Tekst og foto: Cecilie Abildgaard

Da Jærv ankommer tirsdag eftermiddag på Rudehøj Eferskole inden aftenens koncert, er eleverne i fuld gang med at skrive projektopgave, og en del af dem sidder rundt om en brændeovn i det store åbne fælleslokale. Mens bandet slæber gear ind i foredragssalen, kommer en håndfuld af eleverne ind og hjælper med at pakke stole sammen. Salen er hvidmalet med et let slidt trægulv og spejle på endevæggen. Den lille forhøjning, der i aften er scene, er smal og lige nu fyldt med mennesker og kabler. En lærer fortæller, at eleverne har hørt Jærvs udgave af ”Barndommens Gade” i undervisningen og bandet beslutter derfor, at tilføje den til setlisten i sidste øjeblik.

Da klokken bliver halv seks går vi ud af salen og op ad trappen for at spise aftensmad med eleverne. Amanda Glindvad, forsanger i Jærv, falder i snak med tre piger, der sidder ved siden af os. De har hørt musikken hele dagen, mens de har skrevet opgave, og lover at stå forrest til koncerten. Mathias Smidt, der er Jærvs producer, har glemt hårvoksen, men da det rygtes, kommer en elev ham med det samme til undsætning. Efter aftensmaden er det tid til stilletime.

Der er helt lyd- og lystæt i foredragssalen, så vi berøres ikke af den kolde, våde novemberaften, der raser udenfor, mens Jærv laver lydprøve. Der er god tid, og vi når at få styr på det hele og drikke en kop kaffe inden klokken bliver halv otte og dørene til salen bliver åbnet.

Eleverne fylder langsomt rummet – nogle går med det samme op foran, og resten bliver hevet frem af Amanda, da bandet går i gang. Eleverne bevæger sig lidt genert til musikken og klapper, da første nummer bliver til aftenens andet nummer, ”Skurk”, der for alvor får løsnet op for publikum. De fleste står som en samlet klump midt i rummet, men en lille gruppe drenge i hjørnet lader teenage-energien få frit løb, mens de kaster sig selv og hinanden rundt til tonerne af Jærvs energiske, poetiske og særegne elektropop.

Da nummeret er slut hujer salen, og da bandet spiller ”Det ville ikke være smukt” som næste nummer, klapper eleverne med på omkvædet. En ung fyr står bagerst i salen og spiller lufttrommer, og de tre piger, vi spiste aftensmad med, har stillet sig helt op til scenen i venstre side.

Jærv spiller flere helt nye numre, men fremfører også ”I staver”, det første nummer bandet lavede sammen. Her bliver der for alvor sat gang i kroppene på gulvet. Amanda er intens, insisterende, sælsom, følsom, plæderende og påtrængende i sin optræden, hendes blik og stemme borer sig helt ind i hjertet på tilhørerne. Trommeslager Andreas Campbell har altid øjne på sig, og en lille gruppe drenge, der har stillet sig strategisk foran trommesættet, følger hver af hans bevægelser nøje.

Bandet spiller en meget rørende version af ”Barndommens Gade”, der på samme tid er nedtonet og mere larmende end Anne Linnets udgave. Amanda taler ikke meget til publikum mellem numrene men er til gengæld enormt nærværende i sin optræden. Det er tydeligt, at hun synger til dem, der står foran hende, og ikke bare til et rum: Den musikalske dialog mellem band og publikum er kernen i koncerten. Eleverne er helt med, de klapper og danser. På sidste nummer går det vildt for sig, de hopper og kaster sig omkring, og den samlede publikumskrop disintegrerer i ren ekstase.

Da Amanda takker, af forlader mange af de omkring 100 elever foredragssalen, men nogle bliver hængende og får en snak med bandet. Små grupper står fordelt i rummet og taler om koncerten. Vi hiver fat i nogle af dem, for at høre, hvad de synes om aftenens arrangement:

Fra venstre: Julie, Ditte og Laura

Koncerten var mega fed – den var speciel – ja den var anderledes. Hun (Amanda) kiggede meget ud på publikum, og musikken havde en speciel energi og et særligt univers, en atmosfære og liv. De (bandet) var på.

Julie: Det er fedt, der er koncert på skolen, for det betyder, at man hører noget andet. Laura: Ja noget nyt. Ditte: Jeg tror det er sundt for dem, der ikke er vant til det.

Pigerne kendte ikke musikken før, men har hørt det i dag op til koncerten.

Fra venstre: Max, Agnes og Sarah

Agnes: Der var en god blanding af sange, og det var intimt. Max: Det var en fed koncert, og godt med en stille sang i midten. Det gav god afveksling. Sarah: Der var en rigtig god energi på scenen.

Max: Det er fedt at blive introduceret til nyt musik, og så er det nok mere trygt at gå til koncert på skolen. Agnes: Jeg kan godt lide at det er noget musik, man ikke kender, og at man får lov til at nyde det sammen.

Agnes og Max kendte ikke musikken i forvejen, mens Sarah har hørt et par af sangene dagen før koncerten.

Jærv fortsætter deres E-Tur næste uge: 

26. november – Himmerlands Ungdomsskole
27. november – Galtrup Musik- og Idrætsefterskole
28. november – Ungdomscenter Knudmosen/STU i Herning + BGI-akademiet, Hornsyld
29. november – Østhimmerlands Ungdomsskole