Det bliver en hel “nordisk uge” i Argentinas hovedstad Buenos Aires, når festivalen med fokus på nordisk kultur, Dias Nordicos, i starten af december drager til Latinamerika med koncerter, workshops, animations-sessions, udstilling m.v. Festivalen drager derudover til Lima i Peru, Montevideo i Uruguay og Sao Paulo i Brasilien.

Festivalen Dias Nordicos med fokus på præsentation af nordisk kultur og nordiske samfundsforhold drager på turné i Latinamerika og besøger i starten af december Argentina, Uruguay, Peru og Argentina med en farverig og alsidig programrække.

Turens største begivenhed er en ”nordisk uge” primært centreret omkring det store kulturelle center Centro Cultural Recoleta i Buenos Aires, Argentina, der starter mandag 3. december:

5 nordiske acts x 5 argentinske partnere
De nordiske musikere Peter Wangel (Danmark), The Hearing (Finland), Birdpeople (Åland), Hulda (Færøerne) og Da Bartali Crew (Grønland) vil indgå i en workshop med argentinske kollegaer – et arbejde der kulminerer i en workshop-koncert på Centro Cultural Recoleta søndag 9. december. I løbet af deres ophold i Buenos Aires vil de fem acts også optræde ved solo-koncerter på Recoleta. (Læs mere her).

Animations-sessions for elever og lærere
Fra onsdag  5. december til fredag 7. december vil The Animation Workshop fra Via University i Viborg give argentinske lærere og elever sessions i, hvordan man kan bruge animation som en af mange redskaber i det daglige skolearbejde. Dette er tilrettelagt som tre endags-kurser på Recoleta. (Læs mere her)

Nye arrangementer på tværs af Atlanten i klassisk/rytmisk samarbejde
En anden musikalsk workshop fører den danske klassiske komponist Mette Dahl Kristensen sammen med argentinske singer-songwriter Lucia Mantel – Mette Dahl Kristensen kommer her til at omarrangere Lucio Mantels sange til en argentinsk strygerkvartet. Den tre dage lange workshop afsluttes med en koncert på Centro Cultural Recoleta’s kapel lørdag 8. december. (Læs mere her)

Udstiling – “Welcome Home”, om bæredygtig arkitektur, migration m.v.
Fra 4. til 16. december vil der også være en udstilling med bæredygtig arkitektur under titlen ”Welcome Home”, der fokuserer på mennesker, arkitektur, migration, bæredygtighed og vigtigheden af at have et hjem. Målet med udstillingen fra Åland er at vise, hvordan du – ligegyldigt hvor du er fra og hvor du bor –  kan bygge og skabe et hjem indenfor rammerne af din økonomi – uden at ødelægge vores planet. Denne udstilling inklusive workshop finder sted på Casa Nacional del Bicentenario, Buenos Aires. (Læs mere her)

Seminar/debat om nordisk vs. latinamerikansk kultur
Onsdag 5. december bliver der afholdt et seminar/en debat der forholder sig til nordisk og latinamerikansk kultur – og spørgsmålet om, hvordan de to kan inspirere hinanden og samarbejde. Der vil være bidragsydere fra Norden og Latinamerika. Seminaret bliver gentaget i Montevideo, Centro Cultural de Espana fredag 7. december, her med debattører fra Uruguay.(mere info TBA)

Peru, Montevideo, Sao Paulo
Inden den ”nordiske uge” i Buenos Aires, vil de fem førnævnte nordiske bands optræde i Lima, Peru på Centro Cultural de Espana 1. december.
The Animation Workshop laver animations-sessions for lærere og elever i Montevideo, Uruguay 3.-4 december.
De fem nordiske navne giver koncert på Centro Cultural de Espana i Montrevideo, Uruguay 7. december – hvor kulturdebatten også gentages (nu med nordiske/uruguaiske deltagere).
Og endelig sluttes turneen af med koncert for de fem nordiske navne i brasilianske Sao Paulo 12.-13, december.

Jacob Haagendal, Direktør ved Nordens Institut på Åland siger:
”For Åland er det fantastisk at få mulighed af deltage i Días Nórdicos. Vi får en enestående chance for at vise, at selv meget små regioner kan inspirere, og at Ålands overlevelse som kulturområde er stærkt afhængig af samspillet med den store verden”.

