Jærv runder årets E-Tur af: “Der har været så mange forskellige energier”

Jærv runder årets E-Tur af: “Der har været så mange forskellige energier”

Tekst og billede: Mille Raaby Jensen

Det er en blæsende og kold november dag, som danner rammerne for Jærvs anden sidste dag på E-tur. Programmet står på to koncerter, først i på Ungdomsskolen Knudmosen, STU i Herning og senere på efterskolen BGI-Akademiet udenfor Horsens. Bandet sidder veloplagte på bagsædet af transitten, og de tre musikere joker med muligheden for, at en ”ulykke” kunne ramme, hvornår det skulle være. De tidligere dage i Jærvs E-tur har nemlig været hårdt ramt af punkterede dæk og nedbrændte mixere, men de tre musikere har taget det hele med et smil, så det samme gør de i dag. Hvis man spørger Jærv, så er nøgleordet ”omstillingsparathed”, når det kommer til E-tur.

Autografskrivning efter første koncert

Første koncert på Ungdomscentret Knudmosen i Herning var en veloverstået succes med et oplagt publikum. Køen til autografskrivning og foto vidnede også om, at musikken blev taget godt imod. Bandet er også selv tilfredse med dagens start, og producer, Mathias Smidt, er ikke i tvivl om, hvordan E-tur har været som helhed: ”Det har været rigtig fedt. Publikum været meget forskellige, og man ved aldrig hvad man kan forvente.”

Forsanger Amanda Glindvad stemmer i ift. publikums reaktioner: ”Vi har oplevet en hel masse. Jeg troede det vil være de samme typer rundt på efterskolerne, men der har været så mange forskellige energier”.

På vejen fra Herning til Horsens falder snakken på, hvordan E-Tur adskiller sig fra de normale koncerter med betalende gæster foran scenen. Amanda nævner, at det kun er 2 ud af 9 koncerter, hvor de har oplevet, at publikum har ”kæmpet imod”, og fortsætter ”Man får meget råt deres reaktion, fordi deres alder gør, at de ikke på samme måde har et filter”.  Mathias pointerer også at ”E-Tur er det omvendte af en normal koncert, og det skal man indstille sig på. Man skal mærke efter, hvor meget man skal insistere på det, og hvor meget folk skal tvinges til at være med”.

Publikum er tryllebundede på Ungdomscentret Knudmosen

Omstillingsparathed kom igen i spil ved dagens næste destination, hvor både omgivelser og publikumsmængde er meget anderledes fra dagens første koncert. BGI er en efterskole med ca. 500 elever, og en stor gruppe er mødt op til koncert i en af skolens haller. Og hvad kan man så som artist, lære af at komme ud og spille i så skiftende og anderledes omgivelser? ”Hvordan man læser sit publikum, og hvordan man skal tackle dem for at få mest muligt ud af koncerten. Det er sundt at blive sat i en rolle, hvor man skal kæmpe for respekten”, kommer det fra Mathias.

.Amanda har en mere grundlæggende tilgang til læringsaspektet:”Man lærer også en del af at spille flere koncerter over så kort tid. Det giver rutine på en god måde, og man får afprøvet det gode og dårlige i ens koncept”. Trommeslager Andreas Campell supplerer, ”Man bliver mere sikker i sin optræden og i sine sange, fordi man får mulighed for at prøve det af i koncentreret form.”

Efter koncerten på BGI er der stadig god stemning på bagsædet, så turen hjem mod Aarhus går hurtigt efter en lang dag. Og i bandet er der fælles enighed om, hvad den afsluttende kommentar skal være:

”Vi vil opfordre bands og artister til at tage på E-Tur, hvis de får muligheden.

