Sprøde klange fra tre kontinenter inden for få kvadratmeter

Sprøde klange fra tre kontinenter inden for få kvadratmeter

Sprøde klange fra tre kontinenter inden for få kvadratmeter

Who Killed Bambis strygere binder bånd mellem Afrika og Latinamerika i ‘Reflections meets Días Nórdicos’.

Af Henrik Friis

– Det er viiildt inspirerende, sådan at bringe så mange kulturer sammen. Sådan at blive sat sammen med en klassisk strygekvartet – og så med argentinske undertoner oven i.
Der arbejder bare så smukt sammen – det vil man kunne høre. Musikken taler for sig selv….

Den gambianske  kora-spiller Dawda Jobarteh taler på alle medvirkendes vegne her fredag middag få timer før deres SPOT-optræden. Nu har Dawda, den argentiske singersongwriter Lucio Mantel og strygekvartetten Who Killed Bambi gennem tre dage øvet frem mod deres fælles-koncert fredag 17:30 som del af Roots&Hybrid-programmet i Den Rå Hal på Godsbanen. Tre kontinenter inden for få kvadratmeter.

– Det er en fantastisk idé, og jeg tror ikke det bliver sidste gang vi arbejder sammen – ”there is room for magic to happen”, siger Dawda, der aldrig har fået sin musik arrangeret på den måde før – men det sørger Who Killed Bambi-leder Mette Dahl Kristensen for, der skriver arrangementerne og selv sidder med i kvartetten – og dermed ”oversætter” de afrikanske og argentinske rødder til sit stryge-emsemble.

– Det er sjovt at arbejde med, siger Mette Dahl Kristensen – for dette er jo meget forskellig musik at skulle forholde sig til. Lucio har jeg arbejdet sammen med tidligere (i Buenos Aires i december sidste år, red.)  og hans musik er jo meget båret af den sydamerikanske tradition med tango osv. Mens Dawdas  verden er en helt anden. Åben på en anden måde – ikke så gennemkomponeret med akkordprogressioner. Og det er en h-e-l-t anden lyd. Så jeg har skrevet flere af arrangementerne om undervejs i prøverne efter ideer, der er opstået undervejs. Så det ér virkelig tre verdener, der spiller sammen, hvor strygekvartettens lyd binder det sammen. Meget spændende, siger Mette Dahl Kristensen om musikken.

– Det er meget specielt for os. Ingen af os har prøvet den slags før. Jeg har aldrig forestillet mig at være med i noget som dette siger, Lucio Mantel. – Og det er specielt for mig at optræde i et andet land på denne måde, hvor man ikke kender min musik. Men jeg synes Dawdas musik er meget smuk. Man kan høre den stammer fra en dyb tradition. Vi kommer fra forskellige stedet og det kan høres.

Til koncerten vil man opleve numre hvor Lucio Mantel synger/spiller med på Dawda Jobartehs numre – og omvendt. I Who Killed Bambis musikalske ramme. Der vil være afrikansk korsang – og i det hele taget en musikalsk omgang kryds-og-tværs.

Efter fælles-koncerten spiller Lucio Mantel et kort sæt på 25 minutter. Den særegne argentinske sanger har tidligere samarbejdet med en anden gammel SPOT-kending: Teitur.

– – –
Koncerten er et samarbejde mellem det turkise telt, Días Nórdicos, ROSA og SPOT 2019. ROSA har samarbejdet omkring festivalen Días Nórdicos siden festivalens start i 2010. Festivalen præsenterer nordisk musik og kultur i Spanien (siden 2010) og i Latinamerika (siden 2014).

En tur der smager af mere

En tur der smager af mere

I går aftes klingede de sidste toner ud for Días Nórdicos Latin America 2018, da Birdpeople fra Åland og Da Bartali Crew fra Grønland lukkede og slukkede på kulturcentret Sesc Avenaida Paulista lige midt i hektiske Sao Paulo – dagen efter danske Peter Wangel, færøske Hulda og finske The Hearing havde trukket stikket på samme adresse. Nu går det hjem mod nord – men med mange tanker om nye projekter. 

