev iværksat mellem universitetsverdenen og kulturlivet.

”Både kulturinstitutionerne og forskningsverdenen kan få enormt meget ud af at samarbejde med hinanden. Forskerne kan dokumentere, hvad vi laver og trække det op på et andet erfaringsniveau, og omvendt tror jeg, det ville være gavnligt for universitetsverdenen at forankre deres forskning lidt mere i kulturlivet, så resultaterne bliver mere brugbare og konkrete for aktørerne i kulturlivet,” siger Conny Jørgensen.

’Musikalske besøgsvenner’-projektet løber i første omgang dette år ud, og foruden evaluering af resultaterne, er det tanken, at erfaringerne blandt andet skal formidles til omverdenen via podcasts og små etnografiske film.

– – –
Foto i top: MC Hansen gav koncert i Gladsaxe hos Hanne og ElderLearn-besøgsvennen Nasim. (Foto: Amalie Bakkær Munk Andersen).

Pop-Pilot ELEKTRO: Pop-Pilot introducerer elektroniske camps

Pop-Pilot ELEKTRO: Pop-Pilot introducerer elektroniske camps

Pop-Pilot ELEKTRO er titlen på Pop-Pilots nye sideskud, som ROSA laver i samarbejde med Beats By Girlz. På tre camps af tre dages varighed i henholdsvis Odense, på Amager og i Viborg vil unge piger, transpersoner og ikke-binære i alderen 14 -19 år kunne prøve kræfter med musikproduktion og indspilning på computer. Læs mere her.

Samtidig afvikles Pop-Pilots traditionelle ugelange camp som vanligt i efterårsferien – i år på Værket i Randers. Her er der stadig enkelte pladser for de hurtige. Læs mere her.

De gør noget ved skævvridningen:  Ethel-pris til Lydmor og Forbrændingen

De gør noget ved skævvridningen: Ethel-pris til Lydmor og Forbrændingen

25.000 kr. plus Malene Bjelke-skulptur til spillested og musiker.

En musiker og et spillested. Jo, det er to meget forskellige prismodtagere, men for begge gælder, at de har markeret sig stærkt, når det gælder fokus på kvinders (manglende) muligheder inden for musikkens verden, og kampen for at rette op på skævvridningen.

Ethel-prisen belønner og sætter fokus på netop den indsats, også da prisen blev uddelt lørdag aften. Endda to gange: Dels til spillestedet Forbrændingen i Albertslund – dels til musikeren Lydmor, som i forvejen var på spillestedet denne aften sammen med kunstnergruppen Dark Matters som del af projektet Surburban Summit #5.

Jeppe Skjold – Forbrændingens booker og kunstneriske leder – modtog 2020-prisen på spillestedets vegne. (Foto: Erling Brodersen)

Forbrændingen – Ethel-pris 2020
Den dobbelte pris-uddeling har baggrund i corona-pandemien. De 25.000 kr. samt en Malene Bjelke-skulptur skulle allerede være uddelt i 2020 til Forbrændingen, men blev først overrakt lørdag. I prisbegrundelsen hedder det bl.a.:

”Spillestedet Forbrændingen i Albertslund får prisen for det banebrydende initiativ Kvinder i Centrum fra 2019 – et helt år tilegnet musik centreret omkring kvindelige kunstnere.

Eva Brems fra Ethel-prisens priskommite underprisoverrækkelsen til Lydmor – Jeppe Skjold fra Forbrændingen klapper med. (Foto: Mads Bjelke).

Ligesom snakken om den åbenlyse manglende repræsentation af kvinder på live-spillestederne var på sit højeste, meldte Forbrændingen ud, at man ikke blot ville tale og debattere – man agtede at skride til handling. I stedet for at booke som man plejede, ville bookinggruppen bevidst gennem et helt år gå efter at synliggøre den høje kvalitet, der er til stede blandt kvindelige musikere”.

Læs hele begrundelsen for valget af Forbrændingen her.

Lydmor – Ethel-pris 2021
I tillæg til skulptur og pris på 25.000 kr. fik Lydmor bl.a. følgende ord med på vejen, da det kom til overrækkelsen af 2021-prisen:

”Jenny Rossander alias Lydmor har ydet en særlig indsats i forhold til at åbne mange menneskers øjne for musikbranchens skævheder, og debatmæssigt har hun ganske enkelt være dagsordensættende.

Hendes feministiske ståsted kunne ingen betvivle, da hun som indledning til sit show ved uddelingen af GAFFA-prisen 2018 bombarderede publikum med citater om kvinder i musik og kvinder generelt, hentet fra store danske medier og tekster af populære danske musikere – citater, der talte nedværdigende og diskriminerende om kvinder.

Helt igennem lydmuren brød Lydmor, da hun i maj 2020 skrev en kommentar i Ekstra Bladet, hvor hun skarpt gik i rette med avisens sexistiske anmelderpraksis, og modigt deltog hun derpå i debatten i DR2’s Deadline med Ekstra Bladets daværende chefredaktør – og åbnede derved døren for en række efterfølgende artikler i aviser og i GAFFA, hvor andre musikere og branchepersoner blotlagde egne oplevelser med sexisme i dansk musik. At gå sine egne kunstneriske veje og samtidig stille sig op midt på vejen og tale på andres vegne – det kræver sin kvinde.”

Læs hele begrundelsen for valget af Lydmor her.

Tidligere modtagere af Ethel-prisen er:
Kristina Holgersen (2017)
HUN SOLO (2018)
Fallulah alias Maria Apetri (2019).

Om Ethel-prisen
Ethelprisen er en musikpris indstiftet af Pia Rasmussen eller Pianist – en på alle måder central person i det kvindemusikmiljø, som opstod i 1970’erne. Hun var hele sit liv optaget af kvindelige musikeres forhold, og da hun vidste at hun skulle dø af sin kræftsygdom, oprettede hun en pris, der kunne fortsætte hendes arbejde et stykke tid endnu. Prisen opkaldte hun efter den engelske komponist, forfatter og feminist Ethel Smyth, hvis kunstneriske liv var præget af kamp for anerkendelse som kvindelig komponist. Ethel-prisen handler om at engagere sig i musiklivet.

Fundats:
Prisen gives til personer, “der har gjort en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere, og på den måde at have været med til at fremme kønsbalancen og diversiteten i det danske musikliv. Det være sig som aktiv politisk rollemodel, ved at italesætte kønsbalancen i musiklivet eller ved at arbejde for ligestilling og diversitet som skribent, forsker, booker eller andre af musikkens gatekeepere. Prisen er ikke en elitepris, men en politisk pris, og derfor vægtes den impact, prismodtageren har gjort på ligestillingen mellem kønnene.”

”Ethel”-skulpturen forestiller Ethel Smyth, og er skabt af billedhuggeren Malene Bjelke.

Priskommiteen i forhold til 2020-2021-priserne består af:
Conny Jørgensen, Leder, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor emerita, Musikvidenskab, AU
Fallulah/Maria Apetri, Komponist, sangskriver, sanger, Prismodtager 2019
Anya Mathilde Poulsen, Forfatter, musikformidler og medstifter af HUN SOLO, prismodtager 2018
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse

Yderligere info om årets prisuddeling: kontakt Eva Brems
fra Ethel-prisens bestyrelse: brems@dadlnet.dk

Yderligere info om Ethel-prisen, dens tidligere modtagere m.v.: https://ethel-prisen.dk/

– – –

Foto i top: Lydmor med skulptur – et af tegnene på Ethel-prisen. (Foto: Mads Bjelke).