Jærv spiller for en fyldt sal på BGI-Akademiet i Horsens

VM-sejler – og glad for musik og SPOT

VM-sejler – og glad for musik og SPOT

Christian Guldberg Rost sejler VM i laser-klassen – og bruger bl.a. musikken til at slappe af

Af Henrik Friis

Christian kommer fra en sejlerfamilie og har selv været på vandet siden han var otte år. Først i den lille optimist-jolle og siden i forskellige klasser inden for laser-jollerne. Han bor i Aarhus og er en af de 1500 internationale sejlere, der fra 30. juli til 12. august dyster i VM i Sejllads i Aarhus. Og med forventet op mod 400.000 tilskuerere

Alene i hans klasse, Laser Standard, er der ca. 180 deltagere, så konkurrencen er benhård, og forud er Christian på vandet i énmands-jollen noget nær hver dag i timelange træningsture i Aarhus-bugten. For i tiden op til VM er Aarhus magnet for de internationale sejlere, og så gælder det om at komme ud på træningspas med nogle jævnbyrdige internationale kolleger. For at træne og lære af hinanden. Men ud fra en gensidig respekt, som man skal gøre sig fortjent til. Så selv om verdens bedste i Laser-kategorien også er i Aarhus nu som VM-forberedelse, er det altså ikke ham, Christian sådan lige går hen til og spørger til råds. Sådan fungerer denne konkurrenceprægede verden ikke.

– Det er lidt lige som en dokumentar-udsendelse, jeg så en gang med Pink Floyds’ guitarist David Gilmour, siger Christian.
– Gilmour blev spurgt, hvordan han laver sin helt specielle ”bend’ede tone”. Så slog han en streng an, vred den let på guitaren og forklarede, at det gav tonen et andet pitch. Kun det. Det var jo rigtigt nok – men han fortalte jo ikke noget om alt det andet store arbejde med lyd, teknik og års øvelse, der ligger bag, at tonen og lyden bliver så speciel. Og sådan er det også inden for international sejlsport. Den slags forretningshemmeligheder deler man ikke ud af.

Bruger musikken som afslapning
Christian Guldberg Rost spiller i øvrigt selv guitar derhjemme. Og han interesserer sig faktisk meget for musik, når han ikke er på vandet – eller passer maskiningeniør-studiet:

Hvis han i en stresset hverdag lige har brug for et break, inden han skal videre, sætter han ofte en lp på pladespilleren og lægger sig ned og lukker øjnene i de cirka 20 minutter en pladeside varer, og slapper af til musikken. Det virker som meditation.

– Lige meget hvilket humør du er i, så findes der musik, der passer til det, siger han.

– Og så er levende musik noget helt særligt. Jeg kan komme helt i skyerne over det, siger han, og peger bl.a. på et par koncerter fra de senere års SPOT som kæmpe-oplevelser:

– Dels Dúné på SPOT i 2016. Dels Naked-koncerterne…. .Jeg kan godt lide at mærke, når musikerne brænder for det – viser hvad de er rigtigt gode til. Personligt ville jeg ønske, at jeg selv havde et medie, hvor jeg kunne få den slags følelser ud, siger Christian og håber også han får tid til at komme ned på havnen og høre lidt af musikken, der er mellem sejlladserne (fem af VM-aftenerne på havnen er programsat af ROSA/SPOT – se programmet her).

Dette VM er Christians 11. som aktiv. To som optimist-sejler, og siden har der været deltagelse i de tre Laser-kategorier – de sidste tre VM som senior i Laser Standard – som har bragt Christian på vandet i Nord- og Sydamerika (Atlanterhav som Stillehav) og diverse steder i Europa. Han er tit i konkurrence og har ca. 50 rejsedage om året. Derfor tog han også den 4-årige Team Danmark-støttede studentereksamen inden maskiningeniør-uddannelsen, som han er to år henne i nu.

