top of page

Søgeresultater

227 resultater for ""

  • Open Call | ROSA

    Gå ikke glip af mulighederne. Vi har løbende Open Calls – husk at holde dig opdateret på vores kanaler, så du får søgt det, der passer til dig. Vi glæder os til samarbejdet. Har du spørgsmål til Open Call? Kontakt os på (+45) 8612 8444 ROSA har pt tre Open Calls. ROSA laver løbende open calls, hvor vi inviterer jer til at ansøge om at være en del af vores projekter og arrangementer. Uanset om du er musiker, brancheperson eller noget helt tredje, så kan der dukke noget op, der passer til dig. Hold øje med siden her, og tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er blandt de første til at modtage vores open calls og nyheder. ​ ​ ​ 1. Open Call: Støttemuligheder for internationale projekter Er du interesseret i mulighederne for støtte til internationale musikprojekter? ​ Creative Europe og genreorganisationerne har slået sig sammen og inviterer til et informationsmøde om internationale støttemuligheder for musikere og musikprojekter. ​ Mødet foregår: Mandag den 30.september kl. 13-16 Musikhuset København. ​ Tilmeldingsfrist 23. september kl. 12.00 ​ Læs mere og tilmeld dig her. ​ ​ 2. Open Call: Bausongs – sangskrivercamp i Berlin​ Er du nysgerrig på at skabe ny musik i anderledes rammer, som du måske ikke har prøvet før? Så kan BauSongs være noget for dig – en sangskrivercamp for komponister i Danmark og Berlinbaserede musikere. BauSongs foregår i Berlin 18. til 22. november 2024, hvor du her vil møde de tre undervisere Greta Schenk (GRETA), Kaspar Kaae (sangskriver i CODY og filmkomponist) og Michael Møller (moi Caprice og The Mountains). Mød underviserne her: ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ Campen henvender sig til upcoming talenter og tager udgangspunkt i den danske højskoleånd, hvor man samarbejder om at skabe ny musik – og derudover udforskes Berlins kultur gennem kunstnerbesøg og koncertoplevelser. ​ Ansøgningsfrist er 6. oktober. ​ Læs mere og ansøg her. ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ 3. Open Call: Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance inviterer til konferencer ​ ​Deltag i den første nordiske og baltiske konference med fokus på mangfoldighed og diversitet i kulturbranchen. ​ Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance udbyder sammen to konferencer – i Oslo og i København. Partnerskabet drejer sig om at få Norden og Baltikum til at samarbejde, dele viden og inspirere hinanden i arbejdet med at skabe en mere mangfoldig og divers kulturbranche. ​ ​ Konferencerne finder sted: Oslo: 28. - 29. november 2024 København: 16. - 17. januar 2025 ​ Konferencerne består af præsentationer fra organisationer, som arbejder med inklusion og diversitet under temaer som adgang og rekruttering, faciliteret gruppearbejde, netværksfrokoster og en udflugt til en organisation, som vil dele deres metoder. ​​ ​ Ansøgningsfrist: 7. oktober 2024 kl. 12 (Dansk tid + 1 CEST) ​ Læs mere og ansøg her. ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ Hvis du er nysgerrig på fremtidige open calls, så kan du smugkigge herunder, hvilke open calls vi allerede nu planlægger. ROSA forventer i 2024 at lave følgende open calls: ​ ​ Musikhjælp Scenesetup – vækstlagsfestivaler kan ansøge om at få tildelt et fuldt produktionssetup. Open call åbner i løbet af efteråret. SOLO (Sammen Om Live Oplevelsen) – vi søger artister, der vil spille intime koncerter for unge. Open call åbner i løbet af efteråret.​ ​ ROSA forventer i 2025 at lave følgende open calls: E-tur – vi søger upcoming artister og bands til vores efterskoleturné (start 2025) ​ Her kan du læse om nogle af ROSAs tidligere open calls: ​ Showcase i Paris under OL Nye medlemmer til bestyrelsen On Track - sangskrivercamp FluxFm i Berlin - showcases i Berlin SOLO - intimkoncerter for unge SØG STØTTE

  • Hjem | ROSA

    ROSA er sat i verden for at støtte, udvikle og formidle dansk pop, rock og beslægtede genrer nationalt og internationalt. ROSA er en non-profit organisation, som skaber netværk, igangsætter musikinitiativer, indsamler data, uddeler international transportstøtte og samarbejder på kryds og tværs af hele musiklivet. ROSA er støttet af Statens Kunstfond. PROJEKTER Musikhjælp Scenesetup I Danmark har vi et blomstrende festivalmiljø. Musikhjælp Scenesetup ønsker at styrke og støtte op om de mange talenter på og bag scenen. Close PROJEKTER E-Tur En intensiv koncertrække der giver upcoming artister en masse erfaringer i mødet med en potentiel ny fanskare på landets efterskoler. En karriereudviklende vejviser for morgendagens stjerner. Close PROJEKTER SOLO Musik er for alle. SOLO er et koncertformat rettet mod grupper af sårbare unge, som måske nok elsker musik, men som ikke føler sig tilpas i musikkens vanlige liverammer. Close PROJEKTER Musikalske Besøgsvenner Musikken får vinger helt hjemme i stuen hos en sårbar borger, og beviser at koncertoplevelser er for alle – også for dem, der ikke kan benytte de vanlige musikscener. Close PROJEKTER BauSongs BauSongs er en musikalsk legeplads, hvor kreativiteten blomstrer frit, og grænser mellem genrer og kulturer udviskes i den pulserende atmosfære i Berlin. Close PROJEKTER On Track Sangskrivertalenter inviteres med til en-dags intensive sessions rundt om i landet med nationale og internationale A-writers og producere. Sidegevinster: Karrieretips og vigtigt netværk. Close PROJEKTER Kunst & Kultur i Balance Et perspektivfuldt kulturliv har brug for en mangfoldighed af stemmer og aktører. Vi vil skabe et kunst- og kulturliv i balance – og som er for alle. Kunst & Kultur i Balance giver dig redskaberne. Close PROJEKTER ROSA-piloter ROSA piloter er en paraply for projekter, som vi enten støtter økonomisk, bidrager til med sparring og kuratorisk indhold, eller som er engangsprojekter. Close PROJEKTER Showcase // Den Danske Pavillon Under OL i Paris inviterede VisitDenmark, Le Bicolore/Maison du Danemark og ROSA artister til at ansøge om at spille showcase-koncerter i den danske pavillon. Close PROJEKTER Nordklang En festival, der får de maleriske, schweiziske alper til at give genklang af nordisk musik. ROSA har været med siden starten i samarbejde med de gode, lokale ildsjæle, der brænder for det nordiske. Close SØG STØTTE

