top of page

Kunst & Kultur i Balance inviterer til gratis workshop i Aarhus & København

13. sep. 2023

Nu her den 19. og 21. september har du mulighed for at deltage i en workshop i enten Aarhus eller København.

Nu her den 19. og 21. september har du mulighed for at deltage i en workshop i enten Aarhus eller København.


Kunst & Kultur i Balance afholder de to workshops i samarbejde med in futurum, og det er Moussa Mchangama, der styrer slagets gang og faciliterer begge workshops.


Workshoppen er gratis at deltage i og henvender sig især til alle, der arbejder for at skabe bedre repræsentation og inklusion i kunst - og kulturlivet. De to workshops bliver tilrettelagt, så de passer til jeres niveau og erfaringer. Og så får du mulighed for at møde en masse af dine kulturkollegaer, som også ønsker et inkluderende og repræsentativt kulturliv.


På workshoppen lærer deltagerne bl.a. om ubevidste bias, privilegier, normer og grænseoverskridende adfærd og giver værktøjer til, hvordan du kan arbejde for et kulturliv i bedre balance. Og så giver workshoppen helt konkrete bud på, hvordan man som organisation og individ kan sætte inklusion og repræsentation på dagsordnen og skabe reelle forandringer. 


Vi vil blandt andet diskutere og reflektere over disse spørgsmål: Hvordan kan vi tage højde for kulturlivets særlige dynamikker og vilkår når vi arbejder med diversitet, inklusion, og grænseoverskridende adfærd? Hvordan kobler vi udviklingen til faktorer som talent, kunstnerisk frihed, kunstnerisk kvalitet og publikumsforståelse? Hvordan kan vi anskue normer, bias, privilegier og oversete vinkler og forstå vores rolle i forandringen? 


Praktisk: Det er gratis at deltage, men der er et no-show fee på 300 kr. Vi sørger for lidt drikkevarer og snacks, men det er en god idé at have spist frokost inden. I tilmeldingsskemaet spørger vi dig ind til, hvor meget viden, du har i forvejen. Det gør vi, så vi på bedst mulig måde kan tilrette workshopsene, så de passer til jer.

Tilmeld dig her.  

Aarhus: Tirsdag d. 19. september kl.12:30-15:30, GodsbanenKedlen, Skovgaardsgade 3, Indgang 3A  København: Torsdag d. 21. september kl.12:30-15:30, Kulturhuset Indre by, Charlotte Ammundsens Pl. 3 


Har du spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til os på info@kkib.org


Den daglige håndtering af KKIB varetages af Tempi og ROSA på vegne af styregruppen, som udgøres af Art Music DenmarkDansk Komponistforening, Roskilde FestivalJazzDanmarkAarhus Filmværksted,Tempi og ROSA med støtte fra Kulturministeriet og Statens Kunstfond.

4.png
bottom of page