Vestbirk Efterskole tog imod sit hjemvendte stjerneskud

Vestbirk Efterskole tog imod sit hjemvendte stjerneskud

”Man kan mærke at de er virkelig gode til at hype hinanden op, og man kan mærke fællesskabet på den anden side af scenen. Vi holder jo en vis afstand på den her tour, men man bliver virkelig draget ind i det fællesskab der er.” (Dopha)

Bag kunstnernavnet Dopha gemmer sig en 23 årig kvinde med det borgerlige navn Sofie Daugaard Andersen. I september 2019 udgav hun førstesinglen ”September Till June”, som flittigt blev spillet på P3, og slog i januar 2020 for alvor sit navn fast på den danske pop-himmel med hittet ”Happy For Me”.

Nu er hun i samarbejde med ROSA taget på E-tour, hvor hun sammen med sit band tager rundt i det danske land og spiller koncerter på efterskoler. Vi var med, da hun spillede koncert på Vestbirk Efterskole. Efterskolen hun selv gik på tilbage i 2014.

Vestbirk Efterskole ligger ca. 40 min kørsel syd for Aarhus, og fører os igennem noget af den smukke jyske natur, som omgiver os. Det er efterskolens gamle sal, som danner rammerne for aftenens koncert. En sal som tilhørte Vestbirk Højskole men som nu efter lukningen i 2006, er blevet overtaget af efterskolen.

På gulvet ligger der sedler med ikoniske navne såsom Fatter Eskil, Gyngen og Diamanten spredt ud. Med sort tape er der markeret en firkant rundt om sedlerne, så der på en måde er flere små stationer med firkanter og sedler i lokalet. Navnene på sedlerne repræsenterer det der kaldes primærgrupper, og den sorte tape markerer hvor disse grupper skal stå under koncerten.

En primærgruppe er en betegnelse for en gruppe på ca. 20 elever, som enten bor på værelse eller deler gang med hinanden. Når eleverne er i primærgruppe må de være tæt på hinanden uden forbehold, men hvis ikke, må de holde den obligatoriske 1 meters Corona-afstand, fortæller musiklærer Søren Rasmussen.

Den ca. 45 minutters lange koncert var til stor glæde for eleverne som tydeligvis kendte meget af Dophas repertoire af sange, og særlig hittet ”Happy for me” gik ret hjem. Der blev grinet, danset og hujet og det virkede som om eleverne brugte koncerten til at slippe følelserne fri på en ellers helt almindelig aften.


DOPHA INTERVIEW

Før koncerten fangede vi Dopha til en snak om løst og fast, og om hvordan det var at komme komme tilbage til sin gamle efterskole.

Hvilken guitar spiller du på?
Det er en Fender Mustang fra 1965. En gammel sag.

Hvorfor netop den?
Det var faktisk, fordi jeg så en video med Norah Jones, hvor hun spillede på sådan en, og så så jeg tilfældigvis at Big Tone i Horsens havde en fra 1965. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at Norah Jones’ er fra 1964. Da jeg så fik guitaren i hænderne var det virkelig fedt at se lakken som er sådan noget nitrocellulose-lak, som man kun lavede dengang, var en lille smule krakeleret. Ellers havde den ingen skrammer, hvilket jeg synes er for vildt når man tænker på at alt er originalt på den, og efter jeg havde afprøvet den i butikken var jeg solgt.

Hvad er det der er fedt ved at spille et instrument?
Friheden i det. Jeg kunne ikke forestille mig at skrive sange, hvis jeg ikke kunne spille et instrument. Det er jo udgangspunktet. Jeg kan jo komme ind til en session og vise sangene som de er skrevet på et klaver eller guitar, og det føles mere ærligt på nogen punkter. Selvom man kunne sige at jeg, som sanger, ville opleve mere frihed ved ikke at spille koncerter på mit instrument, er der en anden form for frihed ved at stå med instrumentet. Det kommer til at lyde virkelig “bossy”, men det her med at man har kontrollen og kan spille sangen på den måde den er skrevet, og sige: det er sådan her den lyder.

Hvem er dine musikalske forbilleder?
Hvis jeg skal nævne to navne som er mine største inspirationskilder, vil jeg nævne Lana Del Ray og Taylor Swift. Lana Del Ray er rigtig meget på grund af hendes attitude og vibe, og hendes sange får mig til at drømme nogle andre steder hen. Taylor Swift er det som jeg genkender i mig selv på den der måde, hvor hun tager en guitar eller sætter sig ved et klaver og skriver en sang om sit eget liv.

Udspringer dine tekster også fra dit eget liv?
Ja, fuldstændig. Jeg tror det er på det punkt, at man kan høre at jeg er mere inspireret af Taylors singer/songwriter-stil. Hvor det ligesom er den her dagbogsenergi, teksterne bygger på.

