Nordiske acts vandt genklang i alpelandet efter en veloverstået Nordklang Festival

Tekst: Baris Citirikkaya. Foto: Anders Ovesen.

12. udgave af den nordiske festival Nordklang i schweiziske St Gallen er overstået, men lyden frembragt af 15 acts svæver fortsat over alperne og vækker genklang.

Allerede åbningsarrangementet fredag 23. februar i den nedlagte remise, som er lavet om til en biograf og kaldes Kinok, lovede godt for dagen derpå: Shitney, som består af tre nordiske kvinder, lavede soundscape med kraftfulde beats, syntetiske klange og vilde improvisationer til den svenske stumfilm fra 1918, ”The Outlaw and His Wife”. Publikumskapaciteten i Kinok er omtrent 100 og til begge forestillinger fredag aften var der udsolgt.

Udviskede grænser
De danske acts, som talte hele seks ud af de 15 navne, blev taget rigtig godt imod af det schweiziske publikum. Både unge og det ældre segment og garvede koncertgængere fik magiske oplevelser fra Nordens himmelstrøg.

Jærv med et dansende, De Underjordiske med et rockende og Malmø med et atmosfærisk svævende publikum udviskede for en stund grænserne mellem Norden og Schweiz.

Vi glæder os og ser frem til den 13. udgave af Nordklang næste år i smukke by St. Gallen.

– – –
Foto i top: Malmø på Kellerbühne