Artiklen er skrevet af Vibeke Bonde Persson for DMF Randers – Dansk Musiker Forbund

Pop-Pilot, som så dagens lys i 2012, er en musiklejr for piger i alderen 13-16 år – og den første musiklejr af sin slags i Danmark nogensinde. Pop-Pilot finder hvert år sted udvalgte steder i Danmark i uge 42, skolernes efterårsferie. Du behøver ikke at have spillet musik før for at deltage.Projektet er sat i verden for at stimulere og vække de deltagende pigers interesse for musikkens mange muligheder – hvad enten det er som udøvende musikere, sangskrivere, bookere, managers eller formidlere.Med en uges musiklejr forsøger Pop-Pilot i al sin enkelthed at skabe et frirum, hvor deltagernes musikglæde kan blomstre og vokse, og hvor pigerne kan få lov at eksperimentere og prøve kræfter med musikken på egne præmisser. Og så skal de have det sjovt!Kvindelige musikere, der selv er en del af den etablerede musikbranche, er tilknyttet som instruktører, der inspirerer og engagerer deltagerne i ugens løb. Derudover er et hold af “storsøstre” til stede hele ugen igennem for at sørge for at alting klapper, assistere instruktørerne samt hygge med pigerne.

Læs resten af artiklen her: http://dmf-randers.dk/pop-pilot-musiklejr-for-piger/