top of page

Søgeresultater

227 resultater for ""

  • Fem artister klar til den danske pavillon i Paris

    < Alle nyheder Fem artister klar til den danske pavillon i Paris ​ 26. mar. 2024 Når verdens øjne rettes mod OL i Paris til sommer, vil dansk kultur og musik spille en fremtrædende rolle. ROSA præsenterer i samarbejde med VisitDenmark og Le Bicolore / Maison du Danemark fem udvalgte danske acts i den danske pavillon under OL i Paris til sommer. Hele 112 kunstnere har ansøgt om at optræde i den danske pavillon i centrum af Paris til sommer. Et fagudvalg har nu udvalgt fem artister til at repræsentere den danske musikscene under Danmarksfremstødet ifm. de olympiske lege. Rebecca Helewa Graversen fra Den Danske Ambassade i Paris er en del af det fagudvalg, som har udvalgt de fem acts, der skal optræde i den danske pavillon ifm. OL i Paris til sommer. Hun fortæller om ideen i at skabe en symbiose mellem sporten og musikken: ” OL er jo ikke kun medaljer og konkurrence, men også en global folkefest, og jeg er sikker på, at Paris bliver en rigtig festlig værtsby i år. Den danske pavillon kommer til at ligge midt inde i byen og med musikprogrammet og alle de andre aktiviteter, der kommer til at foregå derinde, er jeg sikker på, at det kommer til at tiltrække mange mennesker. ” I udvælgelsen af de fem acts er det blevet vægtet, at de ikke blot demonstrerer erfaring og højt kunstnerisk niveau, men også repræsenterer mangfoldigheden og bredden af dansk musik, samt at de har potentialet til at fængsle et fransk og internationalt publikum. Danske artister spiller godt ind i den franske musikverden ” Frankrig er jo kæmpestort, meget diverst og multikulturelt med rødder og antenner ud i store dele af verdenen. Og generelt ret åben for musik og kultur fra andre verdenshjørner ,” siger Rebecca. Rebecca Helewa Graversen har gennem sit mangeårige arbejde som kultur- og pressekoordinator på Den Danske Ambassade i Paris opnået stor erfaring med fransk-danske samarbejder inden for musik og besidder derfor et godt indblik i det franske musik- og kulturliv. ” Kulturlivet i Frankrig er en meget vigtig del af de fleste menneskers hverdag. Det har det altid været, men Paris sprudler for tiden mere af kunst, kultur og udbud, end den længe har gjort ,” fortæller hun og mener derfor at den franske platform er et godt grundlag for den danske musikeksport. ” De musikere, der skal spille, er både kunstnere med en meget nordisk klang, der vil tale til en nysgerrighed og fascination af noget eksotisk fra Norden. Og så er der andre, der glider lige ind i en ”fransk” lyd, der er præget af f.eks. elektro og afrobeats ,” afslutter hun. - Fagudvalget består af David Tholander Pedersen fra VisitDenmark, Rebecca Helewa Graversen fra Le Bicolore/Den Danske Ambassade i Paris og den danske musiker Dennis Ahlgren, der er udpeget af ROSA. Læs mere om fagudvalget her. Den danske pavillon er placeret centralt i Paris ved Danmarkshuset på Avenue des Champs-Elysées og er åben i perioden d. 26. juli - 11. august 2024. Koncerterne foregår i den tilstødende danske kirke, Frederikskirken, der i anledningen omdannes til en kulturscene, hvor der bl.a. afvikles mindre koncerter. De udvalgte artister spiller hver især tre dage i træk. Læs mere om vores showcases i den danske pavillon her. De fem udvalgte artister til den danske pavillon i Paris DAYYANI er den dansk-iranske sensation, der har skabt bølger på popscenen med sin dybtgående og energiske musik. Efter at have slået sit navn fast med den anmelderroste EP ‘Pretty in Defense’ og hits som ‘Blink Twice’, som var den 10. mest spillede sang på P3 i 2023, har Dayyani markeret sig som en af de mest lovende nye kunstnere i Danmark. Med optrædener på store festivaler som Roskilde og tyske Reeperbahn har Dayyani også tiltrukket international opmærksomhed, hvor hun gennem samarbejder med internationale partnere er ved at udbrede sin musik på især det tyske marked, hvor showcasen i Frederikskirken derfor kan være starten på nye franske brancherelationer. Dayyanis musikalske talent, kombineret med hendes karismatiske scenepersona, gør hende til et navn, man skal holde øje med. Dayyani præsenteres i samarbejde med Aarhus Kommune og spiller i den danske pavillon 26., 27. og 28. juli. JJ PAULO har med sin energiske poppede afrobeat cementeret sig i den danske musikbranche som et ambitiøst og sprudlende musikalsk bidrag. Musikken og kendskabet til JJ Paulo breder sig langt ud over Danmarks landegrænser og flere internationale festivaler har allerede booket ham i 2024. Afrobeat er en genre, der får større og større plads i hele verden, og han fortæller selv, at målet er at ” nedbryde siloer og bygge bro mellem kulturer, ved at være overalt, globalt ”. I løbet af 2023 har JJ Paulo spillet mere end 75 koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Tanzania, Storbritannien og Island, og er tilmed blevet tildelt prisen for ”Årets Koncertoplevelse” af Danish Music Award Roots. Kort sagt er JJ Paulo en kunstner, der skal opleves, og han lover, at ingen kommer til at stå stille i Frederikskirken, når han giver koncert 29., 30. og 31. juli. BRIMHEIM repræsenterer et af de mest iøjnefaldende talenter på den alternative pop- og rockscene - både i Danmark og internationalt. Brimheim har opnået en overflod af lovprisninger fra både danske og internationale kritikere. Med bl.a. fire Faroese Music Awards, Carl Prisen som "Årets Talent" i 2022, samt "P3's Uundgåelige", har Brimheim markeret sig som en betydningsfuld dansk succes, der har skabt bølger i udlandet. Hun er allerede i fuld gang med at etablere sig på det franske marked med kampagner og radiorotationer, og hendes showcase vil derfor være et sikkert og oplagt organisk springbræt for at opnå eksponering på hendes internationale rejse i det franske musikmarked. Brimheim spiller i den danske pavillon 2., 3. og 4. august. LYDMOR har brugt årene før og efter udgivelsen af sit anmelderroste og prisvindende album "I Told You I’d Tell Them Our Story" fra 2018 på intense turnéer i Europa, UK, USA, Latinamerika og Asien. Hun har tidligere spillet flere koncerter og festivaler i Frankrig før Covid og hun vil derfor statuere sin stærke genkomst i det franske musikmarked med denne showcase i Frederikskirken. Hun er kendt og berygtet for altid at levere en magisk cocktail af udfordrende visuelle shows, kombineret med hendes fortryllende konceptuelle elektropop. Hun er en kunstner, der aldrig går på kompromis og altid følger sine egne veje. Hun forbløffer sit publikum hver gang med sin unikke scenepræstation og vi glæder os til at se hende udfolde sit magiske univers i den danske pavillon 5, 6 og 7 august. TEITUR er efterhånden en erfaren artist på den nordiske musikscene med to Danske Grammy Awards, over 1000 koncerter og 8. studiealbums i bagagen. Han er en kunstner med stort internationalt potentiale, hvilket bekræftes af, at han har spillet over 400 koncerter alene i Nordamerika og været på playlister på radioen, haft TV-optrædener på bl.a. MTV og VH1 - samt haft shows og medieaktivitet i yderligere 25 lande. Teitur debuterede i 2003 med albummet “Poetry & Aeroplanes”, der dog først blev udgivet i 2006 i Frankrig, men derimod blev et kæmpe kult-hit. Efterfølgende har han turneret regelmæssigt i Frankrig og har derfor allerede et godt kendskab til det franske musikmarked. Han har også samarbejdet med flere franske artister såsom Nolwenn Leroy, der efterfølgende har solgt Guld på sit album med Teitur som co-producer og -writer. Teitur spiller i den danske pavillon 8., 9. og 10. august. Den danske pavillon i Paris I løbet af 17 OL-dage vil besøgende fra hele verden kunne opleve det bedste fra Danmark i den danske pavillon ved Danmarkshuset i Paris og i den danske kirke, Frederikskirken. Programmet med udstillinger, aktiviteter og events kan opleves fra den 26. juli til den 11. august og er åbent for publikum i tidsrummet 11.00-22.00. Programmet har fokus på livskvalitet, danske idéer og færdigheder samt bæredygtige løsninger i forhold til den globale kamp mod klimaforandringer, dalende sundhed og trivsel mv. VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der blandt andet støttes af den filantropiske forening Realdania. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Fra videospilmusik i Osaka til tysk fanbase: Støtteordning giver plads til drømme, der rækker ud over de danske grænser

