top of page

E-Tur

E-Tur er et intenst udviklingsforløb, hvor upcoming navne præsenterer deres live-setup foran en potentiel ny fanskare på landets efterskoler. E-Tur præsenterer ny dansk musik og nye strømninger og giver samtidig det unge publikum adgang til ny kvalitetsmusik.

ROSAs primære formål med E-Tur er at give bands og artister mulighed for at få konkret liveerfaring og rutiner i at være turnerende musiker. Specielt nyere bands og artister kan have svært ved at få jobs nok til at oparbejde nødvendig erfaring i både musik og performance. Den erfaring kan musikerne få gennem E-Tur.


På E-Tur møder artisterne et forskelligt publikum hver aften – med de erfaringer, det giver. En god koncert kan forøge et bands fanskare rigtig meget, og bare det at skulle skabe en oplevelse for et nyt og fremmed publikum er en vigtig læringsproces i sig selv.


Hør hiphopgruppen HUNNID22 fortælle om deres oplevelser, da de var med på E-Tur i 2024:



En del af efterskoleoplevelsen


I løbet af de mange år med E-Tur har i alt 90 artister og bands lagt vejen forbi en lang række efterskoler i hele landet.


En af de efterskoler er Himmerlands Ungdomsskole, som siden E-Turs begyndelse har booket E-Tur-koncerter. Her har musiklærer Jens Noe været initiativtager og booket koncerterne på efterskolen.


"Forhåbentlig kan de (eleverne, red.) spejle sig i de kunstnere, der står foran dem og giver noget af sig selv," fortæller Jens Noe.


Se, hvordan det så ud, da Tamara og bandet spillede på efterskolen, og hør mere om, hvad E-Tur gør for elevernes efterskoleoplevelse i videoen herunder.




Samarbejdspartnere på tværs af musiklivet


E-Tur samarbejder med flere aktører i musiklivet. Få det fulde overblik her.


Eksempelvis tilbydes musikerne et forløb med fokus på mental sundhed før, under og efter E-Tur ved MentalVoice.


I 2022 blev LMS samarbejdspartner med henblik på at øge udbudet af musik på efterskolerne.


Ligeledes i 2022 indledte ROSA et samarbejde med BandAkademiet omkring talentpleje, som blandt andet medfører, at vinderne af Karrierekanonen også præsenteres på E-Tur og tilbydes ovennævnte forløb med MentalVoice.


 

Hvis du klikker på Spotify-afspilleren, kan du høre sange fra de udvalgte E-Tur artister i 2024/2025.




 

E-Tur har eksisteret siden 2007 som en karriereudviklende vejviser for mange af morgendagens stjerner. Følgende bands/solister har deltaget i E-Tur:


Marvel Hill (2007), Bahnhof (2008), Gypsies (2008), Jooks (2009), Disa & Mouritz/Hørslev (2009), Turboweekend (2009), Negash Ali (2009), Julie Maria (2010), Thee Attacks (2010), Kasper Spez (2010), Coco Moon (2010), Quadron (2010), Ignug (2011), Kirsten og Marie (2011), SupaJan (2011), Thomas Buttenschøn (2011), Hunch Bettors (2011), Panamah (2011), Wafande (2012), Hannah Schneider (2012), Rangleklods (2012), Öberg (2012), Tako Lako (2012), Linkoban (2013), Point Blank (2013), Heidi Mortenson (2013), Dance With Dirt (2013), Sebastian Lind (2013), Nelson Can (2013), Ida Gard (2014), Camilo & Grande (2014), Asynje (2014), Karl William (2014), Kamilia Amélie (2014), Keep Camping (2014), Mont Oliver (2014), Quick Quick Obey (2015), MC Hansen (2015), Sonja Hald (2015), De underjordiske (2015), For Akia (2015), Pede B. (2015), Velvet Volume (2016), Black Hores (2016), The Courettes (2016), Go Go Berlin (2016), NORTHERN ASSEMBLY (2016), Wangel (2016), TÅRN (2017), Total Hip Replacement (2017), The Warmongurs (2017), Farveblind (2017), Moses: Andreas (2017), Maximillian (2018), TunnelVision (2018), Monti (2018), ROXY JULES (2018), Kaaliyah (2018), JÆRV (2018), Mambe & Danochilango (2019), Fribytterdrømme (2019), Ravi Kuma (2019), Mekdes (2019), AySay (2019), Ea Kaya (2020), ELBA (2020), DOPHA (2020), JJ Paulo (2020), Rebecca Lou (2020), Trio Svin (2021), Bbybites (2021), Undertekst (2021), Maddy (2021), Kå (2021), Girl (2022), Dillistone (2022), USSEL (2022), Kalaset (2022), Baske (2022), Stella (2022), DAYYANI (2023), Dahlin (2023), Kris (2023), mina okabe (2023), SZIM (2023), Mørkeblødt (2023), Tamara (2023), hun_sagde (2024), Dupont (2024), Dos Santos (2024), HUNNID22 (2024), Bree Carter (2024) og Alvah (2024).



Se, hvordan det så ud, da DAYYANI var med på E-Tur i 2023 i videoen her:



5.png

90

Acts

799

Koncerter

29

Efterskoler

bottom of page