Af Henrik Friis. Fotoslider: Morten Rygaard

The Hearing - Finland

The Hearing

The Hearing

Peter Wangel

Peter Wangel

Peter Wangel

Peter Wangel

Hulda

Hulda

Hulda

Birdpeople – Jakob Lavonius

Birdpeople – Cecilia Wickström

Birdpeople – Amanda Blomqvist

Da Bartali Crew – Kasper Mathiesen (t.v.) og Hans-Ole Amossen.

Da Bartali Crew – Hans-Ole Amossen

To aftener med godt fremmøde til betalings-koncerter med fem nordiske acts ingen almindelig brasiliansk musikfan kendte til på forhånd, men som alligevel mødte op for at tjekke nye nordiske farver ud. Og blev der til sidste tone var spillet.

Sådan har det faktisk været gennem hele turen i Lima (Peru), Montevideo (Uruguay) og Argentina (med undtagelse af en kold udendørs-koncert i Buenos Aires for en uge siden med en ond vind).

Drømmer om fælles tur i Norden
Alle fem nordiske acts udtrykker da også glæde over den to uger lange tur, med håbet om yderligere samarbejde i fremtiden. Både de fem nordiske navne imellem: De drømmer nu om at stable en fælles tur på benene til de fem involverede nordiske adresser: Danmark, Færøerne, Finland, Åland og Grønland. Peter Wangel og Da Bartali Crew arbejder nu på at lave en ep sammen. Og flere af samarbejderne fra workshoppen med musikere fra Argentina og Uruguay i Buenos Aires i sidste uge, taler også om samarbejde på langdistancen.

Her er nogle af de umiddelbare reaktioner efter sidste job på turen:

Peter Wangel – Danmark:
– For mig har det været fedt at være af sted, og få en umiddelbar reaktion på mine sange fra et publikum, som slet ikke kender til min musik. Jeg synes reaktionen har været positiv alle steder. Man har lyttet til sangene – og taget godt imod dem. Og det kan man godt måske godt fundere over, for er vi sådan derhjemme?
– Turen har været sjov og spændende, og sammenholdet mellem os nordiske musikere har været rigtigt godt – det er superfine mennesler. Og Da Barlati Crew og jeg arbejder på at udgive noget af den musik samme vi lavede i Buenos Aires.
– Næste gang vil jeg gerne rejse med min familie – det er hårdt at undvære kæreste og min lille søn så længe. Men jeg vil absolut anbefale andre at sige ja, hvis de får samme mulighed.

Da Bartali Crew – Grønland
– Det har været meget inspirerende at være med på, siger Hans-Ole Amossen og Kasper Mathiesen samstemmende. – Lige nu tænker vi meget på at lave fælles video med alle de rappere vi har haft som gæstesolister på turen, i Montevideo, Buenos Aires og her i Sao Paulo.
– Workshoppen har vi været helt oppe at køre over – den kunne vi godt have brugt mere tid på. Både sammen med Miloo Moya (human beatboxer fra Argentina, red.) og Peter Wangel..
–  Peter og vi er opsatte på at få udgivet den musik sammen vi fik lavet i Buenos Aires. Men i det hele taget har vi fået rigtigt mange kontakter, og de gæsterappere vi har haft med i de forskellige land har været super-proffe på scenen. Også selv om det har været spontant med meget lidt forberedelses-tid.

Hulda – Færøerne:
– Det er nogle fantastiske mennesker vi har været på tur med, og vi har talt om muligheden for at lave en tur i Norden, så de også kan se, hvad det er vi har lavet herovre.
Sammenholdet har været fantastisk – alle musikere har været åbne, og vi har også snakket rigtigt dybt om mange ting. Og man kan også mærke, at vi er fra Norden. Vi forstår hinanden. Vi har samme humor, samtidig med at vi er meget forskellige. Jo, der er en nordisk tone – uden at jeg egentlig kan forklare det helt præcist.
– Turen har været en god platform for vores musik, og jeg har været overrasket over, hvor fri jeg har følt mig musikalsk, og det har også overrasket mig at rigtigt mange af publikummer kender til Færøerne – nogle råbte, at jeg skulle synge mere på færøsk. Og jeg oplevede bl.a. en der stod og sang med på mine sange? Det var vildt mærkelig – og dejligt.
– Det har givet meget blod på tanden til at komme videre med musikken. Og jeg håber at Mariana Michi fra workshoppen i Buenos Aires og jeg kan holde kontakten. Forbindelsen mellem os var bare så god både musikalsk og personligt, og vi tudede nærmest da vi skiltes.
– Det bliver helt underligt at komme hjem – men hvor jeg dog savner min lille datter. På den måde bliver det rart!

