De nominerede er fundet til DMA Blues – som i øvrigt er tæt på udsolgt
15. jun. 2023
Så er de nominerede fundet til årets tre DMA Blues-statuetter, der uddeles i Ridehuset i Randers onsdag 16. august.
Kapløbet har været så tæt, at vi i to af kategorierne denne gang nominerer seks kandidater – og ikke de vanlige fem – på grund af stemmelighed.
Men lad os hoppe ud i det – årets nominerede er:
Årets Danske Bluesudgivelse:
Thorbjørn Risager & The Black Tornado: “Navigation Blues”
Pay Day: “Getting There”
Trouble Cats: “Hard Facts & Poetry”
The Manic Blues: “Out Of Nowhere”
Big Creek Slim & Rodrigo Mantovani: “Stone in my Heart”
Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: “Grooves”
Blues Liveprisen:
Sahra Da Silva
Trouble Cats
Thorbjørn Risager & The Black Tornado
Shades of Blue
Kenn Lending Blues Band
Nello & The Helping Hand Blues Band
Ud Af Det Blå-prisen:
Katrine Schmidt
Pay Day
Chris Copen
Las Palmeras
The Manic Blues
Vinderne offentliggøres altså ved festaftenen for de blå toner onsdag 16. august i Ridehuset i Randers – og der skal ildsjæls-prisen til årets “Hoochie Coochie Man/Woman” også uddeles.
Få billetter tilbage
I øvrigt er der allerede nu kun få billetter tilbage til DMA Blues-aftenen, så man skal til at skynde sig for at komme med. Men ud over priserne tæller programmet jo også musikalske indslag med Kira Skov, Pay Day og Twang – lige som aftenens konferencier Sahra Da Silva også griber mikrofonen på musikkens vegne.
Køb billetter her.