    < Alle nyheder Fra videospilmusik i Osaka til tysk fanbase: Støtteordning giver plads til drømme, der rækker ud over de danske grænser ​ 11. apr. 2024 Den internationale transportstøtte giver plads til drømme, der rækker ud over de danske grænser. I ROSAs nye artikelserie vil vi løbende bringe historier om artister og bands, der har fået transportstøtte fra ROSA. I den første hører vi fra David Engelbrecht, der har været på tour i Japan med sin musik, der er inspireret af videospilmusik - og danske Lasse Matthiessen, der har opbygget en så stor fanbase i Tyskland, at han har været på en stor "intimate tour" i Tyskland og Schweiz. For kunstnere, der overvejer at udforske mulighederne i udlandet, yder genreorganisationerne - herunder ROSA - tilskud til transportstøtte. Ordningen skal hjælpe med at finansiere turnéer og dække omkostningerne ved at etablere sig i nye markeder for at fremme dansk musik i udlandet. Genreorganisationerne modtager samlet mellem 400 og 800 ansøgninger om året og støttede i 2023 ca. 1500 koncerter med danske kunstnere i udlandet eller koncerter i Danmark med internationalt islæt. Læs mere om dansk musik i et internationalt perspektiv i rapporten Dansk Musikliv i Tal her . I denne artikelserie vil vi løbende bringe historier om artister og bands, der har fået transportstøtte fra ROSA. Her vil vi høre fra dem, hvilke muligheder støtten har åbnet op for, samt deres råd til andre kunstnere om, hvordan de bedst muligt kan tage de første skridt i deres internationale karriere. Videospilmusik og samarbejder i Japan DAVID ENGELBRECHT SIMONSEN , der blandt andet er kendt fra bandet FRAADS, er en af de musikere, der har fået international transportstøtte gennem ROSA i 2023 i forbindelse med en solotour i Japan. “ Helt lavpraktisk har det givet mig muligheden for, at det overhovedet kunne lade sig gøre med den her tur, når man sætter det hele op selv. Jeg synes bare, det er fedt, at der er nogen, der giver støtte til lidt mere eventyragtige projekter ,” fortæller David Engelbrecht Simonsen. I alt spillede han tre shows i Tokyo og Osaka og mødtes med lokale artister om eventuelle samarbejdsmuligheder og har også allerede talt med en lokal japansk artist om et genbesøg i Danmark. Selv beskriver David Engelbrecht Simonsen sin musik som eksperimenterende elektronisk instrumentalmusik, der låner elementer fra videospilmusik. Musik der netop trækker tråde til Japan. “ Der er noget æstetisk til fælles mellem min musik og japansk musik, som jeg har haft det optur over længe og undersøgt i mit bachelorprojekt på konservatoriet. Jeg har længe været helt vildt inspireret af japansk musik og videospilmusik, som jeg har lånt greb og udtryk fra. Blandt andet fra videospil fra min egen barndom, som vækker noget nostalgi for mig. Det har været helt vildt inspirerende at arbejde med og er mere undersøgende, end noget af det andet, jeg før har lavet ,” fortæller David Engelbrecht Simonsen og supplerer: “O g så stod jeg med noget musik, hvor jeg tænkte, at det også kunne være vildt sjovt at spore det tilbage til et sted, hvor det kommer fra, og prøve at se, hvordan det ville lyde i den konteks t.” Ikke sidste besøg i Japan Det var derfor også en helt særlig oplevelse at optræde og efterfølgende tale med det japanske publikum. “ Det med at komme til et så anderledes sted, end hvad jeg kender, og så er der nogen, der gider snakke om de samme computerspil, som jeg har spillet efter et show, og hvordan man har brugt de lyde, er helt magisk. Vi kan dele en optur over kunstneriske udtryk og musik langt bredere, end hvad der lige er, hvor vi bor.” David Engelbrecht Simonsen er helt sikker på, at han en dag skal tilbage til Japan og anbefaler også andre at tage af sted på eventyret - både til Japan og udlandet generelt. “ Det var for mig i hvert fald en virkelig stor oplevelse. Det er et land, der virkelig elsker musik, og elsker mange små scener af musik. Der er virkelig en interesse for de smalle ting også .” Du kan sagtens etablere en karriere i Tyskland, selvom du er en ukendt kunstner i Danmark LASSE MATTHIESSEN har netop afsluttet sin " intimate tour " i Tyskland og Schweiz, hvor han turnerede rundt på små intime venues, der var dedikeret kun til sine tyske og schweiziske fans. Hans tilgang til at etablere sin karriere i udlandet er præget af en vilje til at komme ud og spille, hvor end muligheden byder sig. " Det der med at sidde derhjemme og vente på, at nu får jeg nok en masse spillejobs, eller nu får jeg hul i radioen. Der var min tilgang; lad mig komme afsted. Lad mig spille, hvor jeg kan komme til, " siger Lasse Matthiessen. En af hans største indsigter er vigtigheden af at være til stede i markedet: " Man skal ud og spille. Man skal også vælge, hvor man spiller, og så skal man jo spille der igen og igen ," forklarer han. “ Det er helt afgørende, at man er til stede i markedet - og vender tilbage igen og igen. ” Det tyske musikmarked har plads til ukendte kunstnere og mange forskellige musikgenrer Hans erfaring viser, at det tyske marked er åbent for forskellige musikgenrer og tilbyder plads til nye kunstnere. " Jeg oplever, at der er plads til mange flere forskellige typer af genrer, end der er i Danmark ," siger han. “ Hvor vi måske har lidt mere kommercialiserede radiolydbilleder, hvor det er forholdsvis få der bliver spillet .” Lasse Matthiessens rejse i Tyskland begyndte med små venues og blev efterfulgt af optræden på tysk fjernsyn, der skabte et grundlag for at turnere i hele Tyskland. “ Jeg var overrasket over, at jeg som ukendt kunstner pludselig røg ind på et fjernsynsprogram. Pludselig kunne jeg blive spillet i alle radiostationerne i Tyskland, fordi de tænkte, at det her er fed musik. Dig tager vi ind. Dig vil vi lytte til. ” “ Hvor skal man så lige starte? ” Lasse Matthiessens råd til andre kunstnere er at søge ud over deres lokale marked og bygge op i udlandet. " Man skal måske ikke bare stirre sig blind på det danske marked, som er utrolig lille, men også komme af sted ud over grænserne, bygge op og gøre det kontinuerlig t," siger han. “ Og du kan jo turnere så utrolig meget og så mange steder i Tyskland - det er så stort. Så der er mange steder at tage fat på, ” fortæller Lasse. “ Hvor skal man så lige starte? Så skal man måske ikke starte med Berlin og Hamborg. Men måske begynde at spille nogle andre steder. Hvor der er mindre konkurrence. ” Skal du/I på tour i udlandet? Overvejer du/I at udvide jeres internationale marked? Gennem den internationale transportstøtte kan du/I blandt andet søge tilskud til transport i forbindelse med tourplaner i udlandet, internationale samarbejder i Danmark eller noget helt tredje, der er med til at fremme dansk musik på internationalt plan. Læs mere om, hvad vores internationale transportstøtte kan tilbyde jer her. Husk næste ansøgningsfrist 15. maj. Se alle tidligere uddelinger af international transportstøtte her. Har I spørgsmål til den internationale transportstøtteordning, er I altid velkomne til at kontakte ROSA på mail: info@rosa.org eller tlf: +45 86128444 Forrige nyhed Næste nyhed