The Hearing – Finland:
– Det har været en ”once in a lifetime”-ting. Det har givet mig en mulighed for at tage på en turné jeg aldrig ville have gjort alene, og det har givet mig mange ny venner og forbindelser. Blandt de nordiske navne tænker jeg på at få Da Bartali Crew til at remixe en af mine sange.
– Jeg har været en smule utryg ved at skulle til Latinameria – f.eks. efter præsidentvalget i Brasilien. Men alle – lige meget hvor vi har været – har været supersøde. Jeg synes det er med til at give håb for en bedre fremtid i verden. Og angående tilskuerne, så viser de bare deres følelse umiddelbart. De er supervarme og entusiastiske. Derhjemme kan de godt lide mig også. Men de viser det først bagefter koncerterne. Sådan er det ikke her.
– Jeg synes også turen har vist, at der er en klar nordisk vibe. Der er en skandinavisk stil over det. Og et fællesskab. Selv om vi også er meget forskellige og kommer fra meget forskellige hjørner af Norden. Men vi har et eller andet familiært sammen.

Birdpeople – Åland:
– Vi er simpelthen blevet et bedre liveband af dette and vi var for to uger siden – det har været en støt udvikling lige siden første job i Lima. Vi har været presset af alle aktiviteterne, men på en god måde. Og det har også været godt for os at arbejde sammen andre steder end i vante omgivelser, hvor andre ting let kan distrahere, siger guitarist og sanger Jakob Lavonius.
Som musikere har man fra start kunnet mærke, at vi har en stor respekt for hinanden. Sådan er det ikke altid. Men det har været en af de gode ting ved denne tur. Vi har virkelig talt godt sammen. Om musik og alle andre ting, siger trommeslager. Og de forskellige lande var også spændende – specielt det at komme til Montevideo, hvor de var en dejlig alternativ feeling, og meget flinke mennesker, siger sanger og trommeslager Amanda Blomqvist.
– Workhsoppen i Buenos Aires var fantastisk. Rosario (Bléfari, red.) kunne ikke så meget engelsk, vi kan ikke spansk, men hendes kropssprog kompenserede. Og hendes åbenhed. Jeg tror vi var ekstraordinært heldige med hende. Hun havde en masse erfaring, men også en musikalsk sult, som var meget spændende at arbejde med. Det har været en fremragende oplevelse, og det er som om det har åbnet en dør ind til en ny verden, siger Cecilia Blomqvist, keyboards/electronics.

 

 

Vi talte også med et tilskuerpar efter finele-koncerten i Sao Paulo:
Henrique (26 år) og Maria (29)
Henrique: Vi elsker musik som dette – og vi kan godt lide nordisk musik. F.eks. er vi vilde med Jaakko Eino Kalevi fra Finland. Der er ikke meget nordisk musik, der kommer hertil, så når det sker, gælder det om at komme afsted. Begge bands i aften (Da Bartali Crew og Birdpeople, red.) har været gode, men jeg er især til Birdpeople og deres eksperimenter. Og jeg har lyttet til dem på forhånd på nettet. Jeg kommer igen, hvis Días Nórdicos kommer tilbage.
Maria: Jeg vil gerne høre nye sange, ny musik og nye farver, og jeg har lyttet til bands’ene her på Spotify – det kunne jeg godt lide. Derfor kom jeg aften – og inviterede Henrique med. Musikken i aften var god – og sjovt at Da Bartali Crew fik en lokal rapper med.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland, The Animation Workshop, Centro Cultural Recoleta (AR), Sesc (BR), Difusa Fronteira (BR), Plastilina (PE), og Contrapedal (UY).

Odds’ene var bestemt ikke på musikkens side – alligevel endte det godt

Odds’ene var bestemt ikke på musikkens side – alligevel endte det godt

Det var ikke ligefrem uden komplikationer, da workshop-ugen i Buenos Aires med nordiske musikere og kolleger fra Argentina og Uruguay skulle have sin konklusion søndag aften. Som finale på en hel uges Días Nórdicos-aktiviteter i den argentinske hovedstad.