Christians’ mål ved VM? Han kalder Laser-klassen for den hårdeste af alle konkurrence-mæssigt.
I hans bådtype er der først indledende sejlladser, hvorefter de ca. 180 sejlere inddeles i såkaldte guld-, sølv-, og bronzefelter med ca. 60 i hver. Først derefter er der medaljerace mellem de 10 bedste. Det er en klasse de ellers sødygtige danskere sjældent brillerer i, og realistisk set ved han godt med sig selv, at han ikke kan vinde. Men en rimelig god placering kan være med til at skaffe ham til OL næste gang.

– OL i Tokyo 2020 er det store mål, forklarer han. – Jeg har drømt om OL-deltagelse, siden jeg var 10 år.

Ved kvalifikationen til det seneste OL i Rio i 2016 glippede det med en bådsspids. Og det var rigtigt ærgerligt for ham. Men denne gang skal det være! Nu har han den viden og erfaring, der skal til, føler han, inden skubber jollen i vandet og drager ud på endnu et træningspas i Aarhus-bugten…

Christians bud på en playliste

Christian Guldberg Rost har lavet en dansk playliste forud for VM i Sejllads.

”Det er ikke en top 10 – og det er ikke nødvendigvis meningen, at numrene skal høres sammen. Men de er hver især et bud på noget dansk musik, som jeg synes er værd at tjekke ud”.

1. Go Go Berlin – “Castles Made Of Sand”
2. Tårn – “Du Tror, Du Ser”
3. Phlake – “So Faded”
4. Katinka – “Pulverkaffe”
5. The Love Coffin – “Sound of Warning”
6. Saveus – “Everchanging”
7. Magtens Korridorer – “Jeg Vil Hellere Dø”
8. Dizzy Mizz Lizzy – “I Would If I Could But I Can’t”
9. Dúné – “Never Be Alone”
10. Mattis – “Into The Night”

Klik på billedet for at komme ind til playlisten

Ester Brohus tryllebinder publikum i Aalborg

Ester Brohus tryllebinder publikum i Aalborg

Ester Brohus leverede i aftes en hjertevarm intim hjemmekoncert i Himmerland Boligforening, Aktivitetshuset, i Aalborg, da 2. kapitel af  ”Musik på Hjemmebanen” blev skudt i gang med et forventningsstemt publikum efter februars succes i Aarhus. Det var første koncert ud af seks på denne turné, hvor Ester Brohus og guitarist Mikkel Bøggild turnerer rundt til aalborgensiske beboerhuse.

Af Nap Samary Lukunku og Henrik Friis

Ester Brohus tryllebandt publikum med hendes kraftfulde stemme, de små musikalske anekdoter og kommentarer til livets gang, da hun i går tog fat på den 2. omgang af “Musik på hjemmebanen”-koncerter – denne gang i beboerforeninger i Aalborg-området.

Fem-seks numre i hver halvleg – under dialog og kommentarer fra publikum. En pause, hvor der er tid til at slå en sludder af. Og efter koncerten åbner hun og Mikkel Bøggild så for “butikken” – og sælger/signerer cd’er til de interesserede.

Selv er hun også blevet ganske berørt af koncerterne i boligforeningerne: For selv om hun har prøvet meget gennem karrieren, der de her intime møder med publikum på deres hjemmebane alligevel noget særligt:

– Der kommer folk her, som ellers aldrig var kommet til vores koncerter på et spillested nede i byen. Det er helt klart.  De inviterer os inden for på deres hjemmebane – på deres enemærker. Her er de trygge, og det kan vi mærke. De er spændte, når vi kommer, og de gider lytte. Og de er ikke bange for at sige noget. Det er nogle helt specielle koncerter og oplevelser. For dem. Men også for os på scenen, Man mærker, der er mening med det hele. At man er sammen om noget, sagde Ester Brohus bagefter.

At begejstringen også gik den modsatte var tydeligt i den snak vi tog med publikum undervejs og bagefter:

Hvad syntes, I fungerede specielt godt ved koncerten?