  • Rapporter | ROSA

    < Back Rapporter Læs mere om rapporterne her. ​ Previous Next

  • SOLO: Nyt koncertformat skaber samarbejde på tværs af musiklivet

    < Alle nyheder SOLO: Nyt koncertformat skaber samarbejde på tværs af musiklivet ​ 7. dec. 2023 Med næsten 100 koncerter siden august 2023 har SOLO skabt positiv respons og nye samarbejder. Projektets fokus på sårbare unge inspirerer til at afprøve anderledes formater på skolekoncertområdet. I 2023 kickstartede ROSA projektet SOLO, og siden august har ti professionelle musikere spillet solistkoncerter for mindre grupper af unge i trygge rammer landet over. Målet er at sikre, at så mange unge som muligt får adgang til den levende musik. Med ønske om at samle kompetente kræfter og fælles erfaringer, har ROSA indledt et samarbejde med Levende Musik i Skolen (LMS) om præsentation af udvalgte koncerter på både behandlings- og specialskoler og for mindre elevgrupper på almene grundskoler. Musik for alle SOLO-koncerterne er tiltænkt de grupper af unge, som ikke føler sig hjemme i typiske koncertsammenhænge – en målgruppe som LMS, ifølge Gitte Abildtrup, direktør i LMS, er blevet mere opmærksom på gennem SOLO-projektet, og som LMS ønsker at arbejde videre på at ramme generelt: – Det har kæmpe stor værdi for os at nå ud til alle, og opmærksomheden på at nå ud til de mere sårbare børn, synes vi er rigtigt vigtig at understøtte og arbejde videre med. Samarbejdet mellem ROSA og LMS bidrager også til at udbrede SOLO-formatet til endnu flere aldersgrupper, herunder elever i grundskolen som er den målgruppe, LMS primært arrangerer koncerter for. Gitte Abildtrup fortæller, at det har stor betydning, at samarbejdet kan bidrage til få musikken ud til endnu flere børn og unge: – Vi er rigtig glade for at have dette samarbejde og den gensidige opmærksomhed og vidensdeling omkring, hvordan vi kan få musikken ud til alle. Positiv respons og nye initiativer I løbet af det første år med SOLO har der været stor interesse for koncerterne både hos musikere, publikum og samarbejdspartnere. Således har flere end 250 musikere henvendt sig med ønske om at spille SOLO-koncerter. Efter de første SOLO-koncerter, arrangeret af LMS, er der kommet positiv respons fra flere skoleledere. Gitte Abildtrup fortæller: – En af kommentarerne, der er kommet fra et julemærkehjem, er, at koncerten var den eneste aktivitet på stedet, der havde kunnet samle alle børnene. Hun fortæller desuden, at koncerterne har skabt et ønske blandt skolerne om at integrere mere musik i skolemiljøet på grund af den positive effekt på eleverne: – Jeg fik en besked om de to første koncerter, og det havde været kæmpestort, fordi eleverne havde kunnet være med sammen med deres voksne. Skolelederen skrev også tilbage, at vi skal have mere musik i skolerne, fordi mødet med musikken kan noget. Helt nye samarbejder Udover at give sårbare unge en god koncertoplevelse, har SOLO-formatet også allerede inspireret til at arbejde videre med fælles initiativer og tilgange til målgruppen. SOLO har i 2023 været rundt i hele landet fra både Fyn og Sjælland til Nord- og Sønderjylland. Heriblandt Randers, hvor projektet ifølge Michael Gonzales, musikansvarlig på Turbinen i Randers, har ført til nye samarbejder, så musikken kan nå ud til endnu flere unge: – På Turbinen er vi overordentligt begejstrede over at være en aktiv del af SOLO-projektet. Ud over projektets sympatiske karakter og helt åbenlyse kvaliteter, har det for os ført til nye, gode samarbejder og projekter med unge på byens ungdomsuddannelser og deres lærere og vejledere, ligesom det har inspireret til nye tilgange til skolekoncerter. Herudover har det medført et helt konkret nyt samarbejde med HUSRUM, der har åbnet en afdeling i byen i løbet af efteråret 2023. SOLO fortsætter i 2024 SOLO og samarbejdet om projektet fortsætter i 2024, hvor ambitionen endnu engang er at arrangere 100 koncerter i hele landet. ROSA er i skrivende stund i gang med at finde musikerne til næste års koncerter. I LMS ser man frem til at kunne bidrage til initiativet ved at forberede endnu flere musikere til at kunne spille denne type koncerter. Målet er at tilbyde de sårbare børn og unge en endnu bredere vifte af musikalske oplevelser: – I den kommende sæson vil vi gerne arbejde videre med at få klædt endnu flere musikere på til denne type koncerter, så eleverne kan få muligheden for at opleve flere forskellige musikgenrer, fortæller Gitte Abildtrup. ROSA arbejder yderligere sammen med hhv. DMF og organisationen Mental Voice om at styrke musikernes kompetencer indenfor dette specifikke koncertområde og bidrage med sparring. Læs mere om SOLO her. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Forskning