Af Henrik Friis

Først måtte den udskydes på grund af den udsatte fodboldkamp mellem Buenos Aires-klubberne Boca Juniors og River Plate. For selv om den efter tilskueroptøjer var flyttet til Madrid, ville ingen arrangører med respekt for sig selv sætte en koncert op i samme opmærksomhedsslugende tidsrum. Det ville være rent selvmål.

Og så kom regnen: I et sådant omfang at denne planlagte store open air-koncert måtte flyttes indenfor i en af salene i Centro Cultural Recoletas store kompleks. Med yderligere forsinkelse.

Tålmodighed
Men man må rose Días Nórdicos-publikummet for deres tålmodighed. Der var stadig flere hundrede unge Buenos Aires-borgere, der trodsede den monsun-lignende regn såvel som det sene tidspunkt og drog til koncert med et musikalsk samarbejde ingen på forhånd anede indholdet af. Eller som kan genopleves.

Vi startede i eksperimenternes land, hvor Birdpeoples tre ålandske musikere smeltede sammen med argentinske Rosario Bléfani i et nummer, der bevægede sig hen over smukke tågede højsletter og lyde af dyr og naturfornemmelse lavet på violin, guitar og electronics og med argentinerens smukke hymneagtige nynnen på toppen – inden voldsommere kræfter overtog kompositionen der endte i som en elektrisk storm med Bléfanis stemme som håbet i kaos. Altså ikke en decideret komposition – snarere en ramme for improvisation bygget op med tæt øjenkontakt og musikalsk kommunikation på scenen. Og med flot modtagelse fra salen af det siddende publikum.

Med finske The Hearing (Ringa Manner) og sangeren Dani Umpi fra Uruguay kom vi ind i en mere regelret sangskrivning, men stadig af den eksperimenterende slags. Ringa laver nok elektronisk pop, men af den snurrige, forunderlige art – og fremfører den med stærk lys sang. Men her med Dani Umpis markante falsetsang og humoristiske ”roller” undervejs blev resultatet mere udefinerbart og opmærksomhedskrævende – i fem numre der både rummede balladen og det mere kraftfulde.

Med Færøske Hulda (Rannvá Helenudottir) og den argentinske multiinstrumentalist Mariana Michi fik musikken endnu et nøk opad på ”underholdningsskalaen”. De tos match har bare fungeret godt fra 1. sekund i workshoppen – først i en formation med Peter Wangel i den vokale forgrund og Birdpeoples Jakob Lavonius på guitar. Siden i en smægtende latin-smagende duet mellem Rannvá og Mariana (nu på smældende bas i stedet for guitar), hvor de tos stemmer bare lød som musikalsk slægtskab tværs over Atlanten. Med argentinske Miloo Moyas ekvilibristiske human beatbox-rytmik som piskende drive. Tilsammen en musikalsk smittefare, så publikum blev hængende selv om en ny studie/arbejdsdag truede.

Og så fik grønlandske Da Bartali Crew rollen som showstopper – en rolle de har udført helt kompetent hele Días Nórdicos-turneén igennem. Her først med Milo Moyas mund-percussion og grove vokal. Og derefter med Peter Wangel i front på to fællesnumre, hvor disse første skitser tyder på, at der er mere i hente fra denne dansk-grønlandske konstellation med Wangels dybe vokal og Da Bartali Crews tunge synthgroove som stærkt, mørkt match. Mariana Michi tilsluttede sig også grønlænderne i et nummer, der viser at den unge argentiner også har dramatiske kort på hånden, hvis det skulle være…

Og det skal det forhåbentlig: Alle konstellationer – under kyndig musikalske projektledelse af musikeren og produceren Axel Krygier – har ikke bare udtrykt glæde ved samarbejdet, men også lyst og vilje til at holde kontakten ved lige. Både på tværs af Atlanten, men også de nordiske navne imellem.

På den måde kan man vist ikke ønske sig meget mere af musikalske møder som dette – var konklusionen mens tilskuerne vandrede ud i et Buenos Aires, som igen var blevet mere normal: Tørt – og fri af fodbold-vanvidet.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland, The Animation Workshop, Centro Cultural Recoleta (AR), Sesc (BR), Difusa Fronteira (BR), Plastilina (PE), og Contrapedal (UY).

