Artiklen er skrevet for DPA – Danske Populær Autorer 10. juni 2015

Amager, Randers og Fredericia tager imod, når tre hold piger i 13-16 års alderen skal på musiklejr i efterårsferien med kvindelige musikere som inspiratorer og rollemodeller.
En hel uge, hvor piger kun fokuserer på musik. Hvor de selv spiller instrumenterne og indgår i helt nye fællesskaber. Hvor de selv skriver musik og tekster sammen med jævnaldrende piger – og under supervision af professionelle kvindelige musikere. Hvor fokus udelukkende er på musik, sjov og nye venskaber.

Sådan har Pop-Pilot været i de første tre vellykkede sæsoner, hvor musiklejrene for 13-16-årige piger har fundet sted i en række danske byer. Og sådan bliver det, når Pop-Pilot i år udvider til tre lejre i efterårsferien på Amager, i Randers og Fredericia.
Pop-Pilot er efterhånden et veldokumenteret projekt. Siden starten i 2012 har tilbagemeldinger fra såvel deltagere og instruktører entydigt peget på, at projektet kan noget helt særligt, når det gælder om at forløse den aktive interesse for musik:

Børn og unge, læringsmiljøer, nye kreative fællesskaber, skabende kunst og kønsbalance er hjørnesten i Pop-Pilot, som dermed passer fortrinligt med Kulturministeriets nyligt udsendte Musikhandlingsplan 2015-2018, ‘Mere musik – fra en stærk fødekæde’ hvor “Børn og unge – læringsmiljøer”, “Skabende kunst – komponister og kunstnerisk udvikling” og “Ligestilling og mangfoldighed i musikkens verden” er blandt hovedområderne.

Læs resten af artiklen her: https://dpa.org/nyhed/pop-pilot-kun-piger