    < Musikalske Besøgsvenner Forskning Musikalske Besøgsvenner har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale Antropologer fra Aarhus Universitet har gennemført omfattende forskning i Musikalske Besøgsvenner-projektet, som har resulteret i fire dybdegående rapporter. Disse rapporter udforsker forskellige aspekter af, hvordan intime musikalske oplevelser kan fremme trivsel og kulturel deltagelse blandt sårbare grupper. Forskningen har haft stor betydning for udviklingen af hybridkoncertformatet SOLO, som bygger videre på erfaringerne fra de mere end 400 koncerter, der blev afholdt under Musikalske Besøgsvenner. De Fire Forskningsrapporter Musikalske Besøgsvenner 2021 – Fra Eksperiment til Hybridt Koncertformat Rapporten dokumenterer projektets første fase, hvor Musikalske Besøgsvenner udviklede sig fra et eksperiment til et etableret hybridt koncertformat. Den analyserer læringsprocesserne og de erfaringer, der blev indsamlet fra over 100 intime koncerter i perioden fra april 2020 til maj 2021. Læs hele rapporten her . 8 Råd til Kultur- og Sundhedsprojekter Baseret på erfaringer fra den første fase af Musikalske Besøgsvenner giver rapporten praktiske anbefalinger til projekter, der opererer i krydsfeltet mellem kultur- og sundhedssektoren. Den fokuserer på vigtigheden af deltagercentrering, partnerskaber, fleksibilitet og bæredygtighed. Læs hele rapporten her . Seks Dimensioner af Adgang til Kunst og Kultur for Ensomme Ældre Rapporten markerer forskningsprojektets anden fase og dykker ned i forskellige aspekter af adgang til kultur for ældre. Gennem etnografisk feltarbejde præsenterer rapporten, hvordan intimkoncerterne skaber meningsfulde kulturelle oplevelser og fællesskab. Læs hele rapporten her . Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO Rapporten sammenligner Musikalske Besøgsvenner og SOLO og analyserer deres evne til at fremme trivsel og skabe adgang til kulturelle oplevelser. Rapporten belyser blandt andet, hvordan musik kan fungere som et alternativt sprog, der fremmer følelsesmæssig udtrykkelse og fællesskab. Læs hele rapporten her. Fjerde rapport er indtalt på lyd Vi er glade for at kunne præsentere, at fjerde rapport (Trivselsfremmende og Adgangsskabende Potentialer af Hybride Koncertformater: En Komparativ Analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO) nu også er tilgængelig som en lydrapport, du kan have dig med i ørene. Rapporten er blevet inddelt i fire afsnit, og den er blevet indtalt og oplæst af forsker Tanja Kronborg Hansen, som har været tilknyttet forskningen, og blevet givet et soundtrack, som er lavet af musikeren Sylfide. Sangen hedder Mikrokosmos. Klik på de enkelte ikoner nedenfor for at lytte til rapportens fire afsnit Det er antropologerne Amalie B. M. Andersen, Kenni Hede og forskningsdelens tovholder, adjunkt Nanna Schneidermann, der står bag rapporten. Nanna Schneiderman siger om arbejdet: “Forskningssamarbejder af den her type er utroligt værdifulde både for kulturlivet og for os “inden for murene”: Ved at samarbejde skaber vi et større mulighedsrum for udvikling – både i projektet og det bredere felt omkring kultur og sundhed. I rapporten beskriver vi blandt andet udfordringerne ved hjemmet som koncertrum og ramme for mødet med kunsten, og det har ført til en styrket praksis i samarbejdet med kunstnere og i rekrutteringen af deltagende besøgsvennepar”. Antropologerne fra Aarhus Universitet følger fortsat Musikalske Besøgsvenner, som med afsæt i den aktuelle rapport går dybere ind i problematikker om adgang til kulturlivet – ikke blot som fysiske barrierer men også sociale og pædagogiske. Derudover søger forskningen også at dokumentere projektets skalering og bæredygtighed. “Forskningen i projektets første år har peget på nogle strukturelle udfordringer for både dette projekt men også mange andre i feltet mellem kultur og sundhed. Jeg kalder det “pilotitis”: Der er mange midler til at eksperimentere og tænke nyt i kortsigtede pilotprojekter, men det er næsten umuligt for succesfulde eksperimenter at blive omsat til bæredygtige programmer. Musikalske Besøgsvenner har kastet en masse erfaring af sig, som vil være brugbart for andre projekter i fremtiden”, siger Nanna Schneidermann. ROSAs leder Conny Jørgensen supplerer: “Musik er mere end musik, hvilket projektets følgeforskning er med til at underbygge. Vi håber, at de indsigter, som forskningen hidtil har genereret, øger nysgerrigheden på musikkens væsen og bidrager til fortællingen om dens mange kompetencer, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde med forsker-teamet.” Nedenfor ses to af de videoer som indgår i den nyeste forsking om projektet fra 2024. Videoen er produceret af en af følge-forskerne, Amalie Bakkær Munk Andersen, som er visuel antropolog og videnskabelig assistent ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet. Når noget ved det musikalske møde ikke lige klinger: Koncertbesøgene er samskabte møder, som kræver at deltagerne har mod på at åbne døren til deres private hjem for en fremmed kunstner. Men det kræver også at de er modtagelige for de indtryk, der træder ind ad døren. Som musiker kan det være svært at forberede sig på, hvem de møder under koncertbesøgene og hvordan publikum reagerer. Som samskabte møder kan intimkoncerterne også få det modsatte udtryk af distancering på trods af den fysiske nærhed. Mødet påvirkes bl.a. af musikpræferencer, tid, rum, medpublikum og forventninger. Derfor har distanceringen heller ikke noget at gøre med kvaliteten af musikerens performance. ”Rent kropsligt synes jeg bare musikken gjorde noget”: Musikerne i Musikalske Besøgsvenner har selv erfaring med at bearbejde sorg eller andre svære følelser igennem musikken. Under koncertbesøgene får deltagerne også mulighed for at anskue deres oplevelser på ny igennem musikken og således bearbejde deres følelser ved at spejle sig i musikerens følelser. Når det lykkedes, kan deltagerne opleve en kropslig forløsning. Previous Next

  • NEUSTART

    < Alle projekter NEUSTART En opgradering af dansk musiklivs samarbejde med den tyske musikbranche – verdens tredje største musikmarked. Vi udvider dialogen med vores store nabo mod syd via koncerter, residencies og workshops. Vi kan lære meget af dem. Og vi håber også, at de kan lære lidt af os. NEUSTART er et bredt funderet initiativ, som genoptager og udvider dialogen med den tyske musikbranche post corona. Initiativet løb i to år og afsluttedes i 2023 og det har været et samarbejde mellem danske musikorganisationer om at få bedre forbindelser syd for grænsen. Koncertsamarbejder, residencies, co-writing, videndeling og meget mere har været på dagsordenen. Fokusområderne er Berlin, Hamborg, København og Aarhus. Tyskland – verdens tredjestørste musikmarked – har i mange år været en af dansk musiklivs allervigtigste samarbejdspartnere. NEUSTART startede i 2022 som en genstart og vitaminindsprøjtning af dialogen og de kulturelle forbindelser, hvor musikkens forskellige fagligheder, erfaringer og netværk forener sig i en markant og nødvendig fællessatsning på tværs af grænsen. Alt sammen med intentionen om i fællesskab at finde nye samarbejdsveje og at belyse forskelligheder, som kan være til gensidig inspiration. NEUSTART løftes af dansk musiks fire genreorganisationer: Art Music Denmark, JazzDanmark, ROSA, Tempi samt MXD – Music Export Denmark, i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og Statens Kunstfond. Læs om afslutningen på NEUSTART-initiativet 4 gode råd til dig, der gerne vil noget med musik i Tyskland Læs mere på NEUSTARTs hjemmeside . 2 Lande 7 Samarbejdspartnere 4 Byer

  • 10-års jubilæet for Aarhus Calling blev fejret sammen med poppens elite

    < Alle nyheder 10-års jubilæet for Aarhus Calling blev fejret sammen med poppens elite ​ 7. maj 2024 På 10-års jubilæet for Aarhus Calling blev der igen skabt magi midt i Aarhus gågade, da 12 dygtige talenter fra hele landet mødtes med verdens elite af sangskrivere og producere. Den stod på tre dage med sangskrivning og netværk med opbakning fra flere mangeårige samarbejdspartnere. Tre intensive dage med sessions og netværksaktiviteter fandt sted midt i Aarhus gågade parallelt med SPOT festival, hvor 12 af landets dygtigste sangskriver- og producertalenter deltog sammen med verdens elite af sangskrivere og producere fra den internationale musikbranche. Fire mødelokaler på The House og fem suiter på hotel Scandic City blev indrettet som studier, hvor deltagerne for hver dag blev inddelt i nye konstellationer, hvor de sammen skulle producere morgendagens næste store hits. Christine Bülow er en af de sangskrivere, der blev udvalgt til at deltage på Aarhus Calling 2024, og fortæller her, hvorfor oplevelsen har været så speciel for hende: " Jeg har fået nye venner og samarbejdspartnere for livet på AC. Man bonder med folk på en helt speciel måde på AC. Jeg føler at de mennesker, som jeg kun har kendt i tre dage har været mine venner i lang tid ". Foto: Kim Prasanna Christine fortæller, at hun aldrig har oplevet et så højt niveau i sessions før og er glad for al den erfaring hun har taget med sig. " Jeg har fået et helt nyt indblik i branchen og hvordan man skaber en international karriere ." Aarhus Calling gentog succesen fra sidste år og tilføjede et urbanspor til eventet, hvor udvalgte lokale urbantalenter fra Aarhus-området blev inviteret til at deltage. I løbet af dagene samarbejdede de fire artister; Sams, Lay, Abcitoo og Etsub med den erfarne urbanproducer Kewan Padré (Gili, Artigeardit), hvor de hver fik produceret hits til deres artistprojekter. FV. Kristine Hagedorn, Simone Ledet, Etsub, Abcitoo, Christine Bülow. Lørdag 4. maj afsluttedes eventet med en eksklusiv lyttermiddag på restaurant Hack, hvor danske og internationale branchefolk blev inviteret til at lytte til alle de producerede sange i løbet af dagene. Hvert år kåres 'Best Talent Song' af en udpeget jury, der i år bestod af Cutfather , Tricia Ramos (US) (Disney Publishing & Hollywood Records) og jQue (US) (Justin Bieber, Ariana Grande). Årets vinder-talenthold blev udråbt af Tobias Stenkjær, der er forperson for DPA, der også sponsorerer en 'Writing tour' til London som en del af vinderpræmien. Vindersangen, den poppede og progressive: 'But I Don’t' blev skrevet af talentholdet bestående af Christine Bülow, Kristine Hagedorn og Mathilde Johanna Holtti. Produceren på vindersangen, Emil Birch, deltog oprindeligt som sangskriver på eventet, men da en anden producer blev forhindret, trådte han til som back-up producer, og fik tydeligt bevist, at han både kan skrive og producere. TV. Dommerpanelet. jQue, Tricia Ramos og Cutfather TH. Vinderholdet. Christine Bülow, Emil Birch, Kristine Hagedorn og Mathilde Hollti. Talenterne fik i løbet af eventet og den afsluttende festaften fyldt kontaktbogen op med en masse nye telefonnumre, så de kan mødes igen, producere og hjælpe hinanden videre på deres internationale rejse i musikbranchen. Der blev på de tre dage skrevet og produceret lidt over 30 sange, der nu skal pitches rundt i verden til de helt rigtige kunstnere eller finpudses og bruges til talenternes egne artist-projekter. Årets deltagere ved Aarhus Calling 2024 Talent line-up: Matilde Hollti Lula Safia Jacob Burchart Emil Sebastian Birch Simone Ledet James Jensen Kristine Hagedorn Christine Bülow Lukas Kragh Emily Bowen Carmen Tyrell Camilla Okotie Urban talenter: Abcitoo Etsub Lay Sams A-list danske og internationale sangskrivere og producere: Dewain Whitmore (US) (Zara Larsson, Khalid) Tony Ferrari (US) (Ty dolla $ign) jQue (US) (Justin Bieber, Ariana Grande) Sara Davis (US) (Cheat Codes, Sam Feldt) Norma Martine (Ofenbach, Zoe Wees) ASDIS (DE) (Rita Ora, Illenium) Moa Lisa (SE) (Gayle, Jessie Murph) Kristine Bogan (DE) (New Jeans, Disciples) Cutfather (DK) (Kylie Minoque, Twice) Chris James (DE) (BTS, Apache 207) Jacob Ubizz (DK) (aespa, Galxara) Samuel Ledet (DK) (Marshmello, Blæst) Chris Burton (DK) (Burhan G, Mads Langer) Rasmus Gregersen (DK) (The Boyz, GOT7) Frederik Jyll (DK) (GOT7, The Boyz) Rasmus Søgren (DK) (Barbara Moleko, FEYI) DMV (DK) (The Boyz, Misamo) Læs mere om Aarhus Calling på deres egen side her Aarhus Calling er realiseret og udviklet i samarbejde med ROSA, og støttet af DPA, Musikforlæggerne, Genelec, Cutfather Productions, Karma Studios og SPOT. Fotos: Morten Frøslev. Forrige nyhed Næste nyhed