  • News

    Nyhedsarkiv SOLO - Et nyt koncertformat rettet mod sårbare unge Musik er for alle. Det er bare ikke alle, der har mulighed for at opleve musikken live. Til august søsætter ROSA projektet SOLO med målsætningen om at udvikle et koncertformat rettet mod grupper af sårbare unge - unge, som måske nok elsker musik, men som ikke føler sig tilpas i musikkens vanlige liverammer, hvorimod de gerne vil opleve en koncert i små overskuelige fællesskaber. ARKIVNYHED 6. jul. 2023 Close OPEN CALL: FLUX FM SHOWCASE I BERLIN MED NEUSTART MXD, ROSA og Tempi har under NEUSTART-samarbejdet indgået et nyt samarbejde med radio FluxFM i Berlin. Projektet har også en tysk PR-partner tilknyttet i form af Factory 92. Samarbejdet åbner døren for, at to-tre danske bands får mulighed for at optræde på radiokanalens populære koncertformat, Bergfest, onsdag 11. oktober. ARKIVNYHED 29. jun. 2023 Close Dahlin og Kris vandt KarriereKanonen – og skal på E-Tur Dahlin og Kris vandt i fredags KarriereKanonen 2023. Som en del af præmien tager de med ROSA på E-Tur i august/september. ARKIVNYHED 19. jun. 2023 Close ÆT: Et projekt der kaster nyt lys over den danske sangskat Den danske kulturarv får nyfortolket liv, når ‘ÆT - vores kulturhistoriske lydspor’ præsenterer sange fra den danske kulturarv i mødet mellem danske og mellemøstlige musiktraditioner. Nu tilbyder ROSA projektet på E-Tur. ARKIVNYHED 19. jun. 2023 Close Dansk-tysk musikmøde: “Det er folk med et crazy drive - med selvtillid og talent” Fire tyske sangskrivere, Cutfather, Aarhus Calling og danske talenter samlet til 30 timers intenst program. ARKIVNYHED 19. jun. 2023 Close De nominerede er fundet til DMA Blues – som i øvrigt er tæt på udsolgt Så er de nominerede fundet til årets tre DMA Blues-statuetter, der uddeles i Ridehuset i Randers onsdag 16. august. ARKIVNYHED 15. jun. 2023 Close Open Call: BauSongs. Tag med til Berlin og skriv ny musik med tyske og danske kolleger Berlin kalder! Vi åbner hermed op for et Open Call til BauSongs: en sangskrivercamp for danske og tyske musikere, som foregår i Berlin fra 28. august til 1. september 2023. ARKIVNYHED 9. jun. 2023 Close OPEN CALL: Kan networking med tyske topsangskrivere, Cutfather og Aarhus Calling friste? Her er et Open Call, der retter sig mod sangskrivere, producere og deres branchefolk: 14. juni kan du komme til at møde fire tyske A-writers samt Cutfather og hele sangskriver/producermiljøet omkring Njalsgade, direktøren for Aarhus Calling m.v. ARKIVNYHED 6. jun. 2023 Close OPEN CALL: ROSA søger musikere og sangskrivere til nyt koncertprojekt stilet mod unge Vil du være med til at give unge en musikalsk oplevelse, som de ellers er afskåret fra? Så læs videre her. ARKIVNYHED 26. maj 2023 Close Invitation til netværksmøder i København og Aarhus Arbejder du for at skabe bedre repræsentation og inklusion i kunst- og kulturlivet? Eller er du nysgerrig på, hvordan man kan skabe positive forandringer? Så vil vi gerne invitere dig til Kunst & Kultur i Balances netværksarrangement med speed meetings onsdag 21. juni i København og onsdag 23. august i Aarhus. ARKIVNYHED 17. maj 2023 Close 9 studier, 14 talenter, 15 pro’s – og intens jagt på nye hits Aarhus Calling: Sangskriver- og producercampen rækker ud efter de urbane miljøer. Torsdag samles cremen af den danske talentmasse inden for sangskrivning og musikproduktion med internationale kolleger fra UK, USA, Island og Danmark i fælles jagt på nye hits. ARKIVNYHED 2. maj 2023 Close “Vigtige skridt er taget, men det er til stadighed synligt, hvor udfordrende det er at ændre systemer” Så er vi godt i gang med Kunst & Kultur i Balances nye uddannelsesforløb, der løber hen over de næste måneder – som en del af aktiviteterne i 2023. Som hidtil er KKIB’s formål at nedbryde og skabe positive forandringer omkring de strukturelle barrierer, de ubevidste fordomme og den grænseoverskridende adfærd, der findes ude i kulturbranchen. Dét er også fokuset i det online kursusforløb som konsulent- og rådgivningsvirksomheden In Futurum afvikler på vegne af KKIB i denne tid, og som rækker ud til interesserede parter inden for hele kultursektoren. ARKIVNYHED 2. maj 2023 Close Pop-Pilot: 12 år med fokus på køns-ubalancen Efter en mangeårig fokuseret indsats for øget ligestilling i musiklivet gennem projektet Pop-Pilot, fortsætter ROSA arbejdet for diversitet gennem andre projekter og indsatser. ROSAs vicebestyrelsesleder, Marianne van Toornburg, der var en af initiativtagerne til Pop-Pilot rettet mod piger, transpersoner og non-binære, ser tilbage på mange givtige år, der også har været med til at kickstarte kønsdebatten i branchen. ARKIVNYHED 1. maj 2023 Close Du behøver ikke være en mand for at blive lydtekniker Over tre dage i april afholdt Aarhus Lydforening workshop for kvinder og minoriserede for at sætte fokus på, hvad det kræver at være professionel lydtekniker – og hvorfor det er vigtigt, at faget ikke bliver ved med at være domineret af mænd. ARKIVNYHED 1. maj 2023 Close Her er de optrædende til årets DMA Blues-fest Foråret er over os. Dagene bliver varmere, lysere og længere, og det er ikke kun blomster og træer, der spirer og springer ud. De optrædende til årets DMA Blues-fest på Turbinen i Randers 16. august er nemlig også klar til at komme frem i lyset og vise de mange farveaftegninger, der kan findes i den blå musikalske palette. ARKIVNYHED 24. apr. 2023 Close Forskning slår fast: Musikalske Besøgsvenner har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale Antropologer fra Aarhus Universitet har forsket i den første fase af Musikalske Besøgsvenner, og udgivet rapporten ‘Musikalske Besøgsvenner 2021 – fra eksperiment til koncertformat’. Blandt mange konklusioner slår rapporten blandt andet fast, at koncerterne har et trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale – og at musikerne via projektet træder ind i en helt ny rolle en tredje besøgsven. ARKIVNYHED 30. mar. 2023 Close Så er holdet valgt til næste sæson med E-Tur De første navne til E-Tur 2023/2024 er nu fundet ARKIVNYHED 30. mar. 2023 Close DAYYANI på E-TUR: – Det har været vildt fedt og er en rigtig god erfaring at få DAYYANI har netop afsluttet sin E-TUR efter tre uger med i alt ni koncerter på efterskoler rundt i landet. En tur, der både har været intens og en god læringsproces, som Isabella Dayyani nu anbefaler til andre musikere. ARKIVNYHED 29. mar. 2023 Close 1 2 3 1 ... 1 2 3 ... 3

  • Open Call: Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance inviterer til konferencer

