Hvem er oplægsholderne til Music Talks 2020?

Hvem er oplægsholderne til Music Talks 2020?

Team: Sara & Emilie

Sara Mouritzen (f. 1990)
Trommeslageren, sangskriveren og sangerinden Sara Mouritzen spiller med Elliott, og hun har også været involveret i bandene Gurli Octavia og Kara Moon. I dokumentarfilmen ”Trommeslager” fra 2018 kan man på nært hold følge Saras rejse mod optagelse på Det Jyske Musikkonservatorium og udfordringerne på vejen. Sara har også givet foredraget ”Sårbarhed, styrke og drømme” hvor hun formidlede det personlige, så det blev almenmenneskeligt og relevant. (Foto: Daniel Hjort).
Links: Sara’s site –  Podcastserien “Musikerliv” –  Kortfilmen “Trommeslager”

Emilie Espichicoque (f. 1992)
Emilie spiller trommer, skriver sange og synger i sit R&B-projekt ESPICHICOQUE. Når hun indtager scenen med sit band, gør hun faktisk det hele på samme tid, og så overbevisende, at Bands Of Tomorrow kalder hende for ”Danmarks svar på Anderson Paak”. Emilie er multiinstrumentalist: Ud over at spille sin egen musik, er hun en fast del af cubanske Eliel Lazo’s Cuban Funk Machine, hun er trommeslager for r&b/pop-artisten Fjer og pianist for den nye dansksprogede artist Yanaja.

 


Team Marie & Kirstine

Marie Hageltorn Christiansen (f. 1990)
Marie Hageltorn Christiansen er bedst kendt som en fjerdedel af bandet Katinka, hvor hun spiller klaver og synger kor. Med Katinka vandt hun DR’s KarriereKanonen i 2015, og hun har siden da udgivet flere albums og spillet utallige koncerter, festivaler og turnéer med bandet. Marie er multiinstrumentalist, og sideløbende med bandet studerer hun på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er desuden uddannet cand. mag. fra Musikvidenskab på Københavns Universitet.

 

Kirstine Stubbe Teglbjærg (f. 1973)
Kirstine Stubbe Teglbjærg har stået i front for flere markante musikprojekter. Hun var én af grundlæggerne af den prisbelønnede og guldsælgende gruppe Blue Foundation. I 2016 var hun med til at igangsætte succeskonceptet HUN SOLO, der præsenterer solokoncerter og udgiver musik med kvindelige artister. Hun har skabt musik til teater, dans, tv og film, ikke mindst sangen “Eyes on Fire” fra soundtracket til filmsuccesen “Twilight”, som har streamet over 65 millioner gange på Spotify. (Foto: Tine Bek).
Links: Kirstines site  –  HUN SOLO

 

Dansk blues hyldet i Randers – da vi endelig kunne komme til koncert igen

Dansk blues hyldet i Randers – da vi endelig kunne komme til koncert igen

Tre priser uddelt, da koncertformatet fik comeback til fest for de blå toner. (Alle fotos: Frank Nielsen).

Siden 2013 har ROSA og JazzDanmark været fælles om at uddele Danish Music Awards Blues, og onsdag var det fjerde gang, at Turbinen/Værket i Randers lagde scene til.

Mike Andersen med DMA Blues-statuetten for “Blues Liveprisen” – overrakt af Ester Brohus.

Vinderne af ”Årets Danske Bluesudgivelse” og ”Blues Liveprisen” var på forhånd offentliggjort, mens ”Årets Hoochie Coochie Man/Woman” skulle kåres på selve aftenen: H.P. Lange Big Gumbo fik en bronzestøbt DMA-statuette for ”Årets Danske Bluesudgivelse”. Mike Andersen fik også en bronzefugl for ”Blues Liveprisen”. Og så gik Hoochie Coochie Man/Woman-anerkendelsen til Jakob Wandam fra Bluesnews.dk – for hans engagement ud i den danske blues med interviews, anmeldelser og meget mere.

Om sin anden DMA Blues-statuette i karrieren sagde Mike Andersen: ”Anderkendelsen er fed, fordi det er så anderledes et akustisk projekt, jeg har turneret med. Det med at tage ud alene, har jeg aldrig gjort før, så på den måde er prisen en anerkendelse af, at det virker”.