”Vi synes Ester Brohus er god. Det gør ingenting, at de kun står to på scenen – hun har en god kraftig stemme og god rytme med guitaren. De små rammer betyder meget. Det er en god idé, at bruge vores aktivitetshus til sådan et arrangement her. Og det er bestemt noget, vi godt kunne finde på at komme til igen.”

“Da jeg hørte, at Ester Brohus skulle komme her i vores boligforening, så spurgte jeg Erik om han ikke ville med. Jo, vi kunne godt lide det. det er en god idé. Det må I gerne gøre en anden gang, sagde Bernt på de to’s vegne.”
– Ester Brohus sammen med Bernt på 77 (t.v.) og Erik på 51, som Bernt havde taget med.

”Det er en anden måde at være til koncert på. Det bliver mere intim med de lokale og hjemmelige rammer. Havde de stillet op med et stort orkester, ville det ikke være det samme. Man kan rigtigt høre deres stemmer på den her måde. Man får meget ud af det i forhold til større koncerter, hvor det måske ikke ville være ligeså nærværende. Det er helt bestemt noget, vi godt kunne finde på at komme til igen – især med Ester Brohus. Det der fungerer specielt med hende, er at hun er den hun er, hun er autentisk. Man føler en forbindelse med hende – man kan huske hende, hun er nordjyde, for fanden. Man har øjenkontakt med hende, det ville man ikke have, hvis det var i en stor koncertsal. Det synes vi er fedt.”

Ester Brohus sammen med Emina, som bor i Aalborg Øst-området og en en slags “genboer” til Himmerland Boligforening, Aktivitetshuset: Han havde læst om arrangementet på Facebook, og havde inviteret vennen og naboen Kaleraq (Lille Karl) med. Og fik sig en hyggelig snak med Ester Brohus i pausen.

Var det en god koncert?

”Det hele ved koncerten fungerede. De små anekdoter, at de kun stod to på scenen og interaktionen med publikum. Det fungerede specielt godt at se hende helt tæt på, og at der ikke var ret mange mennesker. Det havde ikke været det samme, hvis koncerten blev afholdt i en stor koncertsal. Her i hjemmelige rammer fungerede det – og det gik bedre end vi faktisk havde forventet. Hun havde en god kontakt med publikum, noget der gjorte koncerten nærværende. De små anekdoter hører med – de er med til at binde hele oplevelsen sammen. Men vi kunne godt tænke os at opleve hende med fuld band – og med hendes datter på scenen. Hendes nordjyske lune gjorte det også ekstra godt – det er ikke sidste gang vi skal høre hende.”

”Det var en super god koncert – og Ester Brohus leverede, som vi havde forventet. Det er dog første gang, vi oplever hende live. Hendes humor, den intime kontakt, de små anekdoter og sammenspillet mellem dem, gav koncerten noget helt ekstra godt. Vi synes, de gjorte det kanon godt, og man var godt underholdt. Det ville være noget andet, hvis hun spillede i større rammer, der ville man måske ikke få ligeså godt øjenkontakt med hende. Her føles det som om, hun kommer ud blandt publikum, noget vi ikke tror, vil skabe samme følelse, hvis hun optrådte i større rammer. Det er helt sikkert et arrangement, vi godt kunne finde på at tage til igen.”

Tunnelvision runder E-Tur 2017 af på Risskov Efterskole

Tunnelvision runder E-Tur 2017 af på Risskov Efterskole

Det var en lille flok efterskoleelever, som fik fornøjelsen af Tunnelvision, da de spillede den sidste optræden på deres E-Tur. En turné som bød på i alt 10 efterskolekoncerter, en masse erfaring og en stor portion nye fans.

Tekst og Foto Mikkel Wenzel Andreasen

”Der er ikke hul igennem til stortrommen,” bliver der råbt til afvikleren på aftenens sidste koncert. Der bliver skruet febrilsk på hele miksepulten dog uden resultat, og med kun få minutter til koncertstart er det nervepirrende. Guitaren mangler også lyd og der er mærkelige klik-lyde fra udstyret.