Dansk oversættelse af argentinske sange til ros og varmt bifald

Dansk oversættelse af argentinske sange til ros og varmt bifald

Lørdag sluttede endnu et af Días Nordicos’ transatlantiske samarbejder, da tre-dages workshoppen med den argentinske singersongwriter Lucio Mantel, den danske arrangør Mette Dahl Kristensen og den argentinske strygekvartet Cuarteto de Cuerdas resultaterede i fuldt hus i det ombyggede kapel på kulturcentret Recoleta – og masser af ros og varme klapsalver.

Den timelange koncert var dels bygget op med instrumentale stykker arrangeret af Mette Dahl Kristensen, dels et par solo-numre af Lucio Mantel selv med guitaren, men hovedretten var og blev den danske arrangørs fortolkninger af argentinerens sange, som efter måneders korrespondance på mailplan nu virkelig skulle stå deres prøve.

Det gjorde de, kunne man både se og høre på såvel det argentinske hjemmepublikum – som her fik serveret Lucio Mantel fra en ny vinkel – og fra det (mindre) dansk/nordiske kontingent.

Lucio Mantel er en personlig komponist med krydrede akkorder og fraseringer – og et udtryk som både er lyrisk og blottet/sårbart. Så man kan godt forstå, at Mette Dahl Kristensen – med eget udtryk – har skullet finde andre værktøjer frem end vanligt. Men f.eks. hendes valg af plukkende pizzicato i  “Miniatura No. 1” var en ganske sød og anderledes viderefortolkning, som her fik et lettere dansende præg end i Mantels en kende mørkere, og mere malende original.

Sådan havde aftenen ændringer og detaljer, som ikke bare fik noget nyt frem i Mette Dahl Kristensen, men også Lucio Mantels forhold til sine egne sange. Til en aften, der sluttede i stille fællessang i “Nadie en el Espejo”  med Mette Dahl selv kaldt på scenen med sin bratsch.

Specielle arrangementer
– Jeg er tilfreds. It was a great experience. Mettes arrangementer er specielle for mig. De giver min musik et andet udtryk – jeg synes min musik har fået et lidt mere “nordisk udtryk”, tror jeg. Normalt laver jeg mine egne arrangementer for strygere, og jeg ville ikke have kunnet lave dem på denne måde, sagde Lucio Mantel.

1. violinisten og kvartettens styrmand, Martha Roca: –  Jeg føler Mette har lavet nogle fine minimalistiske arrangementer til Lucios sange, som klædte dem godt. Dialogen har været god og åben, og vi har lyttet til hinanden, når vi har talt den måde, vi skulle udtrykke musikken på. Det har været en fin proces. Man kan godt høre, Mette ikke argentinsk – så ville der typisk have været mere drama. Mettes musik piger klart i retning af Europa – mod England ville jeg sige. Det har været et godt samarbejde.

– Det har været spændende for mig, at høre det opført efter den lange forberedelse. De er rigtig stærke musikere – og personlige musikere. Selv om opgaven har været speciel, har det været vigtigt for mig at bevare min egen lyd i det hele. Og det synes jeg lykkedes. Vi har været lydhøre over for hinanden. Sådan en udfordring her er virkelig godt for mit arbejde, siger Mette Dahl Kristensen, som skrev det sidste arrangement til koncerten så sent som fredag aften. Det var til afslutningen “Nadie en el Espejo”, som er Mantels viderefortilkning af en gammel argentinsk sang, som han gerne ville slutte koncerten med. Og sådan blev det.

Foto i top med Lucio Mantel nr. tre fra venstre og Mette Dahl Kristensen yderst t.h.: Foto: Morten Rygaard

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland, The Animation Workshop, Centro Cultural Recoleta (AR), Sesc (BR), Difusa Fronteira (BR), Plastilina (PE), og Contrapedal (UY).

Med Montevideo’s skyline som backdrop

Med Montevideo’s skyline som backdrop

Peter Wangel på scenen i Centro Cultural de Espana, Montevideo – fredag aftem. Foto: Morten Rygaard, all copyrights

Peter Wangel og hans nordiske kolleger på Días Nórdicos-turneen ramte fredag Uruguays hovedstad Montevideo med en vellykket, tætpakket tagkoncert på toppen af Centro Cultural de Espana.