    < Alle nyheder Open Call: Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance inviterer til konferencer ​ 16. sep. 2024 Deltag i den første nordiske og baltiske konference med fokus på mangfoldighed og diversitet i kulturbranchen. Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance udbyder sammen to konferencer – i Oslo og i København. Partnerskabet drejer sig om at få Norden og Baltikum til at samarbejde, dele viden og inspirere hinanden i arbejdet med at skabe en mere mangfoldig og divers kulturbranche. Der findes så meget viden derude, og vi tror på, at de organisationer, der arbejder med mangfoldighed og diversitet, er eksperter på området. Konferencerne handler derfor ikke kun om at få indspark fra håndplukkede eksperter, men også om at I deler jeres viden og metoder for at kunne inspirere andre. Derfor sender vi nu et Open Call ud. Vi vil være sikre på, at alle der deltager, er investerede og villige til at dele netop deres viden og metoder under konferencerne. Konferencerne består af præsentationer fra organisationer, som arbejder med inklusion og diversitet under temaer som adgang og rekruttering, faciliteret gruppearbejde, netværksfrokoster og en udflugt til en organisation, som vil dele deres metoder. Konferencerne finder sted: Oslo: 28. - 29. november 2024 København: 16. - 17. januar 2025 To hele dage: Kl. 11-17 Kl. 9-16 Før du ansøger, skal du overveje følgende: Er du i stand til at dække udgifter til rejse og overnatning At du har tid og vil prioritere konferencerne I ansøgningen har vi brug for disse informationer (du kan ansøge på engelsk, norsk, dansk eller svensk) Navn, kontaktinformation, land og branche Dit faglige engagement for at deltage En case som omhandler mangfoldighed/ og eller diversitet i kulturbranchen (det kan være et projekt, du arbejder på, initiativ eller netværk som du er en del af, en organisation eller lignende) Hvilken konference du gerne vil deltage i (du kan vælge begge eller en af dem) Vi ønsker at få en bred repræsentation fra Norden og Baltikum. I behandlingen af ansøgningerne overvejer vi følgende: Geografi: For at kunne få en bred repræsentation Kulturbranche: Vi ønsker at få repræsentation fra alle dele af kulturlivet Din motivation for at deltage * Hvis du ansøger, giver du samtidig tilsagn til at ville deltage Konferencerne er gratis. Deltagerne skal selv stå for omkostningerne til: Rejse og overnatning Måltider; undtagen frokost begge dage Vi sender et detaljeret program samt en vejledning til hotel, transport osv. til alle deltagere. Oplæggene holdes på engelsk. Gruppearbejde holdes som udgangspunkt på engelsk. Du har mulighed for at ansøge om rejserefusion fra forskellige fonde. Vi sender gerne en formel invitation, hvis du har lyst til at ansøge om rejserefusion. Konferencerne afholdes på lokationer, som har adgang for kørestol og som er tætte på offentlig transport. Oplæg gives med mikrofon. Der er ikke høreanlæg tilgængelig. Ansøg Deadline: 7. oktober 2024 kl. 12 (Dansk tid + 1 CEST) Du får svar senest den 14. oktober 2024 Hvis du har spørgsmål kontakt os: Nadia Donnerborg // nadia@rosa.org Sofie Holst Hansen // sofie@tempi.nu Konferencerne er organiseret i partnerskab mellem Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance. Konferencerne er støttet af Clara Lachmanns Stiftelse, Koda Kultur, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond. Læs mere om Kunst & Kultur i balance på deres hjemmeside. ENGLISH VERSION Forrige nyhed Næste nyhed

  • Nyheder

    Her kan du læse vores seneste nyheder om alt fra open calls til projekter og undersøgelser. Vores arkiv er åbent 24/7, hvis du har lyst til at dykke ned i, hvad vi tidligere har lavet. Open Call: Balansekunst og Kunst & Kultur i Balance inviterer til konferencer Deltag i den første nordiske og baltiske konference med fokus på mangfoldighed og diversitet i kulturbranchen. NYHEDER 16. sep. 2024 Close Open Call: Berlin og BauSongs kalder Er du nysgerrig på at skabe ny musik i anderledes rammer, som du måske ikke har prøvet før? Så kan BauSongs være noget for dig – en sangskrivercamp for komponister i Danmark og Berlinbaserede musikere. NYHEDER 10. sep. 2024 Close Musicboard Berlin træder ind i samarbejde om dansk-tysk sangskrivercamp i Berlin Siden 2022 har ROSA afholdt sangskrivercamps under BauSongs-projektet. Med Musicboard Berlin som ny samarbejdspartner bliver initiativet nu styrket og udvidet med fokus på at styrke danske og tyske musikmiljøer. NYHEDER 9. sep. 2024 Close Find ROSA på Kulturmødet Mors I år deltager ROSA i to forskellige arrangementer under årets Kulturmødet Mors. Se oversigten her. NYHEDER 19. aug. 2024 Close Showcase // Den Danske Pavillon: Den danske musik sejrede ved OL Mens stjernerne stod i sportens tegn i byernes by Paris, kunne man i den danske pavillon på Champs-Élysées opleve fem stjerneskud fra den danske musikscene. NYHEDER 15. aug. 2024 Close Bluesens stjerner glimtede i Randers: DMA Blues hyldede det bedste i dansk bluesmusik Et blues-glad publikum blev forkælet med en storslået aften, hvor nye blå esser og etablerede danske navne blev hædret under Danish Music Awards Blues i Randers NYHEDER 15. aug. 2024 Close Her er ROSAs nye bestyrelsesmedlemmer ROSA byder varmt velkommen til vores tre nye bestyrelsesmedlemmer, som samlet bringer en masse erfaring og passion til bordet. NYHEDER 1. aug. 2024 Close 1 2 3 4 5 1 ... 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 10 SØG STØTTE