Alligevel bliver der skiftet mellem tre jackstik, genstartet en computer, skruet på nogle kanaler, og i allersidste øjeblik falder det meste nogenlunde i hak. En hård start på den sidste koncert, men ikke noget, der slår bandet ud af kurs.

Sådan har det ikke altid været, og til det har E-Tur været en fremragende læremester.

”Mit mål inden E-tur var helt klart, at komme væk fra, at være nervøs over, om der var fejl i vores setup. Og efter den her turné er jeg klart mere rolig. Den her konstante række af koncerter har givet en masse erfaring, som har betydet, at jeg slet ikke på samme måde er nervøs over, at noget går galt. Det klarer vi,” siger Asger Kjær Kristensen, synth-mand og den ene halvdel af duoen Tunnelvision.

E-Tur har givet masser af erfaring

Både Asger Kristensen og hans medsammensvorne i duoen, Amalie Dallerup har været utroligt tilfredse med E-Tur. Muligheden for at spille så mange koncerter foran et publikum har betydet, at de begge har kunne lære, ændre og prøve nye ting af i deres optrædener fra dag til dag.

”Jeg forventede slet ikke at få så meget erfaring så hurtigt, som vi har gjort på E-Tur. Både os i bandet og afviklerne fra ROSA har været rigtig gode til at give kritik, og vi har rykket os sygt meget på vores performance,” siger Amalie Dallerup.

”Vi er blevet meget bedre til at connecte med publikum og mærke, hvordan vi skal afvikle vores koncert; om vi skal snakke mere eller spille mere, det kommer helt an på hvem vi spiller for. Og nogen af de reaktioner, vi har fået har været helt uventede – jeg tror ikke nogen af os havde troet, at man kunne gå helt amok til vores musik, så vi har helt sikkert lært, at vi får den energi ud af publikum, som vi selv lægger i dem,” siger Asger Kristensen.

Til venstre på vokal, Amalie Dallerup og til højre, Asger Kjær Kristensen på keyboard og synth.

Varme anbefalinger og masser af fans

Med koncerterne veloverstået, og 2018 godt i gang, glæder Tunnelvision sig også til at komme videre med deres musik. Der skal udgives en single og en ep, og bandet skal gøre sig tilgængelig på streamingtjenester, så de nye fans kan finde dem.

”Vi skal have udgivet vores musik, og der har ROSA gjort noget rigtig godt for os i kraft af, at vi er kommet ud og gennem E-Tur har spillet for en masse unge, som har givet en rigtig fed respons. Jeg tror der blev skabt mange nye fans ude på vores tur,” siger Asger Kristensen.

 

”Vi vil helt sikkert anbefale E-Tur til andre bands – det er en mega fed mulighed for at komme ud og spille en masse og få noget sceneerfaring,” siger Amalie Dallerup

Selvom det har været hårdt med så intenst et koncertforløb, så har Tunnelvision efter hver koncert haft lyst til at spille videre dagen efter.

”Vores næste koncert efter den her turné her bliver på Rust i København om halvanden måned, så der kommer til at være nogle grove abstinenser efter at spille indtil da,” siger Amalie Dallerup.

Maximillian var soul, scene, seværdig – og nu endnu skarpere inden Eurosonic

Maximillian var soul, scene, seværdig – og nu endnu skarpere inden Eurosonic

Den unge pop-soul kunstner fik både høje hyl og glædestårer før, under og efter sin anden E-Turs-koncert, da han sang og charmede sig ind i hjerterne hos eleverne på Skanderup Efterskole, forud for sin internationale debut på Eurosonic-festivalen i Holland.

Tekst og foto af Mikkel Wenzel Andreasen

Småregnende, koldt og januar måned. Men det har ingen betydning, når man træder ind på Skanderup efterskole, og forventningen hos de knap 120 elever ligger tykt i luften: Der skal være koncert i aften, og det er ikke med hvem som helst.