H.P. Lange fik en Grammy (som det hed dengang) i henholdsvis 2001 og 2003. Nu 17 år efter modtog han så en DMA-pris for sit H.P.Lange Big Gumbo-album ”I Feel Fine”, med den specielle blanding af blues, zydeco, cajun og old time.

Ester Brohus og Mike Andersen gav for første gang deres fælles sang “Let’s Just Go Home” som duet.

“For mig er det et rygklap fra miljøet, fra nogen, der har været med til at skabe niveauet herhjemme. Det betyder noget, fordi vi har taget en ny retning i de sidste fire år, og har været spændt på modtagelsen. Men det er da ekstremt subjektivt med de priser – det er heldigvis ikke et EM”, sagde H.P. Lange

Aftenen blev af den slags, hvor man lige skulle vænne sig til at være til koncert igen efter måneders pause. Men både på scenen og hos tilskuerne i salen (i corona-dikteret afstand, forstås) var gensynsglæden fin på en aften, der mest stod i prisvindernes tegn:

Først Mike Andersen akustisk og solo – siden med Ester Brohus ved sin side i sangen “Let’s Just Go Home”, der hermed fik sin – oprindeligt tænkte – duo-udgave. Og i 2. halvdel med H.P. Lange Big Gumbo, der gav prøver på deres specielle sammenkogte blues-gryde med krydderier fra sydstaternes musikkøkken. Vanen tro var det Casper Simonsen og Gustaf Ljunggren husorkester, med MC Hansen som vært.

HP Lange Big Gumbo – med deres velfortjente pris for “Årets Danske Bluesudgivelse”.

Med fortjente DMA-priser til Mike Andersen og H.P. Lange blev efterårets koncertprogram skudt i gang på Værket i Randers. En varm og professionel indretning og afvikling kombineret med gode sange, dygtige musikere og et opmærksomt publikum, som gjorde det til en fin, men også lidt rusten musikaften. Men nu spiller musikken endelig igen – det er bare dejligt”, lød den opsummerende kommentar fra ROSAs leder Gunnar Madsen.

 

 

 

 

Årets Hoochie Coochie Man: Jakob Wandam fra Bluesnews.dk

Vinderne ved DMA Blues 2020 blev:

Årets Danske Bluesudgivelse:
H.P. Lange for udgivelsen “I Feel Fine”

Blues Liveprisen:
Mike Andersen

Årets Hoochie Coochie Man:
Jakob Wandam

– – –
Foto top: HP Lange Big Gumbo sammen med “husorkestret” Gustaf Ljunggreen og Casper Simonsen. (Fotograf: Frank Nielsen).

– – –
DMA Blues 2020 blev arrangeret af ROSA og JazzDanmark samt Værket med støtte fra Randers Event.

X Factor-vinderen Alma er tidligere Pop-Pilot

X Factor-vinderen Alma er tidligere Pop-Pilot

Foto til ventre: Alma Agger på scenen ved finalen i X Factor lørdag. (Foto: Lasse Lagoni / TV 2). Foto til højre: Pop-Pilot-holdet i Struer i 2013, hvor Alma Agger ses i anden række, som nummer to fra venstre. (Foto: Katrine Rørbæk.)
– –

Alma Agger, der vandt årets X Factor efter en tæt finale i lørdags, er ikke nybegynder inden for musikken. Dels har hun gået på Humble Musikefterskole på Langeland. Og så var hun rent faktisk med på Pop-Pilot i 2013, musiklejrene for piger, der det år blev afviklet i Struer og i Køge.

– Jeg var med på lejren i Struer, fordi der ikke var flere pladser på lejren på Sjælland, fortæller en travl Alma, der stadig er ved at fordøje al virakken omkring lørdagens nervepirrende finale.

– Jeg har altid sunget meget, og det var supersjovt at være på Pop-Pilot dengang, og spille sammen med an masse andre piger i en hel uge. Så hvis man kan lide at være på en camp og vil bruge en efterårsferie på det, er det da en god idé at deltage, siger Alma Agger om ugen hvor hun blev sat i gruppe med andre piger og øvede frem til den afsluttende koncert på lejrens sidste dag med Pop-Piloternes familie som tilskuere: – Ja, det var rigtigt sjovt.