  • SOLO Artister

    < SOLO SOLO Artister SOLO-projektet fortsætter i 2024. På denne side kan du læse om artisterne og give musikken et lyt. Den finske singer-songwriter Mirja Klippel forbinder personlige erfaringer med sin store stemme og inderlige klang i et levende og stemningsfuldt univers. Med en pris for Årets Sangskriver ved Danish Music Award Folk i bagagen, har hun de seneste seks år spillet over 450 koncerter rundt omkring i Europa. Med sin musik inviterer Mirja Klippel publikum med ind i et trygt og intimt rum, og hun brænder for at skabe en fælles følelse af nærvær til sine koncerter. Baseret på sine egne erfaringer med svære ungdomsår skriver hun stærke og ærlige tekster om de svære temaer i livet. Lyt til Mirja Klippel her: ELBA er med sin stærke vokal og personlige tekster godt på vej til at blive en af de næste store artister på den danske popscene. Bag kunstnernavnet står Ellen Bathum, og de seneste år har hun både lukket Countdown-scenen på Roskilde Festival og modtaget stor ros og omtale i medier som GAFFA og P3. På det aktuelle debutalbum “Teardrops & Blind Spots” tager ELBA emner som stress, sexisme og jalousi op i en række inderlige og energiske indiepop-sange, der ifølge vært på P3, Ena Cosovic, “hænger ved og giver gåsehud”. Flere af sangene fra albummet ligger allerede på en række store, danske playlister på Spotify. Lyt til Elba her: Tim Alvin Boström er forsanger og guitarist i det aarhusianske rockband The Boy That Got Away, som blev dannet i 2011. Bandet har siden udgivet tre fuldlængde albums, varmet op for navne som Dizzy Mizz Lizzy, Rival Sons og AC/DC og spillet flere hundrede koncerter. Tim Alvin er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har siden sin barndom brugt musikken og sangskrivningen til at udtrykke og mærke sig selv. Med sin personlige erfaring med livets op- og nedture er Tim en inspirerende musikalsk fortæller – hvad enten det er i koncertformat eller til sine foredrag, der har fokus på et liv med diagnoser og psykisk sårbarhed. Lyt til Tim Alvins projekter her: Til trods for at være et nyt navn på den danske musikscene, har Charlotte-Amalie allerede gjort sig bemærket for sin cinematiske popmusik og dragende tekster. I 2023 har hun blandt andet spillet support for Søren Huss på nogle af landets mest anerkendte spillesteder. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer med ensomhed, depression og håb for fremtiden, inviterer Charlotte-Amalie lytteren ind i et rum for sårbarhed og fordybelse. Til sine koncerter oplever hun ofte, at sangene rammer noget i publikum og inspirerer dem til at åbne op om livets udfordringer. Lyt til Charlotte-Amalie her: Nøx leverer dansksproget rapmusik om alt fra kringlet kærlighed og trust issues til smerte og eufori. Med en hård opdragelse og en kærlighed til hiphop i rygsækken har hun skabt et musikalsk univers med ærlige tekster og plads til dybe samtaler. Nøx har netop udgivet albummet Pynt, som hun har været på danmarkstour med – en tour dedikeret til den type af unge, som hun selv har været i mange år. Gennem de seneste 10 år har Nøx undervist og arbejdet med unge i forskellige sammenhænge. Hun lægger stor vægt på fællesskabet omkring musikken, og SOLO-koncerterne med Nøx vil byde på ærlige fortællinger og en nærværende rap-performance. Lyt til Nøx her: Bag kunstnernavnet MoonBee står Gry Colding, som siden 2018 har skabt popmusik, der behandler emner som queerness, selvkærlighed og (køns)identitet. Med rødder i Vestjylland, hvor der var langt mellem queer forbilleder og kvindelige musikere, har MoonBee brugt musikken som et frirum med plads til udfoldelse. Debutpladen "Expanding Infinity" fra 2023 er ligeledes et værk, der handler om at frigøre sig fra samfundets kasser og fokusere på selvkærlighed. Til SOLO-koncerterne med MoonBee, vil musikken skabe et rum, som de unge kan se sig selv i. Lyt til MoonBee her: Oscar Mukherjee, der til dagligt spiller i indie/folk/rock bandet The Mukherjee Developement, er vokset op i Californien i en dansk/indisk familie og flyttede til Danmark som teeanger. Siden han var 14 år gammel, har Oskar Mukherjee spillet solistkoncerter med udgangspunkt i den amerikanske singer-songwriter tradition. De seneste to år har han spillet mere end 100 koncerter med sit band, som har fået stor ros og omtale i flere medier og radiokanaler. Oscar Mukherjee skriver sange om hengivenhed, søgen efter identitet og mening og kærlighed til det 21. århundrede. Til SOLO-koncerter kan man forvente en nærværende og helstøbt musikalsk oplevelse. Lyt til Oscar Mukherjee her: Dansk-jamaicanske Junior Brown har de seneste år skabt et inderligt musikalsk univers med udgangspunkt i sin unikke livshistorie, der starter i de rå gader i Kingston på Jamaica. Her blev han fundet på gaden af den lokale sherif og blev senere adopteret til Danmark. På en rejse tilbage til Jamaica faldt de musikalske brikker på plads, og det blev starten på Junior Browns univers, der blander elementer af pop, soul, trap og gospel. Snart ser hans første EP, "Hvem er jeg søn af?", dagens lys, og den fortæller en historie om at føle sig anderledes og fanget mellem forskellige kulturer. Lyt til Junior Brown: I 2023 deltog følgende artister i SOLO: Barbro ELBA Knægt EmmaDop Gurli Octavia Hjalte Ross Tim Alvin Martin Baltser Stine Klingsten Asbjørn Previous Next

  • Most Wanted Music i Berlin: Dansk fremstød midt i en krisetid.