I dag spiller du din 3. koncert på E-touren. Hvad har været det sjoveste ved at spille E-tour indtil videre?
Jeg tror det er den her løssluppenhed, der er på efterskoler. Man kan mærke, at de er virkelig gode til at hype hinanden op, og man kan mærke fællesskabet på den anden side af scenen. Vi holder jo en vis afstand på den her tour, men man bliver virkelig draget ind i det fællesskab, der er. Og så er det er det virkelig fedt at komme ud og spille livemusik igen. For et levende og stående publikum.

Hvordan er det at komme tilbage på din gamle efterskole?
Det er mega fedt. Jeg føler virkelig, at jeg kommer hjem. Som mit tredje hjem. Der er Rumalt, København og så er der Vestbirk.

Hvad har din efterskoletid betydet for dig?
Den betød virkelig meget. Det var første gang, jeg kom ud fra Rumalt, som er min hjemby, og mødte andre som også spillede musik og lærere som virkelig var inspirerende.

Hvordan vil du beskrive dig selv som du var dengang?
Super forvirret. Jeg havde bøjle, men var glad, og så havde jeg ret meget gåpåmod i den alder. Men jeg var jo teenager, og jeg skulle finde ud af, hvad jeg selv synes var fedt.

Fandt du ud af det?
Jeg tror faktisk først, at det er kommet senere. Jeg tror, at jeg er en late bloomer, og kan stadigvæk føle jeg er teenager.

Hvis vi siger, at du sidder som den du er her i dag og skulle give et råd til dit 16-årige jeg. Hvad skulle det så være?
Du skal ikke bekymre dig så meget om ting. Behold dit gåpåmod, men prøv at slappe lidt mere af.

Hvilken oplevelse håber du dit publikum får i dag?
Jeg håber, de synes, det er mega fedt og sjovt at være til koncert, og at de hungrer efter at få noget livemusik. At det kan inspirere dem til selv at spille musik og til at skabe deres eget.


MUSIKLÆREN INTERVIEW

Søren Rasmussen er musiklærer på Vestbirk Efterskole, og har undervist Dopha i klaver. Vi tog en snak med ham om E-touren og om hvordan han husker Dopha fra dengang.

Hvad betyder det for jer at vi arrangerer de her E-koncerter?
Det betyder, at vi får noget upcoming af virkelig god kvalitet til en økonomisk overkommelig pris, og det giver os en chance for at vise vores elever noget kvalitetsmusik, som er på vej frem.

Hvordan plejer eleverne at tage imod det?
De plejer at tage godt imod det. Vi plejer, og det har vi også gjort i det her tilfælde, at forberede dem på den her oplevelse. I forbindelse med koncerten har jeg brugt to samlinger på at fortælle om Sofie, og spille noget af musikken for dem. For os er det faktisk også en måde vi kan vise dem en vej i forhold til, hvordan gør når man er til koncert: ”Når I nu er til en koncert så fordyb jer nu i det i stedet for alt muligt andet, og ha’ musikken i fokus”.

Hvordan husker du Sofie som elev?
Man kunne ligesom mærke fra dag et, at talentet var der, og det jeg kan huske fra dengang var gåpåmod. Jeg tror ikke, at der var noget der hed jantelov i hendes hoved dengang. Hun hoppede bare ud i det uanset hvad. Det fyldte ikke i hendes tanker, hvad folk nødvendigvis tænke, og det gjorde jo, at hun virkelig fik noget ud af det år.

 

En unik musikoplevelse er forbi. Der er alt for længe til næste år!

En unik musikoplevelse er forbi. Der er alt for længe til næste år!

Tekst: Gunnar Madsen
Foto: Michael Callesen

Den 19. udgave af koncertrækken “Udenfor Sæsonen” er vel overstået. Trods indskrænkede arbejds- og publikumsforhold lykkedes det fuldt ud, at skabe 4 harmoniske koncertoplevelser, der emmede af musikalsk nysgerrighed og velspillethed.

Med Steffen Brandt, Ginne Marker og Dario Campeotto som frontfigurer leverede. Udenfor Sæsonen-orkestret en helstøbt indsats, der kom rundt i alle musikkens genrer og udtryk – fra klassisk impressionisme til Jimi Hendrix, fra dansktoppens øverste hylde, over ny dansk sangskrivning til slidstærke tekster og melodier fra Steffen Brandts kæmpe bagkatalog.

Gustaf Ljunggren, Christoffer Møller, Cæcilie Balling, Josefine Weber, Jeppe Gram, Josefine Opsahl, Jeppe Skovbakke, Josefine Weber og Mika Persdottor spredte et varmt, broget og levende musikalsk tæppe ud for fødderne af et medlevende bornholmsk publikum.

Vigtigheden af, at vi råder over kunstnere, der kan, tør og vil sætte deres musikalitet og evner i spil – og på spil, bliver lysende klar, når man oplever det i praksis.

En unik musikoplevelse er forbi. Der er alt for længe til næste år!