top of page

Ansøgningsfristen for Aarhus Calling er lige rundt om hjørnet

2. apr. 2024

Ønsker du at komme ud over stepperne med din musik, udvide dit netværk og producere nye hits og realisere dine musikerdrømme? Så skal du ansøge til Aarhus Calling senest d. 12. april. 

Fra den 2. til 4. maj bliver Aarhus endnu engang omdannet til epicentret for sangskrivning og musikproduktion, hvor talentfulde kunstnere og erfarne producere fra hele verden samles for at skabe og fejre musik i højeste klasse.


Den prisvindende sangskriver-begivenhed Aarhus Calling vender tilbage i år, og hvis du skal sikre dig en plads, skal du skynde dig at ansøge inden deadline d. 12. april kl. 23.59. 

Aarhus Calling er realiseret og udviklet i samarbejde med ROSA, SPOT, Musikforlæggerne, Genelec og DPA.


I løbet af dagene vil deltagerne blive forkælet med en række netværksaktiviteter og muligheden for at dykke ned i sangskrivning og produktion i samarbejde med andre talentfulde producere og sangskrivere. Desuden inkluderer billetten VIP-adgang til SPOT Festival alle dage.


4. maj afsluttes eventet med en eksklusiv lyttermiddag, hvor der inviteres både danske og internationale branchefolk til at lytte til alle de producerede sange i løbet af dagene. Derudover kåres “Best Talent Song 2024” af en udpeget jury, hvor talent-vinderholdet vinder en “Writing Tour” til London, hvor de får mulighed for at skrive flere sange sammen.


Aarhus Calling brygger i disse på et eksklusivt og stjernespækket line-up af ikoner og aktuelle brancheprofessionelle, som skal være med til at skabe tre uforglemmelige dage, der ikke kun fejrer talent og kreativitet, men også skaber forbindelser på tværs af lokale, nationale og internationale musikscener.


Line-uppet inkluderer både danske ikoner og internationale stjerner. Blandt dem er den anerkendte danske superproducer, Cutfather, der også vil fungere som vil sidde i dommerpanelet, når Aarhus Calling 2024s "Bedste Talent Sang" skal findes. 


Derudover er den globale sangskrivningsstjerne Sara Davis blevet tilføjet til line-uppet. Med hits som det nummer 1-hit "ABCDEFU" med Gayle har hun cementeret sit navn som en af ​​de mest indflydelsesrige sangskrivere i dag, og deltagerne kan se frem til at lære af hendes ekspertise og erfaring. 


En anden markant tilføjelse til årets line-up er Dewain Whitmore Jr., som også har prydet Aarhus Callings line-up tidligere. Dewains imponerende baggrund inkluderer hits for nogle af verdens største kunstnere som Zara Larsson, Khalid og Jason Derulo.


Ansøg senest fredag d. 12. april her


Læs mere om Aarhus Calling på deres egen side her


Aarhus Calling er realiseret og udviklet i samarbejde med ROSA, SPOT, Musikforlæggerne, Genelec og DPA.

4.png
bottom of page