top of page

International transportstøtte

ROSA yder international transportstøtte inden for rock, pop, hiphop, elektronisk musik samt beslægtede genrer.

​​

ANSØGNINGSFRISTER
2025: 20. februar, 20. maj, 20. august og 20. november.

Ansøgningerne behandles af et skiftende fagudvalg.

I 2024-2025 består udvalget af  
Frida Malmø: sync- og produktmanager ved Iceberg Publishing og Iceberg Records

Silas Bjerregaard: musiker og booking manager hos Musikkens Hus i Aalborg, 
Trine Ulrich: artist & project manager, underviser, manager og ejer af firmaet Account The Beat.

 

HVEM KAN SØGE:
Er du komponist, musiker, orkester eller musikformidler bosiddende i Danmark? Så kan du søge om tilskud til internationale transportudgifter.

Design uden navn (20).png

'Det er en kæmpe lettelse, når vi får den. Det er en kæmpe hjælp, og det betyder så meget for kunstnere som os.'

Fotograf: Patrice Picard

2-kopi.png

HVAD KAN SØGES TIL:
// Transport i forbindelse med koncertaktiviteter, som fremmer dansk musik i udlandet og transport i forbindelse med artisters / bands internationale samarbejder i Danmark (koncerter, samarbejder, netværksaktiviteter, journalistiske opdrag, managementarbejde, arbejde i studier med mere).


// Obligatorisk COVID-19 test i udlandet i forbindelse med internationale rejser.

// Tilskud gives til dækning af udgifter til international transport fra Danmark til udlandet, fra udlandet til Danmark. 
 

// Ved kørsel i egen bil kan der søges om tilskud til internationale transportudgifter ved anvendelse af statens takst, som gælder vedrørende kørsel i udlandet. Taksten inkluderer brændstof og øvrige udgifter for bilen. Læs mere om taksten og transportgodtgørelse ved kørsel i privat bil i udlandet her. Satserne for 2024 fremgår her.

 

Ved kørsel i lejet bil skal der fremvises kvittering for leje, lejeperiode samt bilag på køb af brændstof.

NB: Tilskudsordningen er en rejsestøtteordning for danske aktører til afvikling af projekter med international karakter. Med danske aktører menes der aktører, som er bosiddende i Danmark og/eller som kan siges at have en væsentlig del af sit virke i Danmark. Det er dog en tilskudsforudsætning, at det kun er personer/institutioner med MitID og NemKonto, der kan søge.

Fotograf: IOTUNN

2-kopi.png

HVAD KAN IKKE SØGES TIL:

// Projekter hvor afvikling er påbegyndt eller afsluttet ved ansøgningsindsendelsen

// Lokal transport i Danmark; for eksempel transport til og fra lufthavnen

// Honorarer

// Hotelophold

// Per diem

// Studieophold i udlandet

// Udgifter til pladeindspilninger

// Markedsføring og PR

// Deltagergebyrer for seminarer, kurser og konkurrencer

// Driftsstøttede ensembler og formidlingsinstitutioner med videre kan ikke søge

KRITERIER FOR VURDERINGEN AF ANSØGNINGEN:

// Udviklingsmuligheder og forventede effekter enten for ansøger og/eller dansk musikliv

// Kunstnerisk udtryk

// Turnévirksomhed prioriteres højere end en enkelt koncert

// Artister/bands der spiller original musik prioriteres 

// Der lægges vægt på et fornuftigt budget indeholdende et realistisk forhold mellem indtægter og udgifter

// Et maksimalt udbytte af de tildelte midler – for eksempel ved at der arrangeres workshops eller møder med relevante samarbejdspartnere ved projekter i udlandet eller ved internationale solisters besøg i Danmark

// Lokal efterspørgsel, for eksempel afspejlet ved musikernes honorar eller at arrangøren er med til at dække udgifter til transport og logi

DETTE KAN ANSØGNINGEN INDEHOLDE: 

// Online ansøgningsformular med tilhørende bilag skal benyttes.

// Ansøgningen skal indsendes inden projektets start.

// Formålsbeskrivelse (max 600 tegn).

// Evt. uddybende formålsbeskrivelse (max 2400 tegn – for eksempel information om planlagte møder, PR-tiltag og andre relevante begivenheder på rejsen).

