Så er holdet valgt til næste sæson med E-Tur
30. mar. 2023
De første navne til E-Tur 2023/2024 er nu fundet
Er der noget, der giver live-erfaring, så er det at være på E-Tur: Ni jobs på få uger overfor et helt nyt publikum. Så får man tjekket liveset-up’et af og får testet hvad der dur – og hvad der skal arbejdes med. Nu er fire af sæsonens fem turnéer fastlagt. ROSAs fagudvalg har udpeget:
Mina Okabe (drømmende, eftertænksom pop)
Szim (klubbet poprap)
Mørkeblødt (synth-pop)
Tamara (R’n’B)
De kommende to vindere af KarriereKanonen tilbydes den sidste plads og skal altså dele ni job mellem sig – via vores aftale med BandAkademiet, der ligesom E-Tur har fokus på talentpleje.
Og så har DAYYANI iøvrigt netop sat punktum for denne sæsons E-Tur. En oplevelse hun varmt anbefaler til andre acts. Se video fra turen her.
ROSA arrangerer E-Tur med LMS – Levende Musik i Skolen som samarbejdspartner.