Selv har hun også lyst til at fortsætte med musikken – første skridt bliver udgivelse af en ep på Sony Music – en del af præmien for at have vundet X Factor.

Læs vores lille reportage fra den Pop-Pilot camp i Struer i 2013 som Alma Agger deltog i her.

Pop-Pilot 2020 bliver som vanligt afviklet i efterårsferien – mere info følger snarest.

Oppe at køre med Mekdes

Oppe at køre med Mekdes

Oppe at køre med Mekdes

Mekdes’ E-Tur lakker mod enden. 10. og sidste job er i aften på Galtrup Musik- og Idrætsefterskole, hvor Mekdes og hendes band serverer deres nye melodiøse og smidig soul og r’n’b for efterskoleeleverne.

Vi var med mandag aften på Salling Efterskole, da godt 100 elever fik smagt på dette nye danske navn, der i foråret spillede SPOT, siden Smukfest og næste år skal spille på flere store festivaler. På Salling Efterskole blev eleverne i starten høfligt siddende i teatersalens stole, men på Mekdes’ opfordring blev de fleste lokket helt op på gulvet helt foran scenen så krops- og rumtemperaturen endte med at stige betragteligt.

Vi talte efterfølgende både med Mekdes og nogle af eleverne om deres oplevelse af det musikalske møde.

– Efterskole-publikummer er friske. Så der er den der energi med det samme, og det er meget fedt. Når man er på efterskole bliver det meget intenst – så bliver det en del af deres årsoplevelse – sådan var det også, da jeg selv gik på efterskole, siger Mekdes og har været glad for den modtagelse hun og bandet har fået:

–  Jeg synes efterskolerne er overraskende gode til at tage imod det (musikken, red.), selv om de ikke har hørt det før. Man er gode til at få hinanden med, siger sangeren, som også føler at hun og bandet har fået et bedre sammenhængende show ud af at deltage i E-Tur, og har lært hvordan man ”får folk op at køre”.

Oppe at køre var eleverne også bagefter, som kommentarerne nedenfor afslører:

Marie (t.v.) og Stella
Marie: Det var megafedt. Det var ikke kedeligt på noget tidspunkt – der var gang i den hele tiden. Nej, vi vidste ikke noget om, hvad kun kunne på forhånd, men det var godt.
Stella: Hun sang virkelig godt. Og jeg kan godt lide hendes stil – hun virkede ikke spor nervøs. Det er mega-grineren at være på skolen til sådan nogle koncerter. 

Mathilde (t.v.) og Mia – med Mekdes i midten. 
Mathilde: Det var bare god musik. Jeg lytter til meget forskellig musik, men kan godt lide soul. Og så er det godt med de her koncerter på efterskolen – for så har man også noget at snakke om bagefter.
Mia: Det var en god koncert. Og de spillede godt. Jeg synes især hun (Mekdes, red.) var god til at få publikum med.

Gustav (t.v.) og Markus
Gustav: Mekdes var virkelig god, og det har været en fed koncert. I forvejen lytter vi til den slags musik, men det er fedt at være så tæt på. Og godt at de fanger os på den måde med deres musik. En stor koncert.
Markus: Megagodt. Og et rigtigt godt groove. Man får virkelig lyst til at vrikke med. Det er fedt at være så tæt på musikerne – og sjovt at være til koncert med så mange man kender.

Pop-Pilot skaber et trygt rum, hvor pigerne kan lære, lege og øve sig

Pop-Pilot skaber et trygt rum, hvor pigerne kan lære, lege og øve sig

Af: Anne Sofie Noes

Pop-Pilot skaber et trygt rum, hvor pigerne kan lære, lege og øve sig

Gurli Octavia er en af de musikere, der i år vil udfylde rollen som Pop-Pilot instruktør, og hun fortæller her om, hvorfor projektet er vigtigt, og hvordan hun oplever, at det gør en forskel for de unge piger, der gerne vil lære at skrive og spille musik, eller som mangler det sidste skub for at gøre musikken til mere end en fritidsinteresse.

“Pop-Pilot skaber et trygt rum, hvor pigerne kan lære, lege og øve sig samt undersøge deres musikalitet. Der er ingen krav til at kunne spille musik i forvejen, hvilket betyder, at det vitterligt er muligt for alle at deltage. Og det er ret vildt at se, hvor mange der kommer og aldrig har holdt et instrument før, og så en lille uge senere står de og giver den mega meget gas på en scene. Og hvor meget dem, der kan en masse i forvejen, kan udvikle sig på en uge,” fortæller Gurli Octavia.

