Tekst: Kasper Marius Nørmark / Foto: Heta Saukkonen (top)

I begyndelsen af december drager den finske sanger og musiker Ringa Manner a.k.a. The Hearing til Latinamerika, hvor hun tager del i musik- og kulturprojektet Días Nórdicos sammen med musikere fra andre nordiske lande.

Forud for dette års Días Nórdicos, som denne gang bringer nordiske kulturudtryk til Peru, Argentina, Uruguay og Brasilien, har ROSA – Dansk Rock Samråd talt med The Hearing’s Ringa Manner om at være kvindelig musiker og radiovært fra Finland. Ringa holder sig til ilden med ikke mindre end seks forskellige bands og musikprojekter, og med mere end 300 livekoncerter har hun allerede været i 20 lande med sin musik. The Hearing er Ringas soloprojekt, og hun er lige nu i færd med at færdiggøre sit tredje album.

Jeg har registreret, at alle dine albums – også det kommende – har drengenavne. Er der en særlig grund til det?

De har navne, fordi hvert album er som en person med sine egne motiver, årsager, handlemåder og følelser. På en måde har jeg skabt idéen om en person, som matcher navnet, og jeg forsøger at gengive alt om den imaginære person i albummet og artworket.

De er også litterære referencer, for helt tilbage i 2011 læste jeg tre bøger – Oscar Wilde’s “The Picture of Dorian Gray”, Stephen Fry’s “Liar”, and Herman Hesse’s “Demian”. De ramte mig hårdt på et tidspunkt, hvor jeg stadig kun legede med tanken om at lave mine egne sange og måske – kun MÅSKE – et album en dag. Bøgerne og karaktererne gav mig lyst til at skrive tre sange, der skulle hedde Dorian, Adrian og Demian, men jeg indså hurtigt, at de ting, jeg forsøgte at mase ind i sange på 2-6 minutter, var alt for store og krævede mere plads. Det er sådan, at jeg fandt navnene til mine tre første albums.

Hvor langt er du med “Demian”?

Der er stadig en del lydarbejde, der skal laves, men teksterne, kompositionerne, strukturerne og overvejelserne bag sangene og produktionen er allerede på plads. Så jeg mangler bare den sidste strækning hjem!

 

I Danmark er der lige nu en del opmærksomhed på køn i musiklivet. Føler du – som kvindelig musiker i Finland – at det har haft betydning for din musikkarriere, at du er kvinde?

Min musikkarriere startede i det tryggeste miljø – på mit gymnasium, der vægtede musik højt. Jeg sang altid i kor, og da jeg var ved at afslutte min uddannelse i 2006, dannede vi med Pintandwefall en riot-grrrl art-rock punk-garage kvartet, der kun bestod af unge kvinder. Vi havde hver især vores egne individuelle musikalske baggrund, vi skrev alle sange, vi ville alle spille på alle instrumenterne, og vi var ikke bange for at bytte pladser og lære nye ting. I løbet af tolv år har vi lavet fem albums og arbejder lige nu på det sjette. Bandet har været det bedste læringsmiljø, fordi jeg altid havde støtten fra tre utrolig talentfulde kvinder. Jeg har aldrig været nødt til at navigere alene i den mandsdominerede musikverden, og når nogen har opført sig unødvendigt nedladende på grund af mit køn, så var der altid mindst tre personer på min side.

Så det har ikke været en hindring som sådan for mig at være kvinde, men det har taget lang tid at aflære de negative kønsstereotyper, der har været udtalte i hele mit liv. I Finland er den generelle atmosfære blevet langt mere åben i de senest få år, men der er stadig meget at gøre!

Har du oplevet regionale forskelle i betydningen af køn, når du har spillet i udlandet?

Jeg kan ikke huske, om det var til en koncert i Prag eller Bratislava,, hvor lydmanden og hans assistent var FORBLØFFEDE over, at jeg bærer mine egne instrumenter (tung taske!), OG at jeg ved, hvordan jeg skal kable mine egne instrumenter (åh, så fortvivlende!). De gav mig så mange komplimenter, at jeg jeg begyndte at få det helt mærkeligt med det! Hvorfor er det så ubegribeligt, at en kvindelig musiker kender sit eget gear? Jeg ved det ikke. Der er stadig et langt stykke vej, men vi er på rette vej!

