NAKED
"A singer and a piano" var tanken bag NAKED, hvor en række artister fremførte deres musik i helt nye udgaver og med Gustaf Ljunggren bag tangenterne.
I 2011 præsenterede ROSA og SPOT Festival den allerførste udgave af NAKED. Med undertitlen ”A singer and a piano” var det præcis, hvad projektet gik ud på: At præsentere stærke sangere og deres musik i en helt ny udgave. Skrællet fri for al vanlig indpakning – band, produktion og lydmæssige fikfakserier. I stedet var det kun essensen: nummeret og stemmen fulgt på vej af NAKEDs faste pianist Gustaf Ljunggren. NAKED blev fra start en publikumsfavorit, også fordi konceptet både tiltrak nye og etablerede solister, som alle var villige til at træde ud af deres comfort zone i denne intime setting og se på deres sange fra en anden vinkel. Det gjorde to kvindelige og to mandlige sangere – hver eneste gang.
Gennem årene har NAKED præsenteret navne som Lord Siva, Nabiha, Johan Olsen (Magtens Korridorer), Stine Bramsen, Hans Philip (Ukendt Kunstner), Nik & Jay, Claus Hempler, Kill J, Pernille Rosendahl, Katinka, Gulddreng, Sebastian (Kellermensch), Lydmor, Soleima, Kjartan (Folkeklubben), Christopher, Barbara Moleko, Eivør, Mathias Bertelsen (Entrepreneurs), Simon Olsen (BÆST).
Fra 2022 har SPOT Festival overtaget tilrettelæggelsen og præsentationen af NAKED på SPOT Festival.
1
Piano
43
Artister
1
Gustaf Ljunggren