Tekst og video: Cecilie Abildgaard

Roxy Jules har netop overstået sin E-Tur – en tur der har taget hende med til otte efterskoler og et gymnasium, fordelt over hele landet. Ved nogle af koncerterne har Valentin Kruse akkompagneret Julie Runa, ved andre har hun spillet selv. Selvom setup’et og de efterskoler, hvor koncerterne er afholdt, har været forskellige, har Julie alle steder haft en oplevelse af, at kunne skabe en forbindelse mellem hende selv og de unge mennesker. De mange koncerter har givet en tryghed i forhold til materialet og en komfortabel fortrolighed med publikum. Du kan høre mere om Julies oplevelser med E-Tur i et kort video-interview her:

“Det vigtigste jeg har fået ud af det er, at jeg har fået lov til at spille så mange koncerter på kort tid … 20 koncerter lige godt og vel på en måned, hvilket jeg aldrig har prøvet før og er ret meget for et projekt som mit og det synes jeg bare har været sindsygt fedt at prøve fordi man får musikken ind under huden på en anden måde og man kan lege med nogle lidt andre ting end man plejer.. det har virkelig været en oplevelse for mig.”

“Det jeg synes jeg har givet videre til nogle af de her elever… er det der med at musik kan være mange forskellige ting og at man skal lave musik på sin egen måde og den måde man selv har lyst til. At man skal prøve at finde ind i sig selv til et eller andet der ræsonnerer inden i  ens egen krop og ens eget sind og lave det om til musik og så kan det være alle mulige ting” 

Roxy Jules har netop udgivet sin fjerde plade “ROXY JULES IV” og turnerer lige nu med Baby In Vain (se mere her)

Du kan læse mere om E-Tur her.