// Tourplan – dato(er) og location(s).

// Samlet budget – indtastes direkte i ansøgningen.

// Lyttemateriale / link til lyttemateriale.

2.png

Fotograf: Cecilie Kjems

ER DER ÆNDRINGER I JERES TOURPLANER:
I tilfældet af udskydelse eller ændringer i jeres planer, bedes I rapportere disse via GrantOne linket, I har modtaget i jeres tilsagnsbrev.

AFRAPPORTERING OG TRANSPORTBILAG: 
// Alle transportbilag skal uploades i én samlet PDF inklusiv det samlede regnskab øverst. Det gør du i modulet GrantOne via linket i dit tilsagnsbrev.

​// Afrapportering skal gøres via afrapporteringsskemaet. Udfyld og indsend din afrapportering her: ROSA – Afrapportering af tilskud til international transport.

AFRAPPORTERING:
// Hvis du har søgt før den 15. februar, 2023, skal du afrapportere via skemaet i Google Forms.
// Hvis du har søgt til og efter deadlinen den 15. maj, 2023, skal du afrapportere via skemaet, som findes i din ansøgning i din brugerprofil.
// Afrapporteringer modtages kun via afrapporteringsskemaerne – dvs. du ikke kan sende bilag og afrapportere via email eller gennem ansøgningssystemets mail funktion.
// Afrapporteringer bliver behandlet hver torsdag (undtagen helligdage).
// OBS! Støtten udbetales efter at projektet er gennemført, og efter vi har modtaget din afrapportering. Læs mere i næste afsnit.

TIL DIG, SOM HAR SØGT FØR 16. FEBRUAR, 2023: 
// Indsend kun bilag for transportudgifter som én samlet PDF fil.

// PDF’en skal indeholde et overblik på første side med alle poster for transportudgifter inklusiv et total beløb i DKK.
// Hvis overblikket ikke findes, vil du med stor sandsynlighed blive bedt om at genindsende din afrapportering.
// Du skal have en Google-konto, for at kunne udfylde en afrapportering i Google Forms. Det er ikke optimalt, og derfor har vi nu fået udviklet et afrapporteringsskema, som er integreret i ansøgerens brugerprofil. 

// Afrapportering skal udfyldes her

TIL DIG, SOM HAR SØGT TIL OG EFTER FRISTEN D. 15 MAJ, 2023:

// Afrapporter via din brugerprofil, som kan tilgås her.
// Afrapporteringsskemaet kan tilgås, efter du har modtaget dit bevillingsbrev.
// Log ind på din brugerprofil og klik på den respektive ansøgning.
// I ansøgningens menu findes punktet “Afrapportering”.
// Klik ind via blyanten, følg instrukserne, udfyld skemaet og indsend din afrapportering.

NÅR I ER PÅ TOUR:
Når I er afsted i udlandet, vil ROSA også gerne fortælle om jeres koncert/turné. Så hvis I får tilsagn om international transportstøtte, vil vi derfor bede jer om at lave opslag på Facebook og/eller Instagram fra jeres koncert eller touren mindst én gang: Det kan være en hilsen fra landevejen, fra koncerten/turneen, med publikum eller lignende.

ROSA og Statens Kunstfond skal tagges i opslaget.
Vi bruger også nogle af disse opslag på vores egne PR-kanaler og på sociale medier.

​​

OBS:
Vær opmærksom på, at man ikke kan søge ROSA om tilskud til projekter og aktiviteter, som der også er søgt om tilskud til hos Tempi, Art Music Denmark, JazzDanmark eller en af de puljer, som Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik administrerer. Hvis du har søgt om tilskud hos en af førnævnte til samme projekt, skal du huske at skrive det i din ansøgning – for ellers kan du risikere, at både ROSA og den anden tilskudsgiver beslutter at trække tilsagn om tilskud tilbage.

CORONAVIRUS

Ansøgere skal selv holde sig opdateret via myndighedernes hjemmesider og derudfra overholde alle påbud og henstillinger. Her på sitet opdaterer vi udelukkende omkring mulighederne for turnéstøtte i ROSA-regi.

Tidligere uddelinger af Den Internationale Transportstøtte findes her

bottom of page