Fredag nåede Días Nórdicos-holdet til Uruguays hovedstad til det foreløbige højdepunkt på den to uger lange tur. På en tæt-pakket tagterrasse gav de fem acts aftenkoncert med Montevideos skyline som fascinerende backdrop – foran et publikum som i den grad lod sig charmere af denne multi-farvede palet af nordiske toner.

Mens Montevideo som et hammerslag gik fra aften-tusmørke til kulsort nattehimmel, lagde Peter Wangel for med de nyskrevne sange, som han selv forklarer ”tager udgangspunkt i selvoplevede situationer og eksempler fra hverdagen” som så viderebearbejdes og –udvikles alt efter hvor inspirationen fører ham hen. Bare den dybe stemme, og den halvakustiske guitar – svært, men også vigtigt for Peter Wangel at prøve af i sin nye rolle som solist. Det lød også som om tilskuerne helt oppe foran scenen forstod sammenhængen.

Finske The Hearing (Ringa Manner) har også en række nye kompositioner med på turen til Latinamerika: Bl.a. sange som ”When In Doubt Repeat Thease Words”, som på en nærmest omsorgsfuld måde holder om tilskuerne. En venlig optræden, som også gik rent ind hos alle de Montevideo-piger, der stod forrest foran scenen. Som enten vuggede med i finnens rolige elektroniske arrangementer – eller dansede med når Ringa slog den tone an.

Radiotransmission
Det var ikke blot flokken på tagterrassen, der drog nytte af de nordiske toner. Radiostationen Camacua.uy transmiterede live og havde tre journalister, producere og tilrettelæggere med til at bringe de nordiske toner videre – pakket ind i interviews og reportage mens der blev skiftet grej på scenen.

Færøske Hulda (Rannvá Helenudottir) lukkede for alvor dansetrinene ind i festen og tilskuerringen omkring scenen med et show vekslende fra nordatlantisk mandekor over flotte dramatiske passager som beskrev hjemstavnens ”Howling Winds” til noget der minder om rendyrket disco/soul. En dame, der er svær at sætte i bås. Helt efter hensigten i hendes repertoirevalg.

Øbo-kollegerne, Birdpeople fra Åland, fik heldigvis meget bedre sound her i Uruguay end ved koncerten dagen før i Buenos Aires, hvor lyd-guderne ikke var med gruppen – eller de andre optrædende på en råkold forsommeraften. Her i Momtevideo bestod gruppens stædige eksperimenteren med rastløs ny-rock, piskende art-rock eller tunge, næsten messende synthflader som i kompromisløse ”Gravberg-1” virkelig sin prøve. Man kan ikke kalde tilskuerreaktionen andet end andekendende begejstret.

Og så satte grønlandske Da Bartali Crew igen den slags koncert-klimaks, som denne tur har vist koncert-aften efter koncert-aften. I et reportoire der går fra flot, melankolsk grønlandsk sang fra bandleder Hans-Ole Amossen, over polka-elektro til de rendyrkede fester gruppen skaber, når de inviterer lokale MC’s med på scenen. I Uruguay var det Santi Mostaffa – stærkt kendt lokalt navn – lige som dagen før i Buenos Aires, hvor bl.a rapperen Alex sluttede sig til. Begge steder med stor publikumsrespons.

Det var ikke bare en flok super-tilfreds musikere, der pakkede ned efter en vellykket aften – der blev krydret af adskillige fest-invitationer fra lokale musikfans mens de pakkede ned. Et par af reaktionerne talte også deres tydelige sprog:

Valentina (25 år – t.h.) og Mirel (41):
Valentina: – Det var virkelig forskelligt fra hvad vi normalt hører her. Meget anderledes. Noget af musikken var meget dyb, det var godt at høre. Jeg tror min favorit var Da Bartali Crew.
Mirel: – Det var virkelig forskellige farver – spændende. Det var musik, der aktiverer dine sanser og din oplevelse på en anden måde end vi kender her.