    < Alle nyheder Most Wanted Music i Berlin: Dansk fremstød midt i en krisetid. ​ 24. nov. 2022 Krise eller ej: Samarbejdet med Tyskland er stadig vigtigt for dansk musikbranche – ja, faktisk så vigtigt som nogensinde. De er ramt i Tyskland. Et par år med corona efterfulgt af den nuværende økonomiske krise med feberhed inflation og drastiske prisstigninger har skabt usikkerhed på de fleste breddegrader. Også på musikscenen hos vores store nabo i syd: Der er flere eksempler på droppede koncerter, aflyste turneer, festivaler i krise og tabte jobs mange steder i branchen allerede nu. Og en mærkbar fornemmelse af uro fordi den offentlige støtte – der delvist har holdt hånden under branchen – er udset til at slutte. Men her i november var der alligevel endnu et dansk musikfremstød i Berlin – endda et helt nyt sats: Goss, AySay, Senso, Lucky Lo og Dillistone var med på plakaten hos den relativt nye berlinske festival, Most Wanted Music. Og i samme forbindelse var dansk og tysk branche samlet til get-together på Danmarks Ambassade i Berlin, inviteret af ambassaden, MXD, ROSA og Tempi i håbet om etablering af nye dansk-tyske forbindelser og vedligeholdelse af eksisterende. Paraplyen for det hele hedder NEUSTART*, som gennem 2022 allerede har stået for flere arrangementer for at genetablere og videreudvikle den dansk-tyske musikforbindelse efter pandemien – og som nu søges videreført i 2023. Som eksempel var der i juni pakket hus til den danske eftermiddag og aften på Berliner-spillestedet Badehaus. Og besøget af musiknysgerrige unge berlinere var også fint til hovedparten af Most Wanted Music-festivalens koncerter med danske navne. Især i betragtning af, at det var første gang arrangørerne åbnede dørene op for publikum efter at have startet som et rent branche-event. Nye succes-historier – Branchen trænger simpelthen til at få nogle succeshistorier igen, som den kan arbejde videre med efter den lange pause , sammenfattede Mik Christensen det danske behov i sommer. Da havde han som labelboss for Lydmor fulgt hende til session hos indflydelsesrige Radio Eins Berlin i forbindelse med juni-fremstødet. Her i november var det så den dansk bosiddende svensker, Lucky Lo, som det var lykkedes for det danske fremstød at få i den P6-lignende berlinske radiokanal til en halv times koncert- og interview-session. Ud over at det er blevet til flere interviews og omtale af de fem danske acts i de tyske musik- og kulturmedier i forbindelse med besøget. Lucky Lo: Bookingaftale på plads – og mere på vej Så succes-historierne findes altså – og der er faktisk flere af dem: Lucky Lo’s manager Clara Friis fortæller, at man har lukket en tysk booking-aftale i forbindelse med besøget: – Aftalen er indgået – den er bare ikke officiel endnu, så derfor kan jeg ikke afsløre med hvem. Men det tegner til en turné i Tyskland til næste efterår – og før kan der også blive tale om en feature-aftale med en tysk artist. Men det er noget af det, vi skal arbejde videre med her efter besøget i Berlin , fortæller hun. Clara Friis er selvfølgelig obs på usikkerheden på det tyske marked, men trods krise giver det måske endnu mere mening nu, at satse på Tyskland: Omkostningerne er jo steget overalt, men alene af den grund er det værd at satse på Tyskland. For når det ligger så tæt på, er transport-omkostningerne også mærkbart mindre end andre steder. Så hvis man skal afsted, så er især Tyskland relevant – og realistisk. Og selv om der er krise, så er Tyskland stadig stedet, der kan fungere som afsæt til andre internationale markeder. Det var den rolle det engelske marked havde tidligere, men som er næste umuligt derovre i dag, siger Clara Friis. Samtidig peger hun på, at de danske fremstød i Tyskland med musikorganisationerne og MXD i ryggen (inklusive Factory92’s arbejde med at skabe medieopmærksomhed), og ambassadens involvering i networking-arbejdet alt sammen er med til at give de tyske partnere en fornemmelse af, at samarbejdet hviler på et solidt grundlag. Fuldt hus til debutant På aftenen skulle Goss’ publikum lige indenfor – men det kom de undervejs. Og både til Senso’s voluminøse 80’er-poprock, Aysays charme-blanding af Mellemøst- og vest og Lucky Lo’s publikumsomfavnende alt-pop var publikumsinteressen fin. Selv efter midnat var der godt pakket ved sidste danske act, Dillistone, selv om det var Morten Aamodts allerførste koncert uden for Danmark. Han har ganske vist boet i Berlin gennem flere år nu, men har arbejdet som producer og sangskriver – indtil han besluttede sig for at prøve lykken som elektronisk soloartist, og vandt 2022-udgaven af KarriereKanonen. – Jeg havde det fedt med det – mit første Berlin-show. Og sjovt at se, om det også duede live hernede efter at have prøvet det i Danmark. Vi (Morten og hans tyske manager, red.) havde inviteret en masse mennesker med til showcasen som også kom og så på. Så håber jeg at få en booker, siger Morten, der godt kan mærke, at stemningen i Tyskland er lidt trykket for tiden men ikke er direkte ramt af det selv, fordi han arbejder i sangskrivnings- og produktionsverdenen i Berlin – og ikke på scenen. Indtil nu: – Jeg vil meget gerne have åbnet nogle døre til support-slots hernede, men ellers er mit primære fokus at bygge mit liveact op i Danmark – og derefter eksportere det til Berlin. Det giver selvfølgelig også god mening, når jeg nu bor her. Most Wanted Music: Ønsker nye navne i fremdrift Hvor sommerens NEUSTART-fremstød i Berlin bl.a. havde store danske navne som Lydmor og Saveus på plakaten, var formålet for MXD, ROSA og Tempi denne gang at præsentere danske acts et par trin længere ned af stigen – men stadig i fremdrift. Og her virker Most Wanted Music umiddelbart som en interessant partner. For her er ambitionen at præsentere upcoming acts, der ikke er så etablererede endnu. Både berlinske, øvrige tyske og internationale, og derfor delte de danske navne plakat med navne fra bl.a. Ukraine og Pakistan. – Vi vil gerne have, at det er en mulighed for både branchefolk og musikerne til at skabe nye kontakter. Så jeg leder efter acts, der har et godt team bag dem, men som på den anden side ikke er verdensturnerende endnu. Og ambitionen for os er ikke at blive kæmpestore, men at være interessante. Vi vil gerne vokse, men langsomt , siger festivalens booker Tim Joppien, når der sammenlignes med andre brancheevents – som eksempelvis storebroderen, Reeperbahn i Hamburg. Danskere highlights Tim Joppien så selv Goss’ koncert, som han kalder ”simply amazing” – og de tilbagemeldinger han har fået fra andre fortæller, at flere af de danske navne var blandt koncertdagens highlights. Og han vil også gerne have danske indslag på programmet fremadrettet. Når talen så falder på lancering af nye navne på dagens tyske scene, er hans holdning klar. Det kan godt lade sig gøre, men det vil kræve støtte fra det land musikken kommer fra. Og professionel back-up. – For at være ærlig, så er tiden lige ikke den letteste. Så det at organisere en tur indebærer flere risici nu. Støtten fra statslige strukturer til at organisere ture er meget nødvendig, når du vil på turné i Tyskland. – Mine fem cents er at udvælge artister, som er vokset under corona, og og som folk vil se. Navne som skaber nysgerrighed hos den yngre generation. For dét publikum er sultne og går stadig meget i byen. Og derudover bør man arbejde med udveksling af artister, eller gå efter supportslots til større navne. Tim Joppien er på det rene med, at udsigterne er brogede. Men mørkemand er han ikke. Han er også leder af International Cooperation for Berlin Music Commission, hvor han arbejder for at den tyske branche er ordentligt klædt på, er økonomisk effektive og bedst muligt forberedt, når de laver internationale fremstød. Samtidig med at han og Berlin Music Commission indenlands arbejder for at politikerne får øjnene op for alle musikbranchens mange uundværlige led – så man ikke kommer ud for en decideret hjerneflugt. – Lige nu går det 25-40 årige ikke så meget ud som tidligere, og der er noget ”German angst”, når det gælder forsalg. Det betyder ikke, at det ikke fungerer for nogen. Men det er mere risikabelt. Men jeg tror det kommer tilbage efter vintersæsonen. Og jeg tror, der er en ny generation, som er sultne på livemusik, siger Joppien, der selv håber på en lignende udgave af Berlin Music Week næste år. – Med nye talenter og nye lyde. Nye musikkere – nye stemmer. Sebastian Kröl, CEO Backseat PR, booker Norden Festival, Schleswig: – Vores festival præsenterer musik fra de nordiske lande, Baltikum og Polen, men mange fagfolk har forladt branchen under pandemien, og vi er mærket af højere udgifter til teknikere, scener og andre faciliteter – og musikken. Vi sætter billetprisen op og hyrer mindre dyre bands, men slækker ikke på kvaliteten. Heldigvis er publikumsatmosfæren bibeholdt. Jackie Strempel, booker, Maladiva Music (bl.a. Jenseits von Nelken und Pralinen festival): – De store festivaler og navne nok skal klare sig, som altid, men mange af de mellemstore festivaler kommer nok i problemer. Mens de små, der kan tænke kreativt i forhold til headliners, måske har det lidt lettere. Vi har klaret os med mindre antal tilskuere og online-deltagelse. Benedict Weskott, journalist, Deutschlandfunk Kultur: – Jeg tror vi kommer til at opleve klubber, som ikke længere kan få det til at hænge sammen. Der er stadig udsolgte shows, men mange udskyder turneer og håber på næste år, og de små, nye bands er frarøvet deres mulighed for at udvikle sig. Nordisk musik er så høj kvalitet, at den stadig vil have muligheder. Men måske skal man slå sig sammen og spille to-tre acts på tur – for at skære på omkostningerne? Det tegner ikke til at blive lettere. Noren Fritsch, Consence koncertmanager (Kesselhaus & Maschinenhaus i Kulturbreuerei): – Mange klubber ved ikke hvordan de skal overleve næste år. Vi har også aflyst enkelte koncerter, men skal ikke klage. Hvor man før gik til koncert tre gange om måneden bliver det kun til en enkelt nu – folk har ikke budget til mere, når alt andet stiger. På nær de unge – de 18-25-årige fester som de plejer. NEUSTART løftes af dansk musiks fire genreorganisationer: JazzDanmark, ROSA, Art Music Denmark og Tempi samt MXD – Music Export Denmark, i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og Statens Kunstfond. Læs mere på NEUSTARTs hjemmeside . Forrige nyhed Næste nyhed