Maximillian har endnu ikke udgivet et album, men han har spillet til P3 Guld såvel som på SPOT, og han har allerede opbygget en solid fanskare. Ikke mindst blandt de efterskolepiger, som stimler sammen omkring dørene og nysgerrigt kigger ind under lydprøven.

En af de ventende fans, som lemper på døren og kigger ind er Anne Arnsbæk Hansen og hendes kammerat Ask Markmann. Anne kan godt lide musikken, men er lidt afholdende fra de helt store ord.

– Jeg har ikke hørt ham rigtig før i går, hvor min roomie spillede ham, men musikken er meget stille. Så om jeg glæder mig, tja…, siger Anne Hansen, inden hendes kammerat bryder ind:

– Ahr, det er vidst ikke helt rigtigt, stikker Ask til hende, hvilket udløser et hurtigt udbrud af påtaget forargelse, og et løfte om tæsk.
Men da der er faldet ro på gemytterne og direkte adspurgt igen, om de glæder sig til koncerten, lyder der et rungende og glødende:

– JAEHR!

Maximillian sammen med Anne Arnsbæk Hansen (til venstre).

E-tur er vigtige erfaringer – og musik til unge
ROSA – Dansk Rock Samråd har de seneste 10 år arrangeret koncerter på de danske efterskoler. Det giver mening og pote for både elever og artister, at deltage i koncerterne, det mener ROSAs direktør, Gunnar Madsen:

Selvom Maximillian er en elektronisk, soul-pop artist, så afholdt det ham ikke fra at give en kort flygelkoncert under lydprøverne, hvor han både spillede og sang den svenske sangerinde Robyns nummer “Dancing on my Own”.

– E-Turs udgangspunkt og store styrke er, at det kan give kunstnere nogle musikalske kilometer i benene; det giver performanceerfaring og en mulighed for at møde publikum, samtidigt med, at efterskoleeleverne kan få nogle spændende og alsidige koncertoplevelser – og så er vi selvfølgelig glade for, at kunstnerne selv er enige i den mulighed og ansøger om at spille på E-Tur.

Netop den ekstra sceneerfaring er grunden til, at Maximillian henvendte sig og ønskede at gennemføre en E-Tur. Han står overfor den vigtige Eurosonic-festival i midten af januar, men er stadig ung og arbejder på at finde sin form. Det giver E-Tur ham et rum til at gøre:

– Det giver nogle rigtig gode muligheder for at udvikle mig på scenen; og så er det fedt at komme ud på efterskolerne og spille for eleverne. Jeg føler næsten, jeg allerede kender dem, fordi jeg selv kommer fra en efterskole, så jeg føler mig tryg til at udvikle mig på scenen i deres selskab, siger Maximillian.

Dinner and a show
Inden koncerten er der fællesspisning. Rester, spaghetti kødsovs og pålæg. Men som Maximillian siger, så er spaghetti bolognese hans brændstof. Det er dog ikke alle ved fællesbordet, som kan få maden ned. Ved et rent lykketræf sætter sangeren sig ved skolens største Maximillian-fans bord. En titel ingen forsøger at bestride hende, da glædestårerne triller ned af hendes kinder.

Under maden går snakken ellers lystigt, og Maximillian deler ud af sine egne efterskoleoplevelser og en blakket fortid som bad boy:

– På min gamle efterskole, Skovbo, var soveområdet opdelt i drenge- og pigeblokke. Så en måned havde jeg 24 timers strafarbejde – det var selvfølgelig på grund af natterend, fortæller han, inden han tilføjer med et skævt smil: – I behøver ikke lade som om, at i ikke ved, hvad det er…

Efter spisning ringer den vagthavende lærer med messingklokken og annoncerer et kort elevrådsmøde inden koncerten 19:30. Maximillian rejser sig hurtigt og sender et drenget smil til hele spisesalen, inden han gentager højt: Halv otte. Eleverne jubler, og scenen er sat for en tændt koncert.