  • OPEN CALL: ROSA søger musikere og sangskrivere til nyt koncertprojekt stilet mod unge

    < Alle nyheder OPEN CALL: ROSA søger musikere og sangskrivere til nyt koncertprojekt stilet mod unge ​ 26. maj 2023 Vil du være med til at give unge en musikalsk oplevelse, som de ellers er afskåret fra? Så læs videre her. Musik og kultur er for alle. Uanset alder. Det er bare ikke alle og enhver, der er i stand til at besøge de vanlige koncert-adresser. For eksempel unge med særlige behov. Derfor har ROSA nu søsat projektet SOLO, hvor solister/sangskrivere drager ud i landet og spiller små intime koncerter for mindre grupper af unge (i alderen 16-30 år). En fin lille koncert i små overskuelige fællesskaber, hvor de unge er trygge ved rammen. Set-up’et er enkelt: Du giver cirka 30 minutters koncert, du er åben for at tale lidt med de unge og svare på eventuelle spørgsmål undervejs og du får måske en vand/kop kaffe, mens du er der. Inkl. opstilling og nedpakning er det hele sat til at vare en time. Du får løn for hvert job – og der er afsat 10 jobs til hver solist, der deltager i projektet. Det med småt: Du skal spille egne sange – det er ikke en koncert med covernumre. Der er ansøgningsfrist 20. juni kl. 23:59 Ansøg her . SOLO støttes af Region Midt. Forrige nyhed Næste nyhed