Meget snart spiller du til Días Nórdicos i Peru, Argentina, Uruguay og Brasilien. Hvad ville være det bedst tænkelige udbytte af den tour?

Jeg ville elske, hvis koncerterne gik så godt, at jeg kunne komme tilbage en dag! Det er første gang, at jeg er i de lande og som sådan i det kontinent. Jeg håber, at det ikke bliver sidste gang <3

Som medlem af hele seks bands og musikalske projekter synger du i mange sammenhænge. Du synger både på engelsk og på dit modersmål… Er der forskel på, hvordan du strukturerer dine melodier på de to sprog?

Der er små forskelle, fordi engelsk har meget blødere konsonanter … og den moderne pop musik, som jeg laver, har sine rødder i rock ‘n’ roll, blues og forskellige former for jazz, som blev sunget på engelsk, så derfor forsøger jeg som regel at blødgøre mine finske tekster. På en måde der føles naturlig, så man kan sige ordene uden melodierne samtidig uden at lyde fjollet. Af en eller anden grund er engelsk stadig det sprog, som jeg føler mig mest hjemme i. I skolen fik jeg også undervisning i svensk, tysk, spansk og japansk. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har forsøgt at skrive sange på et af de sprog endnu!

Ringa Sofi (Foto: Sara Lehtomaa)

Du har også dit eget radioprogram på Radio Helsinki. Kan du fortælle os lidt om programmets profil, og om hvorfor du laver det?

Programmet hedder The Healing og her spiller jeg smuk musik, som jeg har vælger uden at skele til genrer eller tidsperioder. Det kan være jazz, ambient, modulære synthesizere, melodiske rockudladninger, country ballader, pop, mellemspil, nye sange, uudgivet materiale eller gamle fund. Hvad som helst, som jeg synes er smukt. Mod slutningen af de to timer, som programmet varer, spiller jeg altid en 5-10 minutter lang improviseret sang på en Harpeleik zither, som jeg i øvrigt også har givet improviserede livekoncerter på.

Med programmet forsøger jeg at finde et roligt rum sammen med alle, der lytter – et rum, hvor man ikke behøver at lade som om eller være cool. Her kan man bare flyde i et lydligt safe space, hvor man er god nok, som man er. Men det er ikke en meditationsøvelse eller noget i den dur. Bare en søgen efter skønhed.

Hvad fortæller din rolle som radiovært dig om den finske musikscene lige nu?

Til hvert program forsøger jeg at balancere indholdet, så der både er udenlandsk og finsk musik. Det har vist sig, at mange finske bands laver super smuk musik. Det var dejligt at opdage, at en så lille nation med kun 5,5 millioner indbyggere kan fremvise så utrolig en mængde af kunstneriske visioner, talent og en meget rolig og behersket tilgang til egne frembringelser.

Til sidst er jeg meget nysgerrig på at få opklaret, hvordan billedet af dig med den grønne halvmaske er blevet lavet!

Heta Saukkonen, min ven og en afsindig talentfuld kunstner lavede vistnok den grønne slim med en ansigtsrense-gelé og madfarve! Jeg havde haft forestillet mig billedet, og Heta realiserede min idé, så det var super enkelt. Til alle, der gerne vil prøve det derhjemme: madfarven sidder fast på din hud og i dit hår i omtrent 24 timer! Så når du har vasket masken af, vil den øverste del af dit hoved se ud som om, det tilhører en zombie hele det næste døgns tid.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, The Nordics, Instituto Ibero Americano de Finlandia, Nordens Hus på Færøerne og FFT – Den Færøske Sangskriverforening, samt Atlantic Airways.

Días Nórdicos Latinamerica 2018 arrangeres af ROSA og Zona de Obras i samarbejde med Nordens Institut på Åland, Nordens Institut i Grønland, The Animation Workshop, Centro Cultural Recoleta (AR), Sesc (BR), Difusa Fronteira (BR), Plastilina (PE), og Contrapedal (UY)