Maximillian leverede en både gavtyvagtig og indlevende koncert, hvor han mødte sit publikum i øjenhøjde.

Koncert over al forventning
De sidste lydprøver er banket af, læberne varmet op med lange bzzzt-lyde og Maximillian tester at mellemgulvet er fleksibelt og kan holde de lange toner. Han er næsten klar, inden han skynder sig hen i sin jakke.

– Jeg har mine ritualer – alle de store har jo et eller andet, griner han og forklarer: – Jeg sagde i starten til min kæreste, at jeg gerne ville have en lykkemedaljon eller noget i den stil. Og så sagde hun, at jeg bare kunne tage nogle af hendes ringe. Så siden Wonderfestiwall har jeg haft tre af hendes ringe i min baglomme, hver gang jeg optræder.

På slaget 19:30 bliver dørene åbnet for eleverne, men allerede længe inden har en stor skare af piger samlet sig, for at sikre en god plads helt oppe foran scenen. Hurtigt bliver gulvet omkring Maximillian fyldt og luften er tyk af småsnak, nervøs latter og en nærmest håndgribelig spændt forventning.

Efterskole er fedt, og en intimkoncert med Maximillian er tilsyneladende lige hvad der mangler på en mørk torsdag januaraften.

Publikum var med under intime rammer og helt oppe under scenen; til stor fornøjelse for de unge fans.

Programmet starter med et stille nummer, publikum er forsigtige, afventende, men idet Maximillian smider jakken, udløser det høje hvin og stor fornøjelse.

Herfra er det en sjælfuld gennemgang af de få sange eleverne har hørt i forvejen, og mange nye. Der bliver svajet og lyttet intenst, kun afbrudt af en flittig brug af Snapchat blandt publikum.

Mellem numrene fortæller Maximillian fra scenen om sig selv, om hans efterskole, om at han netop er hjemvendt fra Los Angeles og London. Men i sidste ende er det fedeste, at kunne stå på en efterskole sammen med alle eleverne denne aften. Han er ærlig, og det kan mærkes.

Efter sidste nummer er koncerten slut. Det var i hvert fald Maximillian troede. Der bliver istemt et taktfast ekstranummer-råb fra publikum. Noget han ikke havde forventet.

– Det er så hype – vi er slet ikke forberedt, siger en overvældet Maximillian fra scenen, men bliver i stedet mødt med en stemme fra publikum der med stor opbakning siger: Bare spil ”Strangers” igen. ”Strangers”??? spørger Maximillian ud, og bliver bare mødt med jubel.

Og her er det klimaks, som hele aftenen har bygget op imod. Der bliver sunget med, og Maximillian er helt fremme på scenen. Det spontane ekstranummer var en succes.

Færdig men forelsket i E-Tur
Efter koncerten er der autograftid og lange fotosessioner med fansene; der er tid til alle, og selvom Anne Arnsbæk Hansen forsøgte at skjule sin begejstring tidligere, er det svært nu:

– Det var perfekt! Jeg tror, han bliver rigtig stor. Det var selvfølgelig ”Strangers” han sluttede med, hvor vi rigtig kunne danse og synge med, men det var også bare så godt med alle de nye sange. Han er virkelig dygtig.

Der var både tid og overskud til billeder og autografskrivninger sammen med de mange fans.

Også Maximillian har haft en god aften, ikke kun musikalsk, men specielt i hans møde med Skanderup Efterskoles elever.

– Det var for sindssygt. Der var ikke så meget dans, men de var så meget med. Jeg er helt lamslået, og jeg kan slet ikke komme mig over den pige, der græd. I don’t know what to say, that girl… she made my day, siger han, mens han smiler stort.

Og om E-tur har givet ham det, som han manglede, svarer den unge musiker bare:

– Nu synes jeg, at jeg er klar til Holland – de sidste to E-Turs-koncerter bliver så fede!