  • De fem udvalgte artister

    < Showcase, Den Danske Pavillon De fem udvalgte artister Læs mere om de fem artister, som skal spille på den danske pavillion i Paris Hele 112 kunstnere har ansøgt om at optræde i den danske pavillon i centrum af Paris til sommer. Et fagudvalg har nu udvalgt fem artister til at repræsentere den danske musikscene under Danmarksfremstødet ifm. de olympiske lege. Rebecca Helewa Graversen fra Den Danske Ambassade i Paris er en del af det fagudvalg, som har udvalgt de fem acts, der skal optræde i den danske pavillon ifm. OL i Paris til sommer. Hun fortæller om ideen i at skabe en symbiose mellem sporten og musikken: ” OL er jo ikke kun medaljer og konkurrence, men også en global folkefest, og jeg er sikker på, at Paris bliver en rigtig festlig værtsby i år. Den danske pavillon kommer til at ligge midt inde i byen og med musikprogrammet og alle de andre aktiviteter, der kommer til at foregå derinde, er jeg sikker på, at det kommer til at tiltrække mange mennesker. ” I udvælgelsen af de fem acts er det blevet vægtet, at de ikke blot demonstrerer erfaring og højt kunstnerisk niveau, men også repræsenterer mangfoldigheden og bredden af dansk musik, samt at de har potentialet til at fængsle et fransk og internationalt publikum. Danske artister spiller godt ind i den franske musikverden ” Frankrig er jo kæmpestort, meget diverst og multikulturelt med rødder og antenner ud i store dele af verdenen. Og generelt ret åben for musik og kultur fra andre verdenshjørner ,” siger Rebecca. Rebecca Helewa Graversen har gennem sit mangeårige arbejde som kultur- og pressekoordinator på Den Danske Ambassade i Paris opnået stor erfaring med fransk-danske samarbejder inden for musik og besidder derfor et godt indblik i det franske musik- og kulturliv. ” Kulturlivet i Frankrig er en meget vigtig del af de fleste menneskers hverdag. Det har det altid været, men Paris sprudler for tiden mere af kunst, kultur og udbud, end den længe har gjort ,” fortæller hun og mener derfor at den franske platform er et godt grundlag for den danske musikeksport. ” De musikere, der skal spille, er både kunstnere med en meget nordisk klang, der vil tale til en nysgerrighed og fascination af noget eksotisk fra Norden. Og så er der andre, der glider lige ind i en ”fransk” lyd, der er præget af f.eks. elektro og afrobeats ,” afslutter hun. - Fagudvalget består af David Tholander Pedersen fra VisitDenmark, Rebecca Helewa Graversen fra Le Bicolore/Den Danske Ambassade i Paris og den danske musiker Dennis Ahlgren, der er udpeget af ROSA. Læs mere om fagudvalget her. Den danske pavillon er placeret centralt i Paris ved Danmarkshuset på Avenue des Champs-Elysées og er åben i perioden d. 26. juli - 11. august 2024. Koncerterne foregår i den tilstødende danske kirke, Frederikskirken, der i anledningen omdannes til en kulturscene, hvor der bl.a. afvikles mindre koncerter. De udvalgte artister spiller hver især tre dage i træk. Læs mere om vores showcases i den danske pavillon her. De fem udvalgte artister til den danske pavillon i Paris DAYYANI er den dansk-iranske sensation, der har skabt bølger på popscenen med sin dybtgående og energiske musik. Efter at have slået sit navn fast med den anmelderroste EP ‘Pretty in Defense’ og hits som ‘Blink Twice’, som var den 10. mest spillede sang på P3 i 2023, har Dayyani markeret sig som en af de mest lovende nye kunstnere i Danmark. Med optrædener på store festivaler som Roskilde og tyske Reeperbahn har Dayyani også tiltrukket international opmærksomhed, hvor hun gennem samarbejder med internationale partnere er ved at udbrede sin musik på især det tyske marked, hvor showcasen i Frederikskirken derfor kan være starten på nye franske brancherelationer. Dayyanis musikalske talent, kombineret med hendes karismatiske scenepersona, gør hende til et navn, man skal holde øje med. Dayyani spiller i den danske pavillon 26., 27. og 28. juli. JJ PAULO har med sin energiske poppede afrobeat cementeret sig i den danske musikbranche som et ambitiøst og sprudlende musikalsk bidrag. Musikken og kendskabet til JJ Paulo breder sig langt ud over Danmarks landegrænser og flere internationale festivaler har allerede booket ham i 2024. Afrobeat er en genre, der får større og større plads i hele verden, og han fortæller selv, at målet er at ” nedbryde siloer og bygge bro mellem kulturer, ved at være overalt, globalt ”. I løbet af 2023 har JJ Paulo spillet mere end 75 koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Tanzania, Storbritannien og Island, og er tilmed blevet tildelt prisen for ”Årets Koncertoplevelse” af Danish Music Award Roots. Kort sagt er JJ Paulo en kunstner, der skal opleves, og han lover, at ingen kommer til at stå stille i Frederikskirken, når han giver koncert 29., 30. og 31. juli. BRIMHEIM repræsenterer et af de mest iøjnefaldende talenter på den alternative pop- og rockscene - både i Danmark og internationalt. Brimheim har opnået en overflod af lovprisninger fra både danske og internationale kritikere. Med bl.a. fire Faroese Music Awards, Carl Prisen som "Årets Talent" i 2022, samt "P3's Uundgåelige", har Brimheim markeret sig som en betydningsfuld dansk succes, der har skabt bølger i udlandet. Hun er allerede i fuld gang med at etablere sig på det franske marked med kampagner og radiorotationer, og hendes showcase vil derfor være et sikkert og oplagt organisk springbræt for at opnå eksponering på hendes internationale rejse i det franske musikmarked. Brimheim spiller i den danske pavillon 2., 3. og 4. august. LYDMOR har brugt årene før og efter udgivelsen af sit anmelderroste og prisvindende album "I Told You I’d Tell Them Our Story" fra 2018 på intense turnéer i Europa, UK, USA, Latinamerika og Asien. Hun har tidligere spillet flere koncerter og festivaler i Frankrig før Covid og hun vil derfor statuere sin stærke genkomst i det franske musikmarked med denne showcase i Frederikskirken. Hun er kendt og berygtet for altid at levere en magisk cocktail af udfordrende visuelle shows, kombineret med hendes fortryllende konceptuelle elektropop. Hun er en kunstner, der aldrig går på kompromis og altid følger sine egne veje. Hun forbløffer sit publikum hver gang med sin unikke scenepræstation og vi glæder os til at se hende udfolde sit magiske univers i den danske pavillon 5, 6 og 7 august. TEITUR er efterhånden en erfaren artist på den nordiske musikscene med to Danske Grammy Awards, over 1000 koncerter og 8. studiealbums i bagagen. Han er en kunstner med stort internationalt potentiale, hvilket bekræftes af, at han har spillet over 400 koncerter alene i Nordamerika og været på playlister på radioen, haft TV-optrædener på bl.a. MTV og VH1 - samt haft shows og medieaktivitet i yderligere 25 lande. Teitur debuterede i 2003 med albummet “Poetry & Aeroplanes”, der dog først blev udgivet i 2006 i Frankrig, men derimod blev et kæmpe kult-hit. Efterfølgende har han turneret regelmæssigt i Frankrig og har derfor allerede et godt kendskab til det franske musikmarked. Han har også samarbejdet med flere franske artister såsom Nolwenn Leroy, der efterfølgende har solgt Guld på sit album med Teitur som co-producer og -writer. Teitur spiller i den danske pavillon 8., 9. og 10. august. Den danske pavillon i Paris I løbet af 17 OL-dage vil besøgende fra hele verden kunne opleve det bedste fra Danmark i den danske pavillon ved Danmarkshuset i Paris og i den danske kirke, Frederikskirken. Programmet med udstillinger, aktiviteter og events kan opleves fra den 26. juli til den 11. august og er åbent for publikum i tidsrummet 11.00-22.00. Programmet har fokus på livskvalitet, danske idéer og færdigheder samt bæredygtige løsninger i forhold til den globale kamp mod klimaforandringer, dalende sundhed og trivsel mv. VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der blandt andet støttes af den filantropiske forening Realdania. Previous Next

  • I Tyskland skal du betale for sådan en tour – og i øvrigt er det nærmest umuligt at komme på den

    < Alle nyheder - I Tyskland skal du betale for sådan en tour – og i øvrigt er det nærmest umuligt at komme på den ​ 19. sep. 2022 De to vindere af KarriereKanonen, Dillistone og USSEL, afsluttede i sidste uge deres E-ur i et tætpakket lokale, med festglade elever på Eriksminde Efterskole. Efter tre ugers turné og ni dobbeltkoncerter på efterskoler i Danmark, står Dillistone (Morten Aamodt) og USSEL (Emil Baadsgaard) begge tilbage med flere gode minder om E-Tur: – Jeg tager en kæmpe læring med herfra. Hvilke sange der dur – eller hvorfor de ikke dur. Hvad jeg kan lide – hvad folk kan lide. Og hvordan de to ting møder hinanden. Jeg tager selvfølgelig også nogle nye fans med: Der er utrolig mange, der har rakt ud, som forhåbentlig vil være med på den her rejse, som hele det her forløb har startet, fortæller Dillistone efter turens sidste koncert, hvor USSEL tilføjer: – Jeg tager en masse gode minder og stunder med herfra. Et minde om det tidspunkt, hvor man startede med at spille koncerter og blev en bedre performer. Målsætning om turné-erfaring Et af formålene ved E-Tur er, at give unge danske acts vigtig turné-erfaring, som ellers er svært opnåeligt på dette tidlige tidspunkt i karrieren. Dillistone og USSEL fik begge sat nogle ord på netop det begreb, da de blev spurgt, hvad der var det fedeste ved E-tur. – Det fedeste var at komme ud og prøve musikken af live. Det er ikke rigtig noget, jeg har prøvet før. Jeg har siddet meget bag en computer som producer og sangskriver, så det var utrolig specielt og uddybende som artist at komme ud, og rent faktisk kigge folk i øjnene, og se om de kan lide ens musik eller ej. Som min manager sagde: “I Tyskland skal du betale for sådan en tour – og det er i øvrigt umuligt at komme på dem”, lyder det fra Dillistone. – Det med at man spiller så mange koncerter i træk, og har mulighed for som band at dygtiggøre sig. Dét har været super fedt. Også bare at få nogle kilometer i benene, og komme ud og spille en masse koncerter rundt omkring forskellige steder i Danmark, så det forhåbentlig forgrener sig lidt. Så man ikke kun har lyttere og fans i København, fortæller USSEL. Har haft gavn af hinanden Dillistone og USSEL har under turnéen kunne lære af hinanden, og har været glade for at have hinanden til at dele oplevelsen med: – Jeg kunne ikke have gjort det uden Emil og hans hold. Jeg har lært sindssygt meget af dem, og det har også bare været fedt at kunne dele den her oplevelse sammen. Det er jo meget intimt og meget specielt. Jeg har også lært meget af Emils stage presence. Han er jo pissegod på scenen, siger Dillistone, hvor USSEL supplerer: – Vi har jo boet sammen i et par uger og været sammen hele tiden. Der var hele tiden noget, man kunne hjælpe hinanden med – give hinanden nogle gode råd med på vejen, og også få nogle gode råd tilbage. Det har helt sikkert været en kæmpe ting. Det har været fedt for os begge at have nogen at dele det med. Efter E-Tur: - Jeg føler mig meget bedre forberedt nu Som vinder af KarriereKanonen, var en af præmierne at komme med ROSA på E-tur, som begge artister synes var en relevant præmie: – Det er nok en af de bedste præmier jeg har fået. Jeg har aldrig spillet live før KarriereKanonen. Hvis jeg ikke havde haft det her forløb til at kunne prøve ting af, som jeg ikke lærte gennem KarriereKanonen, så tror jeg, at jeg ville være et helt andet sted. Jeg føler mig meget bedre forberedt nu. Jeg er også blevet kontaktet af bookere, der er interesseret i at arbejde med mig, og jeg har allerede fået et par shows, siger Dillistone. USSEL tilføjer: – Det synes jeg helt sikkert. Det er jo fedest at komme ud og spille en masse jobs, og komme afsted, og vise unge mennesker sin musik. Ovenstående E-Tur er arrangeret i samarbejde med Bandakademiet, LMS – Levende Musik i Skolen. USSEL på E-Tur. Foto: ROSA Foto: ROSA Forrige nyhed Næste nyhed