Når det gælder Pop-Pilots placering i forhold til arbejdet med at udligne kønsbalancen på den danske musikscene, er Gurli Octavia ikke i tvivl:

“Jeg tror uden tvivl, at et initiativ som Pop-Pilot vil kunne mærkes i fremtiden, når vi snakker om kønsbalance i musikbranchen. At det er et af de tiltag, som rent faktisk på sigt kan påvirke kønsbalancen til det bedre.”

Som instruktør er Gurli Octavia med til at skabe det trygge og professionelle rum, hvori pigerne, der deltager i musikcampen, kan eksperimentere med og udfolde deres musikalitet:

“Jeg tror, at mange af de piger, der lægger vejen forbi Pop-Pilot, får muligheden for at opbygge en selvtillid omkring deres egen musikalitet, fordi rummet er et giga safe space. Det betyder, at de får eksperimenteret meget mere; at de tør lave flere fejl; og at de får taget hul på musikken på en måde, der vil styrke dem helt vildt, hvis de vælger at fortsætte i en musikalsk retning.”

Læs også: “Pop-Pilot gav Karoline evnerne og modet til at satse på en musikkarriere”

Pop-Pilot er ikke bare med til at udvikle pigernes musikalske evner og selvtillid, men tegner også et vigtigt billede af en nuanceret musikbranche, der også for de kvindelige musikeres vedkommende har plads til og brug for stærke, kvindelige instrumentalister, hvormed myten om kvinden som frontfigur aflives.
Det er instruktører som Sara Gacic og Sarah Ziebe, der begge har gjort karriere som trommeslager, blandt andet med til at lære pigerne på campen, hvor der er plads til dialog og sparring:

“Pigerne får desuden mødt nogle kvindelige rollemodeller personligt og kan stille os spørgsmål til alle de tanker og bekymringer, de har om branchen og faget, som måske også kan afmystificere nogle ting for dem. Og se at alle mulige slags kvinder spiller musik, på alle mulige slags instrumenter.
For noget af det, der er også er sindssygt vigtigt, er, at de møder kvindelige rollemodeller, som udfylder nogle andre roller, end “den kvindelige frontfigur, der synger”. Ikke at den rolle er forkert, men medierne viser jo ikke så ofte hende den kvindelige trommeslager, der er hired gun for et band. Så Pop-Pilot er jo i meget høj grad også med til at vise de her unge piger, at vejene er mange, hvis man drømmer om at spille musik. Der er jo, trods visse fordomme, rigtig mange unge piger, der drømmer om at være instrumentalister, som ikke drømmer om at stå forrest med mikrofonen i hånden. Så dét møde med instruktørerne er så sindssygt vigtigt!”

Pop-Pilot udmærker sig ved, at det udelukkende er kvindelige instruktører, der underviser pigerne. Instruktører, der alle lever af at skrive og spille musik, og som kan give pigerne den tryghed og vejledning, der ofte skal til, før de for alvor tør springe ud i en musikkarriere. Se årets superhold her – med masser af forskellige erfaring at trække på:

Emilie Espichicoque Vestergaard (sanger/ trommeslager – ESPICHICOQUE)
Julia Fabrin (sangskriver for bl.a. Sanne Salomonsen, Christopher og Emmilie de Forest)
Kamilia Amélie (sanger/sangskriver- har turneret m. bl.a. Lukas Graham og Alphabeat)
Mia Nyløkke Stengaard (keys – tidl. bl.a. Bordeaux)
Gurli Octavia (folkmusiker, sanger, guitarist)
Luna Ersahin (sanger – AySay)
Sarah Kebedech Ziebe (trommeslager, freelance – bl.a. True Nord og CHINAH)
Sofie Birch (filmkomponist, foley-artist), Ida Gard (sanger, “storytelling punk”)
Kirstine Stubbe Teglbjærg (sanger/producer/komponist — HUN SOLO)
Sara Gacic (trommeslager – Ivy Crown)
Marie Hageltorn Christiansen (korsanger, pianist – Katinka).