  • SOLO

    SOLO Artister < Alle projekter SOLO Musik er for alle. Det er bare ikke alle, der har mulighed for at opleve musikken live. Derfor har ROSA søsat projektet SOLO med målsætningen om at udvikle et koncertformat rettet mod grupper af sårbare unge – unge, som måske nok elsker musik, men som ikke føler sig tilpas i musikkens vanlige liverammer, hvorimod de gerne vil opleve en koncert i små overskuelige fællesskaber. SOLO: Et nyt koncertformat rettet mod sårbare unge Fra januar 2024 drager professionelle sangskrivere/musikere rundt i landet for at give mindre, intime koncerter . SOLO koncerterne skabes i samarbejde med kulturinstitutioner og organisationer, der arbejder direkte med unge og trivsel, og målsætningen er at præsentere op til 100 koncerter inden årsskiftet for 2024. SOLO udspringer af erfaringerne fra ROSAs projekt Musikalske Besøgsvenner, hvor musikerne giver koncert helt hjemme i stuen hos udsatte borgere. Men den model fungerer ikke optimalt for de yngre målgrupper. Musik derhjemme bliver for tæt på – flere unge vil til gengæld gerne opleve musikken som del af en mindre gruppe. Bare den er tryg. I april 2024 var SOLO forbi Opgang2s Ungdomsspor i Aarhus for at afholde en koncert med hiphopartisten Nøx. Nøx optrådte i det kunstneriske værksted, hvor de unge, som normalt ikke tager stor del i det konventionelle musikkulturliv, oplevede en intim koncert i trygge rammer, hvor der var plads til at tage musikken ind på en måde, som passede dem bedst. Blandt koncertdeltagerne sad også 23-årige Sage, som vi interviewede efterfølgende. I interviewet deler Sage sin oplevelse med SOLO-formatet og forklarer, hvilke udfordringer de normalt har med at tage til koncert. Markant støtte – og overvældende musikerinteresse SOLO og projektets idé har modtaget betydelig opbakning fra dets start i 2023. Region Midt støtter med 510.000 kr. over tre år, mens TrygFonden og Spar Nord Fonden hver har tildelt en et-årig støtte på 100.000 kr. Fra musikersiden har interessen også været stor. Overvældende 198 musikere responderede på ROSAs Open Call i november 2023, og efter vores fagudvalgs behandling af ansøgningerne, har ROSA offentliggjort musikerne i januar 2024. I 2023 opstod særprojektet ‘Asbjørn SOLO’, skabt i samarbejde mellem LMS, ROSA, musikeren Asbjørn og Søstjerneskolen - en dagbehandlingsskole i København. Med et specialudviklet forberedelsesmateriale og et trygt koncertformat, gjorde projektet det muligt for selv de mest sårbare unge at deltage. Asbjørn optrådte på 25 skoler over hele landet for små grupper af elever. Efter koncerterne har Søstjerneskolen, som er specialiseret i at arbejde med elever med autisme og andre kombinationsproblematikker, etableret elevbands og et musikrum som en direkte følge af projektet. Musiker Asbjørn Toftdahl kalder SOLO-projektet ‘'pissenødvendigt'’ og ''den bedste idé nogensinde'', og han ser frem til flere turnéer med SOLO. LMS arbejder allerede på at udvide SOLO i 2024 for at nå endnu flere special- og behandlingsskoler. I forbindelse med samarbejdet har LMS produceret video med Asbjørn. Du kan læse mere om samarbejdet i LMS' 2023 årsskrift her . Følgeforskning Desuden har projektet været følgeforsket af Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet, hvor der blev forsket efter ny viden og sammenfald med forskningsresultaterne fra Musikalske Besøgsvenner. ”Hvor vi i Musikalske Besøgsvenner fandt ud af, at det anderledes koncertformat øgede den fysiske og sociale tilgængelighed for mange ældre i risiko for at opleve ensomhed, undersøger forskningen i SOLO på lignende vis tilgængelighed og trivselsfremmende effekter af intimkoncerterne for psykisk sårbare unge. Det skal munde ud i en komparativ undersøgelse af de to koncertformater med et opmærksomt blik på de forskellige målgrupper og sociale kontekster, som koncerterne udspiller sig i”, siger videnskabelig assistent Amalie Bakkær Munk Andersen, ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet”. De spørgsmål forskerne stiller cirkulerer bl.a. om hvilken form for adgang – til musikken, kunstneren og deltagerne imellem – et alternativt format som SOLO muliggør, hvilken kapacitet de eventuelt oplever i mødet med musikken, og hvorvidt koncertoplevelsen kan bidrage til fællesskab og dialog mellem de unge deltagere. Ligesom forskningen vil sætte fokus på de professionelle kompetencer, som musikeren trækker på i mødet med de unge. Sammenfattende siger ROSAs leder Conny Jørgensen: - Det kan være helt enestående at dele en koncertoplevelse med andre – uanset om man kender dem eller ej. Følelsen sætter sig i kroppen, og for en stund er man del af et større fællesskab. Med SOLOs særlige format ønsker vi at bidrage til, at endnu flere unge kommer i berøring med livemusikken, og de stærke oplevelser, det kan give en. Den sammenfattende rapport blev udgivet i maj 2024. Rapporten hedder "Trivselsfremmende og adgangsskabende potentialer af hybride koncertformater: En komparativ analyse af Musikalske Besøgsvenner og SOLO" og trækker på den videnskabelige data fra undersøgelsen af Musikalske Besøgsvenner til en komparativ undersøgelse af SOLO. Du kan læse artiklen her , og du kan læse de øvrige tre antropologiske rapporter om Musikalske Besøgsvenner og SOLO her . Vi har lavet et danmarkskort over alle SOLO-koncerterne i 2023-2025, som du kan se nedenunder. Du kan også klikke her for at se kortet. Hvis du klikker på Spotify-afspilleren, kan du høre, hvad der blandt andet spilles og er aktuelt på SOLO. Playlisten omfatter sange fra de udvalgte artister, som skal ud og spille i 2024. 49 Samarbejdspartnere 1 Forskerhold 145 Antal koncerter

  • Tre år med Musikalske Besøgsvenner: Her er forskernes anbefalinger til fremtidige kultur- og sundhedsprojekter

