De tre DMA Blues-solister taler blåt

Deres baggrund er viiiidt forskellig, men når D-A-Ds frontfigur Jesper Binzer, sangeren/sangskriveren Viktoria Siff og sangeren/guitaristen Alain Apaloo 14. august træder op på scenen i Ridehuset, Randers som solister i årets DMA Blues, er netop dén feeling en vigtig del af deres personlige musikalske DNA.

Tag nu Jesper Binzer, der på festaftenen stiller op sammen med guitaristen Søren Andersen: "Det jeg selv laver, og det D-A-D laver, ér forankret i blues’en. Jo, vi voksede op i punken, som havde en meget kort opblomstringsperiode, hvor det var meget høj, hurtig dårligt spillet rock’n’roll. Men lige så snart den periode var overstået, flød postpunken ud i de forskellige musikgrene, og vi var rimeligt bevidste om, at det var blues’en og countryen, vi syntes om - en art americana. Det var der vi følte os hjemme: I den helt nedpillede blues."

Jesper Binzer understreger ordene ved at pege tilbage på D-A-Ds start, hvor gruppen, fattige som kirkerotter, mest smagte på livescenen via deres daværende bookingbureau:

- Det bureau havde utroligt mange navne, men især Fabulous Thunderbirds. Så som helt unge drenge fik vi en kæmpe-kæmpe oplevelse - vores grunduddannelse er simpelthen dyppet i den amerikanske bar-bluees. Vi kender den til fingerspidserne, Så det er en kæmpedel af vores liv, som vi så har haft lyst til at udvide med en enkelt akkord… Jeg kalder det bastard-blues.

Den blå fornemmelse er altså noget indbygget både i Binzers samarbejde med Søren Andersen og med D-A-D. Men det er også tydeligt, at der er en skillelinje:

- Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har stået i f.eks. et D-A-D-studie og har villet kalde et nummer noget med blues - og alle de andre siger; “Nej, nej, nej - du må ikke kalde det noget med blues - for så går der bare hængerøv i den”. Jamen, det ér jo blues”, siger jeg. “Jamen, du må finde på noget andet at kalde det”, siger de. Og sådan har vi det allesammen - os der er fra 80’erne og 90’erne - at vi er fuldstændig dyppet i blues, men for at vi kan sige vores historie frit, må vi ikke kalde det blues, griner han.

Inspiration fra Southern Swampy America

Viktoria Siff er opflasket med r’n’b - rhythm’n’blues-delen af genren, fortæller sangeren, der tager to af musikerne fra hendes band, Loud Tiger med til Randers:

- Jeg kommer fra den selvsamme kultur, og jeg har været utroligt inspireret, i den måde jeg sang på. Gennem årene har jeg så bevæget mig over i noget, der mere er country/americana. Men det ligger jo stadig rødderne i alt det jeg laver - i mine fraseringer osv, så som sanger, har jeg været super-inspireret af genren.

Viktoria Siffs vej gennem musikverdenen har budt på flere bemærkelsesværdige kapitler. Med en uddannelse til vocal coach i bagagen drog hun først seks år til London og skrev sange for selskabet BMG Chrysalis - i den periode fik hun også tjansen som head vocal coach og turnerede verden rundt med den australske pop/rock-gruppe 5 Seconds Of Summer. Gennem tre år. Det gav hende så muligheden for at prøve musik-lykken i Los Angeles, USA, hvor hun blev signet som sangskriver og bl.a. skrev sange for et blåt soul-navn som Macy Gray - og sang kor i Earth Wind And Fires studie sammen med Michael Jacksons nevø…

- "Det er ret vilde oplevelser, jeg har haft. Og arbejde med de helt store producers," fortæller Viktoria, der nu er tilbage i Danmark, med en musik hun selv beskriver som inspireret af Southern Swampy America:

- Den der fornemmelse af Missisippi og southern craft, blues m.v. Men farvet af det nordiske. Vi kan jo alligevel ikke lave det helt rendyrkede, når vi ikke kommer derfra, hvor det er opstået. Men vi kan tilføje vores egne unikke elementer i det, så musikken morfer ind i noget nyt.

På scenen med Eric Clapton foran 20.000

Aftenens tredje solist, Alain Apaloo, fik sidste år sit livs musikalske oplevelse. I september delte han bl.a. scene med Eric Clapton i Eddie Harris-nummeret “Get Up And Dance” ved Claptons guitar- og blues-festival Crossroads i Los Angeles, hvor Togo-fødte Alain var med som del af guitaristen Kurt Rosenwinkels band.

- Det var helt fantastisk. Én dag på scenen på Mojo Blues Bar med 100-150 mennesker - det næste øjeblik sammen med 20.000 tilskuere…

Det er meget surrealistisk. Musikalsk var det som om, en dør åbnede sig for mig forståelsesmæssigt: “Ok, det er SÅDAN, det skal spilles”. En åbenbaring. Det var som om mit DNA blev påvirket af dem og alt det der skete.

- Men det er kun ét aspekt - et andet er alle de musikere, jeg kender fra at have set dem på pladeomslag: Jeg har lyttet til deres plader - pludselig oplever jeg dem som en af gutterne, som man bare får en drink med. John McLaughlin, Gary Clark Jr, Kingfish m.fl., fortæller Apaloo, der har boet i Danmark siden 1999 - allerede da smittet af blues-virus’en via landsmanden Jimi Hope.

- Blues er en udødelig oplevelse. En feeling. Hvis du skræller alle ydre lag af musik og når ind til kernen, så finder du blues’en. Det handler om sensibilitet, siger Alain Apaloo, der optræder solo i Randers og udgiver hele to blues-albums i år.

De tre’s blå favoritter/inspirationskilder

Jesper Binzer: Sang: “House of The Rising Sun”, fordi der netop er en følelse i, som vi allesammen relaterer til, selv om vi aldrig har været prostitueret i New Orleans. Vi er alle trætte af sangen, men hvis vi hører den på halvanden fadøl, så tuder vi jo ned i den fadøl. Der er fire akkorder i den, så det er en atypisk blues, men den har den der blå tone, som der alligevel skal til.

Sanger? Det må være Sister Rosetta Tharpe. I virkeligheden den første guitarbaserede bluesrock - og sejt fordi hun var kvinde, og var visionær. Vigtigt fordi hun skal huskes - og smukt fordi gospel var hendes rødder.

Guitarist? Stevie Ray Vaughan.

Viktoria Siff: - Først Brandy: R’n’b-dronningen med den hæse stemme og fraseringer - helt fantastisk. Derefter Alanis Morisette, Siden en mere blues-rootsy sanger som Brittany Howard fra Alabama Shakes.

Alain Apaloo: - Slideguitaristen Johnny Winter, men især hans sang. Han er mit valg, Anytime.

- - -

DMA Blues foregår i Ridehuset, Randers 14. august. Foruden ovennævnte solister ved selve prisfesten, er der DMA Blues Afterparty med Mojo Hands og The Blues Overdrive - skabt i samarbejde med Jysk Blues Netværk.

Læs mere og købe billetter her.

- - -

Det er Tempi, JazzDanmark, ROSA og Turbinen, der står bag DMA Blues - med støtte fra Randers Festuge, DMF - Dansk Musiker Forbund og DAF - Dansk Artist Forbund.