Morten Harpøth, studierektor og centerleder ved The Animation Workshop:
“I Danmark er vi gode til at fortælle hinanden historien om fællesskab, samvær og trivsel på tværs af politiske og økonomiske skel. Dermed er dansk kultur og pædagogik med til at skabe en samfund baseret på tillid og sameksistens. Det er de værdier, der er grundlaget når The Animation Workshop laver workshops for børn og voksne i forbindelse med Daas Nórdicos i Uruguay og Argentina. Det giver synergi og gensidig inspiration at deltage i et internationalt fremstød, der forener så væsentlige danske kunstarter med mulighed for at samarbejde med de tilsvarende latinamerikanske.”.

ROSAs leder Gunnar Madsen:
” Den vedholdende interesse og respekt, som Días Nórdicos udviser for dansk og nordisk kunst og kultur er en sjælden gave til os, som vi er glade for at kunne bidrage til på niende år. Denne gang i et større og bredere omfang end nogensinde. Vi tror på, at de mange kunstneriske og personlige netværk – der er vigtige afkast af SPOT og ROSAs mangeårige samarbejde med spanske og latinamerikanske partnere – vil sætte positive spor mange år frem. Tak til Zona de Obras og tak til gode nordiske partnerskaber.”

ROSA har været partner i arbejdet omkring Dias Nordicos siden starten i 2010. Først ved at sende nordiske bands til Spanien som del af musikprogrammet til festivalen med fokus på nordisk kultur – og siden 2014 også med turneer i Latinamerika.
Se liste over hidtidige fremstød med ROSAs medvirken her.

Días Nórdicos Latin America 2018 – PROGRAMMET

Lima, Peru
1. December:
Koncert: Peter Wangel (Danmark), The Hearing (Finland), Birdpeople (Åland), Hulda (Færøerne), og Da Bartali Crew (Grønland) @ Centro Cultural de Espana

Buenos Aires, Argentina
3. – 9. december:
Workshop: Peter Wangel, The Hearing, Birdpeople, Hulda, og Da Bartali Crew i samarbejde med argentinske musikere @ Centro Cultural Recoleta
+ 6. december: Solo-koncerter med de fem nordiske acts @ Centro Cultural Recoleta
+ 9. december: Workshop-koncert med de 5 nordiske acts samt argentinske musikere @ Centro Cultural Recoleta.

4. – 16. december:
Udstilling: “Welcome Home”. Udstilling fra Åland om bæredygtig arkitektur med fokus på mennesket, arkitektur, indvandring, bæredygtighed og vigtigheden af at have et hjem @ Casa Nacional del Bicentenario, Buenos Aires

5. december:
Seminar/debat: Nordisk vs. latinamerikansk kultur – forskelle og fremtidige muligheder.
Dansk/argentinsk panel @ Centro Cultural Recoleta.

5. – 7. december:
Animations-sessions for argentinske lærere og elever under ledelse af Hanne Pedersen, leder af Animation Learning Lab (ALL – et undervisningsprogram skabt af The Animation Workshop, TAW, Viborg, Denmark) @ Centro Cultural Recoleta.

6. – 8. december:
Workshop: Den danske arrangør/komponist Mette Dahl Kristensen omarrangerer sange af den argentinske singersongwriter Lucio Mantel for argentinsk strygekvartet.
+ 8. december: Workshop-koncert med Mette Dahl Kristensen, Lucio Mantel og argentinsk strygekvartet, @ kapellet ved Centro Cultural Recoleta.

Montevideo, Uruguay
3. – 4. december:
Animations-sessions for argentinske lærere og elever under ledelse af Hanne Pedersen, leder af Animation Learning Lab (ALL – et undervisningsprogram skabt af The Animation Workshop, TAW, Viborg, Denmark) @ Centro Cultural de Espana.

7. december:
Koncert: Peter Wangel (Denmark), The Hearing (Finland), Birdpeople (Åland), Hulda (Faroe Islands), and Da Bartali Crew (Greenland) @ Centro Cultural de Espana.

7. december:
Seminar/debat. Nordisk vs. latinamerikansk kultur – forskelle og fremtidige muligheder.
Dansk/uruguaisk panel @ Centro Cultural de Espana.

Sao Paulo, Brasilien
12. december:
Koncert: Peter Wangel (Denmark), The Hearing (Finland) @ Sesc Avenida Paulista

13. december:
Koncert: Birdpeople (Åland), Hulda (Færøerne) og Da Bartali Crew (Grønland) @ Sesc Avenida Paulista

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways, 

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland og The Animation Workshop,