    < Alle nyheder Tre år med Musikalske Besøgsvenner: Her er forskernes anbefalinger til fremtidige kultur- og sundhedsprojekter ​ 24. nov. 2023 Efter tre år med Musikalske Besøgsvenner og løbende forskning undervejs, har antropologer fra Aarhus Universitet udgivet forskningsrapporten: `8 råd til kultur- og sundhedsprojekter: Baseret på erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner´. Siden 2021 har mere end 25 forskellige professionelle musikere taget livemusikken med helt ind i stuen hos borgere og deres besøgsvenner gennem projektet `Musikalske Besøgsvenner´. Projektet blev skabt med en ambition om at lave et anderledes koncertformat for borgere, der normalt ikke er i stand til at tage ud af hjemmet for at gå til koncert. Projektet har desuden fungeret som et eksperiment i feltet mellem kultur og sundhed for forskere fra Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet. Efter tre års forskning og knap 300 koncerter er den anden rapport `8 råd til kultur- og sundhedsprojekter: Baseret på erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner´ nu klar både i fysisk og digital form. Hvor den første forskningsrapport ` Musikalske Besøgsvenner 2021 – fra eksperiment til koncertformat´ fra starten af året fokuserer på projektets format og potentiale, har forskergruppen i den nye rapport udformet otte råd til alle, der ønsker at lave lignende kultur- og sundhedsprojekter i fremtiden: 8 råd til kultur- og sundhedsprojekter Klæd deltagerne på til oplevelsen Tag medansvar for kunstnernes professionalisering i kultur- og sundhedsfeltet Match projektdesign med den rette målgruppe Skab viden og dokumentation som en del af projektdesignet Gentænk ’den gode oplevelse’ Skab sammenhængende koordinering og prioritér relationsarbejde Gør op med silotænkning i sektorer Investér i langvarige projekter af hensyn til impact og bæredygtighed Om forhåbningerne om hvad de otte råd kan bidrage med, fortæller forsker, Amalie Bakkær Munk Andersen: – Forhåbentlig vil rådene fungere som en vejledning for at skabe bæredygtige rammer og strukturer for samarbejder på tværs af sektorer og fagområder, da det er de relationer der skal skabe fundament for langvarige projekter med øget impact. Det er netop ønsket om at skabe flere længerevarende og mere bæredygtige projekter, der ligger til grund for selve forskningen og rapporten: – Hidtil har kultur- og sundhedsfeltet været præget af midlertidige pilotprojekter, og derfor har vores forskning i denne omgang fokuseret på arbejdet med at skabe et langvarigt og bæredygtigt projekt, fortæller Amalie Bakkær Munk Andersen. Forskningsleder, Nanna Schneidermann tilføjer, at rapporten er udarbejdet med ønsket om at give nogle helt konkrete råd til, hvordan fremtidige kultur- og sundhedsprojekter kan lykkes: – Der er enormt mange små projekter og forsøgshandlinger som, selvom de skaber gode resultater, har svært ved at finde forankring og blive permanente tilbud. Derfor tænkte vi: i stedet for at skrive den samme gamle slags forskningsrapport med metode, resultater og diskussion, så skriver vi en, som er formuleret som otte gode råd til andre, der står med et projekt om kultur og sundhed og til de organisationer som er vært for dem og som giver dem midler. Et projekt med potentiale I løbet af projektets tre årige levetid, har hjemmekoncerterne spredt glæde hos hundredvis af borgere og besøgsvenner. Koncertformatet har desuden vist sig at have trivselsfremmende og relationsopbyggende potentiale. Det viste resultaterne af forskningens første fase. Allerede efter første fase af forskningen har forskerne bag rapporten, Amalie Bakkær Munk Andersen, Tanja Kronborg Hansen og Nanna Thorsteinsson Schneidermann desuden været med til vække interessen for projektet blandt internationale forskere. Hele rapporten kan læses her. Flere nye koncertformater Udover international anerkendelse har de gode erfaringer fra `Musikalske Besøgsvenner´ også været inspirationskilde til ROSAs projekt SOLO. SOLO tager ligesom `Musikalske Besøgsvenner´udgangspunkt i modellen med alternative koncertrum, hvor borgerne føler sig trygge – dog med mindre grupper af sårbare unge som målgruppe denne gang. I løbet af 2023 har 10 musikere spillet 100 koncerter for grupper af unge rundt i landet. SOLO fortsætter i 2024 og følgeforskes på samme måde som Musikalske Besøgsvenner. Læs mere om SOLO her. `Musikalske Besøgsvenner´ er blevet til med Region Midtjylland som hovedbidragsyder og med støtte fra: VEGA, Tønder Kommune, Kirsten og Gunnar Fonen, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Danske Seniorer, Gladsaxe Kommune, Godset, Huset, Husrum, Koda, Kolding Kommune, Musikhuzet, Opgang 2, Paletten, Røde Kors, Sind, Spillestedet Thy, Train, Ude-bo, og Ældresagen. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Pop-Pilot Camp

    < Alle nyheder Pop-Pilot Camp ​ 25. okt. 2022 En uforglemmelig uge med masser af musik. Der var uendelige klapsalver og store kram da en uforglemmelig uge fyldt med musik, fællesskab og empowerment fredag i efterårsferien blev afrundet med en afslutningskoncert på det regionale spillested Radar i Aarhus. Anledningen var Pop-Pilot Camp – en musiklejr i efterårsferien, der har til formål at få unge piger, transpersoner og ikke-binære i alderen 13 til 20 år til at interessere sig for og beskæftige sig med musik. I år blev campen afholdt på Aarhus Musikskole, ledet af de fem instruktører Naomi Lachmi, Kamilia Amélie, Mia Nyløkke, Gurli Octavia og Sarah Ziebe. Det var sågar første gang i Pop-Pilots 10-årige levetid, at campen blev afholdt i Aarhus. Fire dage med musik – for øvede og uøvedeDe to første dage af Pop-Pilot blev brugt på at få indlogeret de 19 deltagere på musikskolen, og få rystet dem godt sammen. De 19 Pop-Piloter blev efterfølgende inddelt i fire bands, hvor målet var at skrive sange, og lære at spille på et instrument – alt efter eget ønske. Alt dette havde de kun fire dage til. Også selvom flere af deltagerne aldrig havde spillet på et instrument før. Musiklejren henvender sig nemlig både til øvede og helt uøvede inden for musikkens verden.Besøg på VoxHallMidt på ugen blev deltagerne trukket ud af deres musikalske fordybelse. De skulle nemlig besøge det regionale spillested VoxHall, hvor Jonna Aspeklev, der til daglig er lydtekniker hos lydstudiet Tapetown, var klar til at holde et oplæg om, hvad lydteknik er – og hvad man kan bruge det til. Deltagerne fik bl.a. lov til at teste forskellige mikrofoner, og fik derigennem en større forståelse for forskellene, og hvad mikrofonerne hver især kan. Deltagerne fik også leget med loops og lydeffekter på et midi-keyboard, og der var desuden også tid til en rundvisning på spillestedet scene og backstagelokaler. Musikalsk og social udviklingDet første skridt ind til en uges musik på Musikskolen var for nogle et usikkert et af slagsen, med en tvivl om hvordan ugen mon ville gå. Men som dagene gik, skete der en kæmpe udvikling i de fire bands, og også i den samlede gruppe af deltagere. Både musikalsk og socialt. Aarhus Musikskole blev foreviget med de smukkeste sangstemmer af deltagere der dag for dag gik og øvede sig på sangtekster, bandlokaler der blomstrede af god energi, en masse grin, smil og store kram. Deltagerne voksede i løbet af ugen en centimeter eller to. Efter fire dage med stor koncentration og fordybelse blev flere nye sange født, og deltagerne stod tilbage med skønne personlige sejre. Opdelt i fire grupper – “She”, “The Emotionels”, “Autisterne” og “Slay” – havde de på blot fire dage lært at spille på et instrument, som de måske aldrig havde spillet på før, og skrevet en sang for første gang nogensinde. Deltagernes personlige og fælles sejre ville ingen ende tage. Flere havde sceneskræk, men med hjælp fra deres nye venner og instruktørerne stod de forrest på scenen og gav den fuld gas til afslutningskoncerten på Radar. Det afspejles også af den gensidige respekt og fællesskabsfølelse, der gennem ugen bredte sig i deltagergruppen. Noget, der kunne mærkes langt ude i rummet under afslutningskoncerten. Da de de var trådt ned af scenen blev ugen sluttet af med et kæmpe fælleskram i et backstage lokale gemt langt inde i Radar, hvor tårerne trillede ned af kinderne på flere af deltagerne. Efterfølgende blev der givet en individuel på-gensyn-krammer, inden deltagerne søgte ud mod deres forældre og drog til deres respektive adresser rundt om i landet – vokset et par centimeter højere og med en masse nye venskaber. Forrige nyhed Næste nyhed