  • Trygt Rum: Ny rådgivningstelefon for alle i musik- og kulturbranchen

    < Alle nyheder Trygt Rum: Ny rådgivningstelefon for alle i musik- og kulturbranchen ​ 2. okt. 2023 Nyt fællestilbud skal bryde tavsheden om grænseoverskridende adfærd i musik- og kulturbranchen. Kulturbranchen er drevet af kreativt samarbejde og udveksling, men arbejdsrammerne er sjældent skarpt defineret. Når arbejds- og privatliv flyder sammen, skaber det nemt situationer, hvor grænser overskrides, magt misbruges eller krænkende adfærd finder sted. Derfor går 13 organisationer i musik- og kulturbranchen nu sammen om at finansiere rådgivningslinjen ’Trygt Rum’, som er et anonymt tilbud, der varetages af Sex & Samfund. Første skridt er, at den enkelte ikke skal stå alene med en grænseoverskridende oplevelse, men kan ringe anonymt og få vejledning. Det mener organisationerne bag rådgivningstilbuddet, som åbner i morgen. “Hvis vi skal være kreative kræver det, at vi føler os trygge. Derfor bliver jeg virkelig ked af det, hver gang jeg hører om personer i musik- og kulturbranchen, der har oplevet utryghed og en kultur præget af tavshed, hvor de ikke kunne udtrykke deres følelser og oplevelser. Derfor er det banebrydende, at så mange organisationer inden for musikbranchen nu tager et fælles ansvar og lancerer Trygt Rum. Rådgivningstilbuddet kan bidrage til at sikre en mere bæredygtig branche,” fortæller Anna Lidell, talsperson for Trygt Rum og forperson i Autor. “Musik- og kulturbranchen har et ry for at være hård, og at man selv skal være tilsvarende hård for at kunne begå sig i den. Sådan skal det ikke være. Man skal aldrig finde sig i ting som sexisme, chikane eller anden grænseoverskridende adfærd. Med Trygt Rum giver vi kunstnerne et sikkert og anonymt sted, hvor de kan tage første skridt i processen med at sige fra,” siger Thomas Sandberg, talsperson for Trygt Rum og forperson i Dansk Musiker Forbund. Hvad kan Trygt Rum rådgive om? Rådgivningstelefonen er en uafhængig instans, der varetager anonyme opkald fra alle, som arbejder i musik- og kulturbranchen og har været udsat for eller er vidne til grænseoverskridende adfærd, seksuel chikane, seksuelle krænkelser eller er i tvivl om det. Rådgivningens funktion er at være aflastende, afklarende og henvisende. Trygt Rum tilbyder en samtale, der kan skabe klarhed over, hvad der er sket, bearbejde reaktioner og ved hjælp af faglig viden henvise til de rette handlemuligheder, såsom politi, sundhedsvæsen og fagorganisationer. En del af musikbranchens 11 kønsbalancemål I 2021 gik organisationerne Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Dansk Musik Forbund, DPA, Autor og Dansk Komponistforening sammen om ti fælles mål for at sikre større ligestilling i musikbranchen. Målene lægger sig op ad FN’s femte verdensmål om ligestilling. På Kvinders Kampdag i 2022 supplerede musikorganisationerne med et 11. mål, der fokuserer på at komme strukturel sexisme til livs. Tillægsmålet har været med til at afføde rådgivningslinjen Trygt Rum og lyder: “I 2030 er musikbranchen kommet strukturel sexisme til livs, og både aktører og publikum har adgang til en rådgivende instans, der håndterer eksempler på sexistisk adfærd". Læs mere om de 11 kønsbalancemål . Fakta Rådgivningen er personlig, anonym og gratis Lanceringsdato: Den 3. oktober 2023 Telefonnummer: 70 20 99 99 Åbningstider: Tirsdag til fredag klokken 15-17 Hjemmeside: https://trygtrum.dk/ Partnerorganisationerne bag Trygt Rum: Dansk Komponistforening, DPA, Dansk Artist Forbund, Autor, ROSA, Koda, IFPI, Tempi, Dansk Musiker Forbund, Danske Agenters Sammenslutning, Musikforlæggerne, MXD og Kunst & Kultur i Balance Talsperson fra Autor Anna Lidell anna@autor.dk Tlf. 21 85 87 01 Talsperson fra DMF Thomas Sandberg tsa@dmf.dk Tlf. 26 12 25 48 Forrige nyhed Næste nyhed

  • 9 studier, 14 talenter, 15 pro’s – og intens jagt på nye hits

    < Alle nyheder 9 studier, 14 talenter, 15 pro’s – og intens jagt på nye hits ​ 2. maj 2023 Aarhus Calling: Sangskriver- og producercampen rækker ud efter de urbane miljøer. Torsdag samles cremen af den danske talentmasse inden for sangskrivning og musikproduktion med internationale kolleger fra UK, USA, Island og Danmark i fælles jagt på nye hits. Der er med andre ord dækket op til Aarhus Calling igen – tre højintense dage, hvor de 14 udvalgte talenter og 15 internationale A-writers og producere samarbejder i små teams rundt om i ni studier placeret centralt i Aarhus: På konservatoriet, i The House på gågaden og i et mobilt studie på SPOT Festival-pladsen ved Godsbanen. De14 talenter er udvalgt efter forudgående ansøgning – en af dem via samarbejde med DPA, og som noget nyt kommer fire talenter fra det urbane miljø i Aarhus (Rosenhøj, Brabrand og Gellerup). Den del sker via et samarbejde med Musikforlæggerne: Aarhus Callings leder Rewan Rico siger: – I mange år har Aarhus Calling haft et ønske om at få det urbane miljø til at være en fast del af vores event. Efter mange års forberedelse og netværk i miljøerne er vi stolte af endelig at kunne præsentere et eksklusivt samarbejde, hvor vi kan invitere talentproducere og -sangskrivere ind. Det står mit hjerte meget nær, fordi jeg selv kommer fra Rosenhøj-området, så det her initiativ har en helt særlig betydning for mig. – Jeg er glad for, Aarhus Calling kan danne rammerne for urban-talenter i Aarhus-miljøet og connecte med det kommercielle miljø – samt give mulighed for, at de kan skabe internationalt elitenetværk, som de kan benytte fremadrettet i deres karriere. Som vanligt har de internationale gæster cv’et i orden: Det gælder bl.a. engelske Ari Pensmith (Beyonce, Wizkid), islandske/amerikanske Alma Goodmann (Katy Perry, Cheat Codes), engelske Hight (Tiesto, Charlie XCX, Ava Max), engelske Elle Campbell (Rita Ora, David Guetta) osv, osv. Cutfather – internationalt prisvindende producer og partner ved eventet – er med fra dansk side sammen med bl.a. Nicklas Sahl og så Kewan Padre, der her påtager sig rollen som producer-coach for urban talenterne. Holdet af A-Writers og producere består af: Hight (UK), Cutfather (DK), Ari Pensmith (UK), Nicklas Sahl (DK), Alma Goodman (IS/US), Kewan Padre (UK), Harlee (UK), Elle Campbell (UK), Samuel Ledet (DK), Libby Whitehouse (UK), Andrea Rosario US), Dewain Whitmore (US), Emil Harm (UK), Celine Svanback & Jeppe London (DK). De udvalgte talenter og urban-deltagere er: Marcus Lundbak, Emma Seeberg, Simon Kavi, Jack Mensa, Gustav Boje Brun, Freja Debes, Mads Simonsen, Mathilde Caffey, Chris Chordz og Sara Gustafson. Urban-deltagerne er Shooter Belly, Dibset, Pay og Speedy. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Open Call: Berlin og BauSongs kalder

