Vil du være forandringsagent?
22. mar. 2023
Kunst & Kultur i Balances arbejde for at nedbryde de strukturelle barrierer og skabe bredere og bedre repræsentation og inklusion ude i kunst- og kulturlivet fortsætter. Derfor udbyder vi igen uddannelsesforløb og som noget nyt fysiske workshops. Vi har et forløb for dig, der ikke har været med før, men som er nysgerrig og et forløb for dig, som ønsker opkvalificering.
Uddannelsesforløb i foråret:
Kunst & Kultur i Balances arbejde for at nedbryde de strukturelle barrierer og skabe bredere og bedre repræsentation og inklusion ude i kunst- og kulturlivet fortsætter. Derfor udbyder vi igen online uddannelsesforløb – og som noget nyt også fysiske workshops. Vi har et forløb for dig, der ikke har været med før, men som er nysgerrig samt et forløb for dig, som ønsker opkvalificering.
Uddannelsen er online, så du kan være med, uanset hvor du befinder dig. De fem kursusgange er fordelt på følgende datoer:
Torsdag 13. april kl. 10-12
Fokus på motivation, afklaring af begreber og tilgange til at skabe forandring
Onsdag 26. april kl. 10-12
Fokus på beslutningsprocesser og inkluderende kulturer
Mandag 15. maj kl. 10-12
Refleksionsmodul; vi vender spørgsmål, erfaringer og oplevelser
Torsdag 25. maj kl. 10-12
Fra tanke til handling – målsætninger og nye praksisser
Onsdag 7. juni kl. 10-12
Erfaringsudveksling og næste skridt
OBS: der er et begrænset antal pladser
Tilmeldingsfrist: 11. april kl. 12.00
Vi opfordrer kraftigt til, at du deltager alle fem gange, så du får mest muligt ud af forløbet. Hvis du allerede nu ved, at du ikke kan deltage alle gange, så skriv til Sofie Holst Hansen, så kan vi finde en løsning, der fungerer.
Uddannelsesforløb i efteråret og fysiske workshops:
Flere af jer har efterspurgt en opkvalificering. Derfor er vores uddannelsesforløb i efteråret for alle jer, som allerede har været med på et forløb. Undervisningen vil som altid foregå online. Og datoerne sender vi ud, så snart de er på plads.
Som noget nyt tilbyder vi fysiske workshops rundt om i landet til september. For at kunne deltage på disse workshops, skal du have deltaget i et undervisningsforløb, så hvis du ikke har været med før, så få dig tilmeldt forårets forløb. Og du kan allerede notere dig datoerne for de fysiske workshops:
Aalborg: Mandag 25. september kl. 12:30-15:30
Aarhus: Tirsdag 26. september kl. 12:30-15:30
Odense: Onsdag 27. september kl. 12:30-15:30
København: Torsdag 28. september kl. 12:30-15:30
In futurum:
I år har vi indgået en aftale med In futurums strategiske konsulenter, facilitatorer og forandringsagenter. In futurum vil facilitere begge uddannelsesforløb og de fire workshops.
In futurum skriver selv: Vi specialiserer os i strategisk rådgivning og forandringsskabelse centreret omkring cirkulær økonomi, holistisk bæredygtighed, social retfærdighed og mangfoldighed, lighed og inklusion. Vi er et lille team af strategiske konsulenter, facilitatorer og forandringsagenter. Vi er specialiserede i at nytænke forretningsscenarier, flytte grænserne for organisationsudvikling og udfolde komplekse emner og spørgsmål.
Kunst & Kultur i Balance er kunst- og kulturlivets fælles bevægelse og ressource, som arbejder med at nedbryde og skabe positive forandringer i forhold til de strukturelle barrierer, ubevidste fordomme og grænseoverskridende adfærd.