  • Kunst & Kultur i Balance klar med nyt uddannelsesforløb for øvede

    < Alle nyheder Kunst & Kultur i Balance klar med nyt uddannelsesforløb for øvede ​ 13. okt. 2023 Kunst & Kultur i Balance er nu klar med næste aktivitet i kulturlivets tjeneste. Denne gang står den på et uddannelsesforløb for øvede, som vil blive afviklet som heldagsseminarer i Aarhus og København i slutningen af november med en opsamlende onlinesession i december Det nye uddannelsesforløb er næste skridt i retningen mod et mere inkluderende og mangfoldigt kulturliv. Forløbet bygger videre på de tidligere forløb og workshops og henvender sig derfor til de øvede, som allerede har taget hul på deres forandringsrejse. Det nye uddannelsesforløb tager springet fra teori til praksis, og denne gang er der fokus på processer og arbejdsgange. Deltagerne får muligheden for at opkvalificere deres viden og få konkrete værktøjer til, hvordan man tænker inklusion og mangfoldighed ind i kulturlivets arbejdsprocesser. Uddannelsesforløbet bliver faciliteret af in futurum, som også har styret slagets gang ved de tidligere workshops og uddannelsesforløb i 2023. Ny viden og netværk For at deltage i det nye uddannelsesforløb skal man have deltaget i et af Kunst & Kultur i Balances tidligere forløb i 2021, 2022 eller 2023. Man kan også deltage, hvis man har været med til workshop i september 2023. Ved de seneste workshops fik deltagerne mulighed for at diskutere og reflektere over de normer, privilegier og biases, der præger kulturlivet i dag. For de fleste gav de to workshops nye indsigter og inspiration til, hvordan man skaber et mere inkluderende og repræsentativt kulturliv: – “ Noget af det, jeg tager med mig fra workshoppen i dag, er at blive ved med at udfordre mine egne biases. Det er også at invitere mennesker, som ikke ligner mig selv, ind i planlægningsrum og processer, ” fortæller koordinator hos Muskelsvindfonden, Stephie Anne Dürr Jakobsen. Udover at give deltagerne ny viden og en forståelse for kulturlivets udfordringer, har de tidligere arrangementer også budt på muligheden for at skabe et netværk og fællesskab på tværs af organisationer og kunstformer: – “ Man får et netværk, hvor vi sammen kan løfte i flok, ” fortæller Stephie Anne Dürr Jakobsen efter workshoppen i Aarhus. Ifølge Moussa Mchangama er netværk og fællesskab en essentiel del af arbejdet med at skabe forandring i kulturlivet: – “Forandringsprocesser kræver kontinuitet, tålmodighed, netværk og fællesskab. Derfor er det at samle forskellige aktører fra forskellige steder en fuldstændig afgørende del af det her arbejde.” Ligesom ved de seneste workshops kommer Kunst og Kultur i Balances nye uddannelsesforløb til at foregå i fysiske rammer, så der også denne gang er mulighed for at netværke og skabe et fælles rum for idé- og erfaringsudveksling. Forløbet bliver afsluttet med en fælles online opsummering på zoom i december. Du kan læse mere på KKIBs hjemmeside https://kkib.org/aktiviteter og tilmelde dig her https://bit.ly/3M0p3Rz . Det er gratis at deltage, men der er et no-show-fee på 300 kr. Forløbet har begrænsede pladser, der fordeles efter først-til-mølle princippet. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil skrives på venteliste så kontakt KKIB på info@kkib.org Datoer: Mandag den 27. november, 10-15: Aarhus (inkl. frokostpause på 45 min) Onsdag den 29. november, 10-15: København (inkl. frokostpause på 45 min) Tirsdag den 12. december: 10-12: Online opsamling Forrige nyhed Næste nyhed

  • Musik på Hjemmebanen

    < Alle arkivprojekter Musik på Hjemmebanen Projektet Musik på Hjemmebanen blev startet af ROSA i 2018 og præsenterede musik helt lokalt. Her blev beboerforeningslokaler, der normalt huser fødselsdage og banko, omdannet til en intim koncertramme på beboernes hjemmebane. I projektets første leveår blev koncerterne afviklet i Aarhus og Aalborg. I 2020 blev det udbredt til hele landet. Musik på Hjemmebanen blev fra starten arrangeret i samarbejde mellem BL – Danmarks Almene Boliger, lokale beboerforeninger og ROSA. Udover at skabe nye scener og publikumsmiljøer for musikken, var formålet at give grupper af borgere, der i dagligdagen kun havde sporadisk berøring med danskproduceret kunst, mulighed for at opleve musik i et trygt nærmiljø. I de år, hvor ROSA var med i projektet, medvirkede musikerne Ester Brohus, Ivan Petersen, Rasmus Nøhr og Signe Svendsen. Fra 2021 overtog SPOT Festival projektet. 4 Solister 51 Koncerter 502 Kopper kaffe

  • Pop-Pilot Elektro

    < Alle arkivprojekter Pop-Pilot Elektro Den elektroniske musiklejr Pop-Pilot Elektro skabte et kreativt og lærerigt rum for unge piger, transpersoner og non-binære med nysgerrighed på den elektroniske scene. Pop-Pilot Elektro var navnet på ROSAs elektroniske camps, hvor piger, transpersoner og non-binære i alderen 14-19 år blev introduceret til elektronisk musik over en weekend. I årene 2019-2023 gav Pop-Pilot Elektro redskaberne til at skrive og producere egne numre til en lang række deltagere. Med erfarne musikproducere fra Beats By Girlz som coaches og rollemodeller var målet at gøre deltagerne bedre rustet til at spille og skabe musik uanset køn og erfaring. I hyggelige, trygge og kreative rammer har deltagerne lært at optage med mikrofon og designe lyde på keyboard for til sidst at sætte det sammen til et nummer i musikprogrammet Logic. Numre, der sidst på campen blev præsenteret for familie og venner. 6 Instruktører 100 Procent god energi 117 Tangenter

  • Datoer 2023/24 | ROSA

    < Back Datoer 2023/24 ​ ​ Previous Next

bottom of page