Ines (15 år) og Lucas (43) – far og datter:
Lucas: – Jeg er interesseret i forskellige kulturer og musik, og læste om det her i Centro Cultural de Espanas newsletter. Så vidste jeg, jeg skulle afsted. For mig var Birdpeople nok de bedste, fordi de er så eksperimenterende, men jeg vil sige, at alle navne var gode og havde kvalitet. Og jeg vil gå hjem og søge alle sammen op for at høre mere af deres musik.
Ines: Det er spændende at høre musik fra andre kulturer, end vi er vant til. Jeg foretrækker nok den mere elektroniske musik, og syntes bedst om Da Bartali Crew – og det var sjovt de havde gæste-rapper med (Santi Mostaffa, red.) . Han er et kendt navn her…

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland, The Animation Workshop, Centro Cultural Recoleta (AR), Sesc (BR), Difusa Fronteira (BR), Plastilina (PE), og Contrapedal (UY).

”Den musik Mette har i sit hovede er meget anderledes”

”Den musik Mette har i sit hovede er meget anderledes”

Lørdag aften kommer konklusionen på Días Nórdicos’ stryger-workshop – hvor Mette Dahl Kristensen har nyarrangeret argentinske Lucio Mantels sange for stryger-gruppe

Kapellet i tilknytning til det store Centro Cultural Recoleta i det centrale Buenos Aires har gennem de seneste dage genlydt af strengeleg. Koncentreret, fokuseret strengeleg.

Det er danske Mette Dahl Kristensens arrangementer af den argentinske sanger og sangskriver Lucio Mantels musik, som musikerne her afprøver for første gang inden koncerten lørdag aften: Smuk solskinspræget pizzicato-plukken i ”Minaturo No. 1” – eller ”Estrafalarios” store melankolske strøg og flotte samspilspassager – og så Lucio Mantels skrøbelige, inderligere vokal på toppen. Melodier arrangeret for kvartet, strygeduo – og også kvintet i et enkelt nummer, hvor Mette Dahl Kristensen selv kommer på scenen med den bratsch hun fik med i håndbagagen.

Mette Dahl Kristensen i dialog med Martha Rocha – en stærk leder af strygeensemblet.

Mette Dahl Kristensen siger lige ud, at opgaven har krævet ekstra af hende. Lucios akkordsammensætninger, moduleringer og udviklinger er ganske anderledes end de sange hun har ny-arrangeret for nordiske kunstnere som Steffen Brandt, Teitur, Pernille Rosendahl, norske Ane Brun osv. Hun har skullet kigge andre steder hen i ”værktøjskassen” efter redskaber til denne opgave, erkender hun. Og på forhånd var hun heller ikke sikker på at hun havde ramt rigtigt. Betonet rigtigt.

Men her ved prøverne i Buenos Aires med den superproffe stryger-kvartet Cuarteto de Cuerdas, blev denne lille nagen helt afvæbnet. Klasse-musikerne samlet bl.a. fra 1. violingruppen i Buenos Aires’ symfoniorkester med Martha Rocha i spidsen læste – med små tilretninger undervejs af Mette Dahl Kristensen – noderne problemfrit. Og kom selv med forslag til understregninger og nuanceringer.

– Jeg har tit spillet med strygergruppe – det er jeg faktisk vant til. Men den musik Mette har i sit hovede er meget anderledes. Hendes verden har andre farver. Det er arrangementer, der kommer dybt indefra. Og jeg synes, det er utroligt smukt, siger den argentinske ophavsmand til sangene, og forklarer at lørdagens koncert bliver med 6-7 strygerarrangementer af Mette Dahl Kristensen, to af Mettes egne numre, samt solo-numre af Lucio Mantel.

Mette Dahl Kristensen selv var også lutter tilfredshed omkring arbejdet: – Det er som jeg håbede meget erfarne og dygtige musikere. De spiller virkelig dejligt. Og så tager de selv initiativ – og tager over. Hvor Martha Rocha selv tager styringen over strygergruppen.

Hvis navnet Lucio Mantel virker bekendt på nogle i forbindelse med Días Nórdicos er det ikke helt galt: Han var makker med færøske Teitur da der sidst var nordisk/argentinsk workshop for to år siden i Buenos Aires (de skrev på få minutter melodien til ”I Have Found My Happiness”, som ”Homeland”-stjernen Mandy Patinkin senere har udgivet – ud over Teitur selv). Og Mantel var også med i en tilsvarende workshop under SPOT 2017-festivalen.

 

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland, The Animation Workshop, Centro Cultural Recoleta (AR), Sesc (BR), Difusa Fronteira (BR), Plastilina (PE), og Contrapedal (UY).