    < Alle nyheder Open Call: Berlin og BauSongs kalder ​ 10. sep. 2024 Er du nysgerrig på at skabe ny musik i anderledes rammer, som du måske ikke har prøvet før? Så kan BauSongs være noget for dig – en sangskrivercamp for komponister i Danmark og Berlinbaserede musikere. BauSongs foregår i Berlin fra den 18. til den 22. november 2024. Campen tager udgangspunkt i den danske højskoleånd, hvor man samarbejder om at skabe ny musik og derudover udforskes Berlins kultur gennem kunstnerbesøg og koncertoplevelser. Du kan tænke på BauSongs som en træningslejr, hvor du i åbne rammer bliver udfordret og inspireret til at eksperimentere med din sangskrivningsproces. Rammerne er helt for sig selv: BauSongs afholdes i studier hos Bauteil3 i den berømte og tidligere lufthavn Tempelhof, der i dag er et center for kreative og kulturelle formål. Her inviteres du til at skabe ny musik sammen med de øvrige deltagere. Undervisningen inkluderer benspænd, løbende feedback og skiftende gruppekonstellationer. BauSongs’ tre undervisere er Greta Schenk (GRETA), Kaspar Kaae (sangskriver i CODY og filmkomponist) og Michael Møller (moi Caprice og The Mountains). Alle tre har et nært forhold til højskoleånden som habile højskoleundervisere og har indgående kendskab til, hvordan Berlin kan inspirere sangskrivningsprocessen. Undervisningen suppleres derudover af udvalgte kunstner- og branchebesøg. Alle danskboende og Berlin-baserede musikere kan ansøge om deltagelse. Dog er campen primært målrettet upcoming komponister, og der er i alt 10 pladser. Hvorfor bør du som komponist deltage i BauSongs? Du får indspark og inspiration til din sangskrivningsproces Du får mulighed for at eksperimentere med samarbejdsprocesser Du får mulighed for at skabe netværk med musikkolleager fra ind- og udland Du får indgangsvinkler til den danske og den tyske musikbranche Du oplever Berlin og dens kultur på en ny måde Ansøg her. Med afsæt i højskoletraditionerne er håbet, at mødet mellem deltagernes forskellige baggrunde, kulturer og genrer vil resultere i helt nye idéer, sange og tilgange til sangskrivningsprocessen. Deltagerne bor sammen, spiser sammen og bevæger sig sammen uden for studiernes vante rammer for at besøge artister eller tage til koncerter. Samtidig er forhåbningen, at BauSongs kan resultere i langvarige samarbejder mellem danskboende og Berlinbaserede musikere, samt at deltagerne får kendskab til arbejdsprocesser, som kan gavne deres musikalske virke på lang sigt. Du kan læse mere om BauSongs her. BauSongs arrangeres af Greta Schenk, Kaspar Kaae, Michael Møller i samarbejde med Musicboard Berlin og ROSA. BauSongs er støttet af DPA/KODA Kultur og Statens Kunstfond. BauSongs opstod i 2022 som en del af NEUSTART initiativet. Praktiske detaljer: Logi, koncertbilletter og studie dækkes af projektet Deltagerne skal selv betale for transport til Berlin tur/retur, lokal transport i Berlin samt al forplejning Der er ingen deltagergebyrer BauSongs foregår mandag den 18. november til fredag den 22. november 2024 Det forventes at deltagerne ankommer til Berlin søndag den 17. november 2024 Det forventes at deltagerne tager retur lørdag den 23. november 2024 Ansøgningsfrist: 6. oktober 2024 Svar på ansøgning: 14. oktober 2024 For spørgsmål kontakt Nadia Donnerborg, ROSA, nadia@rosa.org ENGLISH VERSION Forrige nyhed Næste nyhed

  • “Vigtige skridt er taget, men det er til stadighed synligt, hvor udfordrende det er at ændre systemer”

    < Alle nyheder “Vigtige skridt er taget, men det er til stadighed synligt, hvor udfordrende det er at ændre systemer” ​ 2. maj 2023 Så er vi godt i gang med Kunst & Kultur i Balances nye uddannelsesforløb, der løber hen over de næste måneder – som en del af aktiviteterne i 2023. Som hidtil er KKIB’s formål at nedbryde og skabe positive forandringer omkring de strukturelle barrierer, de ubevidste fordomme og den grænseoverskridende adfærd, der findes ude i kulturbranchen. Dét er også fokuset i det online kursusforløb som konsulent- og rådgivningsvirksomheden In Futurum afvikler på vegne af KKIB i denne tid, og som rækker ud til interesserede parter inden for hele kultursektoren. Co-Founder & Senior Advisor hos In Futurum, Moussa Mchangama fortæller, at det igangværende kursus er planlagt ud fra, at “vi alle spiller en rolle i at skabe inkluderende og retfærdig forandring i samfundet og i de arbejdssammenhænge, vi er en del af.” – Derfor er KKIB-forløbet planlagt således, at deltagerne forhåbentlig både får et makro-blik på, hvorfor forandring er nødvendig – og hvad det betyder at skabe den – men også får et mikro-blik på, hvordan de kan agere som individer. Og får et blik på hvordan mennesker og dermed organisationer tit reagerer på pres, modstand, frygt, forandring, glæde, engagement og lignende. Moussa Mchangama. Foto: Liv Latricia Habel. – Vores mål som undervisere er at klæde deltagerne på til at tage skridt for dem selv og i deres arbejdsliv, hvad end de er selvstændigt udøvende kunstnere eller arbejder i en stor organisation – og at bruge det grundige undervisningsmateriale på måder, der helt konkret inspirerer til handling og samtale i kulturelle og kunstneriske kontekster, siger Moussa Mchangama. Fra de helt små skridt til de store hop Moussa Mchangama og hans kollegaer i In Futurum holder mange oplæg og kurser om emnet. Men føler han også, at der er “bevægelse” på området vedrørende magtmisbrug, sexisme m.v.? Kan han mærke forandring og øget bevidsthed omkring problematikkerne? Eller står vi stadig ved foden af bjerget? – Jeg oplever bevægelse forstået på den måde, at mange har grundlæggende vigtige samtaler om mange af de emner, der tager udgangspunkt i samtaler om magthierarkier; sexisme, racisme, homo- og transfobi, manglen på diversitet og inklusion, trivsel og mental sundhed, adgang og barrierer – det hele udspringer af de samme slags systemer og måder at se mennesker på. – Så vigtige skridt er taget, men det er til stadighed ret synligt, hvor udfordrende det er at ændre systemer – og hvor mange, der har svært ved at opgive de praksisser, der er lært op med. Selv når vi kan se, at de arbejdskulturer, vi har skabt, er skadelige for rigtig mange mennesker, er det svært at ændre dem. Men mange knokler for det, både i det store og i det små. Derfor ser jeg udvikling overalt, fra de helt små skridt til de store hop – og begge dele er vigtige, uddyber han. Det igangværende kursusforløb er bare et af flere initiativer fra Kunst & Kultur i Balance i dette år. Der bliver et online-forløb for “øvede” til efteråret, der bliver fire fysiske netværksmøder rundt omkring i landet, et par engelsksprogede udgivelser er på vej. Og mere kommer til. Følg med på www.kkib.org Det er genreorganisationen Tempi, der står for den daglige ledelse af KKIB i samarbejde med ROSA. KKIBs styregruppe består af repræsentanter fra Tempi, ROSA, JazzDanmark, Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, Roskilde Festival og Aarhus Filmværksted. Forrige nyhed Næste nyhed

bottom of page